Så meget kan man tabe sig med 'Clean-kuren'

Det starter med en brownie

Det er lørdag morgen og klokken er 6.53. Jeg har allerede nået at spise et relativt stort stykke brownie fra dagen før og drikke to kopper kaffe. Og det store indtag af kaffe og sukker og fedt er den eneste grund til, at jeg føler mig nogenlunde vågen. Men kun nogenlunde, for mit kaffeforbrug er efterhånden så højt, at min krop ikke rigtig reagerer på det længere. I hvert fald ikke på den måde, den plejede at gøre. Hvis jeg skal tro personlig træner Anne Bech, som jeg nogle gange kommer til at pumpe for helt private sundhedsråd i arbejdstiden, gør al den kaffe til gengæld andre ting ved min krop. Det høje koffeinindtag gør min krop stresset og får den i en tilstand af konstant fight or flight-gear. Det betyder, at jeg føler mig udmattet, sover dårligt og ofte falder i søvn på sofaen om aftenen. Men det betyder også, at min krop klamrer sig til fedt og affaldsstoffer og hele tiden skriger på sukker. Så noget må der gøres. Jeg vil gerne renses ud og tabe mig. Jeg er villig til at lide for det, for jeg har sådan brug for, at der sker noget. Nu.

Løsningen hedder Gwyneth

Løsningen (bilder jeg mig ind) er at gøre som Gwyneth Paltrow, hun ser både pæn, slank og virkelig udrenset ud. Ved flere lejligheder har hun fortalt, at hun hvert år tager tre uger på Clean-kuren, som er udviklet af amerikanske læge Alejandro Junger. Kuren lover, at man på tre uger får nulstillet sine dårlige vaner, får mere energi, pænere hud og – ret vigtigt – smider de overflødige kilo hvis man skipper en laaang række madvarer og kun drikker sin morgenmad og aftensmad. Man kan enten købe Jungers bog og følge anvisningerne eller købe et kit med vitaminer og pulver. Jeg er ivrig, men jeg er også doven og tidspresset, så jeg køber det færdiglavede kit, bilder mig ind at det må være ekstra effektivt, når Junger og Co. har sammensat det hele for mig.

Læs også: Sådan spiser du dig til drømmekroppen

Uge 1

Stående shake

I brochuren for kuren, sidder der en pæn dame og hygger sig ved spisebordet med et blad og sin shake. HA. Det her er ikke en shake, man på nogen måde sidder og hygger sig med. Den er tyktfyldende og smager grimt og kunstigt. Så jeg indtager min stående over køkkenvasken og prøver at få den hældt ned så hurtigt, som det på nogen måde kan lade sig gøre.Omkring klokken 15.00 får jeg min første hovedpine, en hovedpine, der til gengæld forfølger mig i tre lange dage. I folderen til kuren står der, at det skyldes, at kroppen ikke får sukker og koffein, og at man bare skal gå ind i smerten. Jeg går ind i smerten og ind i smerten og ind i smerten igen, men da den 24 timer senere stadig brager løs, tager jeg et par piller. Og det gør jeg også de andre dage, for det er helt uudholdeligt at prøve at få en hverdag til at hænge sammen med konstant hovedpine.

På hovedet i seng

Selvom den første shake var et skidt, skidt bekendtskab, voksede i munden på mig og fik min mave til at snøre sig sammen, så er det værste ved første uge hovedpinen. En dunkende hjelm, der ligger sig om mit hoved i dagevis. På tredjedagen giver jeg op. Min hovedpine er så slem, at jeg er nødt til at gå tidligere hjem fra arbejde for at sove et par timer og jeg har så meget kvalme, at jeg slet ikke kan overskue, at spise (drikke) min aftensmad. Jeg tager to hovedpinepiller og lægger mig til at sove. Det der kommer allermest bag på mig er, at jeg ikke er sulten. Slet ikke faktisk. Det er underligt at spise så lidt, og jeg tager mig selv i om eftermiddagen at ville spise en snack – for det plejer jeg jo at gøre, men det er ikke sult, det er mere en form for kedsomhed. Den kommer også nogle gange om aftenen, for der plejer jeg også at spise... slik. Det, jeg savner mest er ikke mad eller chokolade for den sags skyld, det er kaffe.

Nej! Vægten stiger

Der sker noget meget underligt den første uge. Jeg tager på. Halvandet kilo faktisk. På trods af at jeg kun drikker min shake, og spiser kylling, fisk og grønt til frokost. Ikke godt. Og det giver mig faktisk lyst til at droppe projektet helt, for så sjovt er det jo heller ikke, så hvis jeg oven i købet skal blive tyk af det, er det næsten ikke til at bære. Havde jeg ikke skulle skrive en artikel – og betalt 3.000 kr. for alle mine underlige pulvere og piller – havde den første uge været den sidste. På dag syv kommer jeg til at drikke en caffe latte, mest fordi jeg bliver så sur over, at jeg har taget på, at jeg et spiltsekund overvejer at droppe projektet. I det splitsekund spiser jeg et stykke chokolade. Endnu et splitsekund senere er jeg overvældet af dårlig samvittighed og så meget skyld, at jeg prøver at regne ud, hvordan jeg kan gøre det godt igen – stikke en finger i halsen, løbe 5 km? Bestemmer mig i stedet for at give det en uge mere, for jeg vil jo så gerne se resultater.

