Idas mand har forladt hende: Sorgen over skilsmissen bliver ved med at være lige dyb

Ida blev skilt for et halvt år siden og kan ikke forstå, at sorgen over tabet af hendes mand ikke ændrer sig. Hun bliver ved med at være så ked af det, at hun nærmest ikke kan fungere og passe sit arbejde. De havde ikke børn sammen, så det praktiske omkring skilsmissen er foregået i fred og fordragelighed, men hun og hendes nu eksmand har ikke længere kontakt.

"Det værste er at miste hans kærlighed. At ham, jeg har delt de sidste tretten år med, ikke længere elsker mig. At han ikke vil have mig. At han kan leve videre uden mig, når nu jeg har oplevelsen af, at jorden har åbnet sig, og at jeg er blevet opslugt og tilintetgjort. Det er en syret følelse. Det er som om, han er ”normalt” ked af det, mens jeg er fuldstændig knust."

Ida beskriver sin sorg, som om jorden er forsvundet under hende. Hun kan ikke stoppe med at græde, og hendes sorg føles bundløs.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre uden ham. Han har altid været mit anker, min trygge havn og den, jeg kunne læne mig op ad. Det er så voldsomt, at han er væk. Det er en følelse af, at jeg ikke ved, hvad der skal blive af mig uden ham, og jeg har en fornemmelse af, at det her er større end tabet af ham, det føles så uoverkommeligt."

Større end tabet af ham Jeg taler mere med Ida om, at tabet af kærlighedsrelationen rammer hende på et dybere plan end ”bare” at miste sin mand. Hun oplever det, som om der er noget med proportionerne af hendes sorg, som ikke er helt på plads. "Jeg har haft kærestesorg før, og det føles bare dybere denne gang. Jeg er med på, at vi har været gift i længere tid, end jeg har været sammen med mine andre kærester, men alligevel føles det bare anderledes. Som om det er mere eksistentielt."

Kan du mærke, om du tager hans farvel personligt? Kommer det til at handle om andet og mere end tabet af ham og det liv, I har levet sammen?

"Det er præcis den fornemmelse, jeg har. At det her er større end tabet af ham. Når du siger det der med at tage det personligt, kan jeg mærke, at det, at han ikke længere vil have mig, rammer en følelse af, at jeg ikke er værdig til kærlighed. At hvis ikke han elsker mig, så er der ingen, som vil have mig. At selvom jeg har gjort alt, hvad jeg kunne, for at han skulle holde af mig, så var det ikke nok, så var JEG ikke god nok. Jeg fortjener ikke kærlighed, hvis det, jeg kan give, ikke er nok."

Ida begraver hovedet i hænderne og græder. Skilsmissen har fået hende til at lide et dobbelt tab. Hun har mistet den mand, hun elsker, og det liv, de har haft sammen – den fælles historie og drømmene om fremtiden sammen med ham.

Men derudover har hun også lidt et tab af oplevelsen af at være værd at elske, og det er jo i bund og grund større, fordi det handler om, hvem man er, og ens plads her i verden.

Er jeg værd at elske?

"Jeg tror, det er derfor, det føles så voldsomt, fordi det handler om mere end ham. Og i bund og grund er det vel det, jeg har brug for din hjælp til. At sørge over tabet af den mand, jeg har mistet, er jo, hvad det er. Det gør ondt, og det går over på et tidspunkt, men tabet af følelsen af, at jeg er værd at elske, den er jo mere grundlæggende. Uanset hvem jeg er sammen med, eller om jeg lever alene."

Vi bliver enige om, at Ida i terapien skal arbejde med sit selvværd og med sin tillid til, at hun er værd at elske, så hun kan stå stærkere i sig selv i det hele taget, og inden hun indgår i en ny kærlighedsrelation.

"Jeg vil lære at elske mig selv, også for at undgå at begå de samme fejl, som jeg har begået, i en ny relation. Jeg vil ikke længere være afhængig af et andet

menneskes kærlighed for at føle mig god nok. Jeg vil føle mig god nok i mig selv.

Læs også

Lotte Andersen om skilsmissen fra Kim Bodnia: ”Det blev en brat afslutning”

5 trin til at reagere mere hensigtsmæssigt på dine følelse

1. Mærk, hvad du føler

Når vi er kede af det eller vrede, så er det vores virkelighed. Vi føler os altid berettiget til at have det, som vi har det, og derfor kan det være svært at skelne, om der er mere i vores følelser end som så. Men vær nysgerrig og ikke dømmende. Bare mærk følelserne, og læg mærke til, hvad der sker med dig. Registrér det, så du kan blive klogere på dig selv og dine følelser.

2. Hold følelserne op imod årsagen

Når du er kommet lidt ud på den anden side af vreden, sorgen eller frustrationen, så se dig selv lidt udefra, og undersøg proportionerne imellem dine følelser og den situation, der var årsag til dem. Måske undrer du dig over, at du blev så ked af det, han sagde, eller måske kan du godt se, at din vrede over din venindes aflysning af jeres aftale var ude af trit med det, som rent faktisk skete. Der findes ikke nødvendigvis en sand tolkning af det, men brug øvelsen til at forstå dig selv bedre.

3. Vær omsorgsfuld over for dig selv

Hvis du opdager, at dine følelser er voldsommere end hvad, der er rimeligt, så vær omsorgsfuld over for dig selv. Du reagerer, fordi du bliver ramt, og du gør det bedste, du kan. Det er vigtigt, at du ikke peger fingre udad og giver andre skylden for, hvordan du har det, men lige så vigtigt, at du ikke bebrejder dig selv, at du reagerer for voldsomt, er ”for meget” eller andet. Det er især vigtigt i situationer, hvor du er er følelsesmæssigt ramt, fordi det i forvejen gør ondt og nemt bliver yderligere kompliceret.

4. Lær at skelne mellem nutid og fortid

Tag et kig tilbage i din historie, og mærk efter, om følelserne, du oplever, stammer fra gammel tid. Det kan være en gammel relation eller episoder fra din skoletid eller fra din barndom med dine forældre. Når vi bliver ramt på gamle følelser, ryger kontakten med nutiden, og du reagerer på noget fra fortiden. Derfor er det vigtigt, at du lærer at skelne mellem hvilke følelser, som hører til nu og dengang.

5. Reparér relationen

Til sidst er det vigtigt at tage ansvar over for dem, som din reaktion eventuelt er gået ud over. Hvis du f.eks. har skældt ud på børn, kæreste eller ægtefælle og ved, at du blev trigget af følelser fra fortiden, så stå ved, at dine følelser og reaktion ikke kun handler om det, der skete mellem jer. Kun på den måde kan du tage ansvar og bevare en god relation, som ikke er ”forurenet” af din historie og gamle erfaringer. Jo bedre vi bliver til at opdage, når det sker, jo bedre kan vi have det med os selv og med hinanden.