Rikke Rønholt: "Jeg har en regel om, at når mine børn træner, træner jeg også"
Rikke Rønholt leder altid efter huller i en travl hverdag til at styrketræne, løbe eller lave yoga. Det er nemlig der, hun får energi – selvom træning for hende er blevet noget helt andet nu, hvor hun ikke længere er aktiv atletikudøver og eliteløber.
Da jeg var eliteatlet, så jeg mest min krop som et instrument, der skulle levere det, som jeg gerne ville have den til, når jeg pressede den. Det betød også, at jeg accepterede, at jeg nogle gange skulle træne med skader, og at det kunne gøre ondt.
Men i takt med at jeg stoppede min sportskarriere og fik børn, har det ændret sig. Nu har jeg mere et samarbejde med min krop. Jeg mærker efter, hvad den kan holde til, og så varierer jeg min træning for ikke at komme til at overbelaste den. Så i dag er det nærmere blevet et partnerskab end et ejerskab i forholdet mellem mig og min krop.
Jeg ser det som et kæmpe privilegium at kunne løbe, men jeg ved også, at jeg skal gøre, hvad jeg kan for at forebygge skader. Så udover at løbe et par ture om ugen, laver jeg styrketræning og yoga, selvom jeg ikke altid synes, at det er det mest spændende. Men jeg ved, at det er noget af det, der kan være med til, at jeg undgår skaderne, og det er vigtigt for mig, fordi jeg vil gerne have mulighed for at løbe i mange år endnu.
For det er ikke længe siden, at jeg havde et styrt, hvor jeg faldt over min hund og slog mine knæ rigtig meget. Derfor havde jeg en periode, hvor jeg næsten ikke kunne gå og løbe, og der gik det virkelig op for mig, hvor vigtigt det faktisk er for mig at kunne komme ud. Det kostede meget energi at have ondt et sted og ikke at kunne gøre det, som jeg gerne ville.
I min hverdag prøver jeg at lægge træningen ind i de små huller, der er. Jeg har f.eks. en regel om, at når mine børn træner, træner jeg også. De har stadig en alder, hvor de skal køres til sport, så i stedet for at bruge den time på at vente, tager jeg selv træningstøj på og finder en løberute i nærheden eller finder på noget andet træning, som jeg kan lave imens.
Der er mange, der siger, at de ikke har tid til selv at få trænet, og derfor undrer det mig, at der står så mange forældre på sidelinjen, når børnene f.eks. spiller fodbold. Der tænker jeg altid: ”Gå ud og lav noget selv. Udnyt, at du har en time, der er reserveret til træning”.
For det er noget med at gøre træning så nemt for sig selv som muligt. Sådan har jeg det i hvert fald selv, ellers kommer jeg ikke afsted. Og så hjælper det mig også altid med en form for belønning på løbeturene. En playliste med en masse gode sange, eller at løbeturen f.eks. går til et sted, hvor jeg ved, at der er en smuk udsigt.