Læs også: Spis dig fra elevatorvægt

Uge 2

Op på shaken igen

Jeg er så umotiveret, da jeg går i gang med uge to. Min hud har slået ud, min ellers så tørre hud, der aldrig er problemer med, er nu efter en supersund uge fyldt med knopper i ansigtet, på halsen og på ryggen. Jeg har konstant dårlig ånde. Og jeg har taget på. Jeg føler mig mindre som Gwyneth Paltrow end nogensinde. Det er underligt nok ikke slemt at undvære mad, men hvis jeg ikke får frokost præcis klokken 12 er jeg klar til slå ihjel. Til frokost må jeg spise præcis så meget jeg har lyst til, jeg skal bare holde mig fra de forbudte madvarer, brød, pasta, hvide ris, mælkeprodukter, samt frugt og grøntsager fra natskyggefamilien, som blandt andet tæller kartofler og tomat. Fra omkring midten af uge to begynder det at føles naturligt at leve på denne måde. Jeg skal stadig skylle shaken ned med lyn og torden, men min krop har det godt. Den føles lettere, jeg sover godt om natten og jeg har masser af energi. Egentlig står der, at man ikke må træne så meget, men denne uge er jeg besøg på et sportsresort og jeg føler mig så ovenpå, at jeg tænker, at det nok skal gå.

Det gør det ikke.

Jeg kan ikke rigtig forklare, hvad der sker, andet end at jeg begynder at spise. Og drikke. Alt muligt crap. To dage kan jeg slet ikke styre mig, og hver gang jeg spiser noget forbudt lover jeg, at nu er det slut. Men kun til jeg ser den næste kop kaffe, så går det galt igen.

Derfor...

Uge 2 - igen-igen

– Mor spiser ikke, siger min søn for at forklare sin mormor, hvorfor jeg ikke skal have aftensmad. Han har vænnet sig til mine nye vaner, det har resten af verden ikke. Jeg sidder hele tiden til møder, hvor der kun bliver serveret kaffe og croissanter og den eneste ting, jeg kan finde på, når jeg skal ud er at gå i biografen – for alt andet handler om mad og/eller vin og kaffe. Mit problem er helt klart ikke sult, men min hjerne, som hele tiden modarbejder mig. Når jeg har haft en hård dag, synes min hjerne, jeg har fortjent noget chokolade. Når jeg har en kedelig aften, synes min hjerne, at jeg fortjener noget chokolade. Og når jeg har haft en rigtig god dag, synes min hjerne, at det skal fejres med chokolade. Men det lykkes mig at ignorer denne insisterende stemme hele ugen og endelig – endelig - kan jeg mærke, at mine bukser sidder lidt løsere igen. Jeg har tabt 1,5 kilo. Desværre går det lige op med de 1,5 kilo, jeg tog på den første uge. Men heldigvis giver det motivation til at gå i gang med den sidste uge.

Uge 3

Sidste krampetrækninger

Jeg er blevet så træt af den kunstige smag af mine shakes, at jeg begynder at lave juice til morgenmad i stedet. Morgensaft af ingefær, citron og spinat er min favorit. Lyder ganske rigtigt virkelig sundt og trist, men når man ikke må få andet, er det ret festligt. Inde i hovedet planlægger jeg imens, hvad jeg skal spise, når kuren er forbi. Jeg fantaserer om at begynde dagen med en stor caffe latte, fråde risotto til aftensmad og spise jordbærkage fra Lagkagehuset til dessert. Og tanken om noget så simpelt som et stykke rugbrød med ost kan virkelig få mig op at ringe. Jeg er stadig ikke sulten, men min mund keder sig. Jeg savner ting, der knaser og hyggen ved at spise sammen. Til gengæld har min krop det godt. Jeg har ikke brug for kaffe og sukker for at vågne længere, men glæder mig til min juice, jeg har igen masser af energi og min hud ser normal ud igen. Måske endda lidt pænere end normalt. Og endelig rykker vægten igen. På den sidste dag er der røget 1,5 kilo og jeg bliver helt høj. Men altså ikke mere høj, end at jeg næste dag på vej til arbejde cykler forbi bageren.

Maries resultater

Jeg har tabt 1,5 kilo. Sølle halvanden kilo på tre uger, hvor jeg sammenlagt kun har spist 21 måltider. Det positive er, at min sukkertrang er forsvundet, men i løbet af en uges tid har jeg fået arbejdet mit kaffeforbrug godt i vejret igen. Man er vel bare menneske. Et træt menneske.

Bliv ven med ALT for damerne på Facebook!

facebook.com/altfordamerne