frusteret kvinde

”Jeg bliver SÅ irriteret, når jeg taler i telefon med min mor...”

Har du prøvet at se på en svær situation, som du ser på en film? Det er en del af en teknik, som terapeut Rikke Thuesen tager i brug med klienter, der igen og igen havner i den samme slags svære situationer. Her har hun klienten Lis i terapi, der har en særlig udfordring i kontakten med sin mor.

Lis er udfordret af opslidende telefonsamtaler med sin mor og oplever ofte frustration og irritation blandet med skyld og skam i kontakten med moren.

"Jeg elsker min mor, men det sker næsten hver gang, vi snakker sammen, at hun bare rabler løs, og jeg bliver træt af hende, snerrer og skælder ud."

Er det særlige emner, der aktiverer det mønster?

"Der opstår altid noget i samtalen, hvor jeg bliver irriteret og fyldt helt op. For eksempel er hun uvenner med min søster, og det skal jeg høre på hver gang, vi er sammen – jeg har ikke lyst til at tage parti, og jeg har faktisk slet ikke lyst til at høre om det."

Prøv at genkalde dig situationen – kan du det?

"Ja sidst var det i telefonen, jeg var hjemme, hun ringede op, og der gik ikke længe, før hun nævnte det med min søster."

Hvilken følelse får du?

"Jeg bliver irriteret og ked af, at de ikke kan finde ud af det. Jeg er ked af det på min søsters vegne og på mine egne vegne. Det er gamle ting, noget med nogle invitationer, der blev misforstået, vi er ikke som andre familier."

Hvad tænker du?

"Jeg synes, det er synd for min mor, men jeg har ikke lyst til at tale dårligt om nogen, jeg elsker. Jeg vil gerne stå lidt mere ved mig selv, sige fra, stoppe det."

Tidslinjeterapi

Tidslinjeterapi er en terapimetode, hvor klienten ved at tegne sit liv ind på en tidslinje kan få øje på svære situationer, der går igen. Og når man går tilbage til situationerne med sit nuværende perspektiv, kan man ændre sin adfærd på en måde, som kan påvirke situationerne længere fremme på tidslinjen positivt.

Tidslinjeterapimetoden beskrives bl.a. i bogen "Time Line Therapy" (1988) af Tad James og Wyatt Woodsmall.

Prøv at forestille dig situationen som en film og forklar, hvad du ser.

"Jeg ser mig selv med telefonen og min mor, der sidder hjemme i sit køkken."

Hvordan er samtalen?

"Jeg lytter, jeg siger nej, ja, ok, og til sidst lægger jeg telefonen fra mig på bordet."

Hvor meget fylder du i filmen?

"Jeg er i sort/hvid og fylder ikke så meget, lader bare min mor snakke."

Lav om på filmen

Hvis du kunne ændre på din adfærd i den film, hvad skulle det så være?

Så skulle jeg sige: ”Hallo, prøv lige at stoppe, du taler meget hurtigt og siger mange ting – jeg kan ikke rumme det”.

Prøv at ændre filmen, så det er sådan, den udspiller sig.

Lis sidder stille med lukkede øjne, mens hendes øjne bevæger sig under øjenlågene, som om hun ser en film.

Hvordan ændrer din nye adfærd filmen?

"Der kommer noget nervøsitet og også noget befrielse. Og der er flere farver – der sker noget med filmens kvalitet og skarphed. Og lyden bliver faktisk højere.

Okay så i den nye film får Lis en befrielse – prøv at svæve ind i filmen og afspil den, som om du nu er med i den, hvad kan du mærke?

"Jeg mærker, at jeg står ved mig selv, men også en nervøsitet."

Prøv at mærke, om det er ok at være nervøs, når du nu prøver nye ting af – får du også noget?

"Ja, jeg får modet til at sætte grænser."

Hvad mærker du?

"Det er en positiv oplevelse, men der er også noget skyld og skam. Men det giver en god følelse at tænke på at gøre det – meget tilfredsstillende."

Den del af dig, der mærker skyld og skam – kan du sige til den, du vil passe på den?

"Ja, det tror jeg godt, jeg kan."

Forestil dig en fremtidig film med en lignende situation med din mor, hvor du er i stand til at blive befriet, sætte grænser, men også risikerer at opleve skyld og skam. Kan du acceptere, at det vil være ok?

"Ja sagtens, det føles godt."

Hvordan er du i den film?

"Jeg er rolig, tydelig, kærlig og klar."

Og hvordan føles det?

"Jamen det er jo det, jeg gerne vil være!"

Lis fik til opgave at afspille den nye film i 10 minutter hver dag og på den måde få den nye oplevelse og følelse integreret, så hun begyndte at kunne mærke den.

Det at opleve og fordybe, se og mærke, se filmen igen og igen, giver en indre oplevelse af en ny måde at tilgå udfordringen på, en slags indre oplevet erfaring, som virker virkelig.

Lis trænede den nye adfærd, og langsomt fik hun sat grænser og oplevede større ro i samværet med sin mor.

5 veje til at ændre adfærd i svære situationer

1. Sæt 10 minutter af - hver dag

Når vi arbejder med både oplevelses- og adfærdsændringer, er det vigtigt med gentagelser. Det er ofte meget solidt funderede og indgroede opfattelser og vaner, vi arbejder med, og de er ikke altid så lette at ændre på.

Mange ønsker at ændre på noget ved tankens eller beslutningens magt, men da vores vaner er integrerede i vores limbiske system, kan stærkere metoder være nødvendige.

Ved at bruge 10 minutter hver dag i opmærksom fordybelse, hvor krop og sind er i ro og samtidig fuldt opmærksomme, kan du forstærke og fremtidssikre de forandringer, du ønsker at lave.

2. Snyd din hjerne

Det er både en forbandelse og en kæmpe fordel, at hjernen tror på den oplevede virkelighed. Ved at lave en indre film med lyd, duft, billeder, farver, hastighed og en adfærd, der er gavnlig og hensigtsmæssig, og så lægge en ønsket effekt og værdi på, kan du faktisk overbevise hjernen om, at det er en reel mulig måde at handle på.

Husk dog kun at ændre filmen til noget, du selv er herre over – det nytter altså ikke at få mor til at blive en omsorgsfuld og forstående mor, det er kun din egen adfærd, du kan justere på.

3. Find belønningen

Vi har lettest ved at lave svære forandringer, hvis vi har fokus på belønningen og udbyttet. Så prøv at finde ud af, hvad effekten af den ændrede adfærd vil være.

Hvad får jeg konkret ud af at lave om på noget, og hvad er værdien/følelsen – hvordan får jeg det, hvis jeg ændrer på noget, hvordan vil det ændre min indre tilstand og oplevelse af mig selv – og så er det bare at gå i gang med at forestille sig de gode følelser, værdi og effekt – så du er motiveret og kan tåle at ramle ind i situationer, hvor det måske ikke går så godt.

4. Brug en gammel erfaring som hjælper

Når du arbejder med forandringer, kan vi bruge tidligere erfaringer, hvor vi har haft succes med at ændre på mønstre og vaner, som en hjælper. Find frem til en erfaring, hvor det er lykkedes dig at ændre på noget, og se på, hvad du gjorde der, som var med til at styrke processen.

Måske skrev du positiv dagbog, måske havde du lavet støttesætninger, der kunne motivere dig, måske havde du en ven, du kunne dele det med, der var godt og svært?

5. Fejr de små succeser

Vi kan have tendens til at føle os som en fiasko og give op, hvis vi ikke helt lykkes med at komme i mål med det samme, eller hvis vi ikke lige gennemfører det planlagte, og her er det vigtigt, at du viser omsorg for dig selv, stopper den indre kritiker og siger, at det er ok, det ikke lige gik helt som forventet, men jeg er på rette vej, jeg arbejder på det, og jeg vil gerne blive ved med at blive bedre – jeg er god nok, og jeg gør det bedste, jeg kan.

Brug din indre cheerleader og ros dig selv for selv de mindste fremskridt.

Rikke Thuesen

er psykoterapeut, sexolog og parterapeut og certificeret PREP-leder.

Hendes passion er parforholdet, og hun tilbyder individuelle parsamtaler og holder foredrag om, hvordan man bliver en bedre kæreste og får et godt og udviklende parforhold.

Hun hjælper par til at forstå hinandens forskelligheder og behov og at kunne kommunikere hensigtsmæssigt og tydeligt.

Læs mere på Rikket.dk