”Bliver jeg nogensinde tilfreds med min krop?”
Mange af os kæmper med kroppen hele livet – forsøger at gøre den tyndere og strammere og kigger på den med kritiske øjne. Her hjælper terapeut Rikke Thuesen en klient, der er i gang med et vægttab og hele tiden skælder sig selv og sin krop ud.
Kathrine er 45 år og kommet i terapi for første gang i sit liv, fordi hun har det svært med sig selv og sin krop.
"Jeg er i gang med et større vægttab og har over de sidste 6 måneder tabt 15 kg. Det er jeg meget glad for og stolt over, og jeg mangler de sidste 4 kg, før jeg er i mål. Men jeg har meget svært ved at være i det. Jeg fokuserer meget på det, vejer mig hele tiden, skælder mig selv ud, hvis jeg synder, og ja, har bare meget fokus på det. Min veninde sagde, jeg burde få hjælp til det, så her er jeg nu."
Og hvad kunne du ønske dig?
"Først og fremmest at tabe de sidste 4 kg, men det kan du jo nok ikke hjælpe mig med", smiler Kathrine.
"Nej, jeg kunne godt tænke mig at være mere tilfreds med mig selv. Jeg har en tendens til at fokusere på det, der mangler eller ikke rigtigt kører for mig, frem for at se på det, jeg faktisk har opnået. Som om jeg har negativt tunnelsyn."
Zoom ind – zoom ud
Hvordan ser du dig selv, når du kigger på dig udefra?
"Jeg kan selvfølgelig godt se, at der er røget 15 kg, men jeg ser også de kilo, der stadig er på maven og benene, og jeg ser også, at huden er blevet slappere og hænger. Og det er nok det, jeg ser mest…"
Hvad betyder det for dig, at du har det på den måde?
"Jeg kan jo ikke rigtig glæde mig over min succes, og jeg kritiserer mig selv, det gør mig ked af det."
"Lad os prøve en lille øvelse, hvor du lukker øjnene og forestiller dig, at du står foran et spejl og ser på dig selv."
Kathrine lukker øjnene og nikker efter et par sekunder."
Fortæl hvad du ser?
"Jeg ser en midaldrende kvinde, som har lidt for tyk mave og tykke lår og hængehud."
Forestil dig, at du ligesom kan zoome ud – altså flyve op i luften og se dig selv stå og se på dig selv. Hvad ser du?
"Når jeg sidder deroppe og kigger på mig selv kigge på mig selv, så tænker jeg, at jeg da egentlig er meget flot, velformet, slank, godt proportioneret … og så mens jeg kigger på mig selv og tænker de fine tanker, er det som om, en del af mig zoomer ind og ser alle fejlene."
Okay, så prøv at lege med det der med at zoome ind og zoome ud, hvad sker der så …
"Nu zoomer jeg ind – og ser alle fejlene, nu zoomer jeg ud og ser flot helhed, zoom ind fejl, zoom ud flot."
LÆS OGSÅ: ”Mit lave selvværd ødelægger mine parforhold”
Kathrine smiler og ryster på hovedet.
"Gud hvor er det fjollet. Når jeg ser mig selv på den måde, er det jo virkelig dumt, det jeg gør."
Så hvad oplever du ved den her zoomen ind og ud?
"At jeg jo faktisk er rigtig fin. At det er dumt at fokusere på fejlene. Når jeg jager et resultat, så glemmer jeg glæden over nuet … måske jeg bare skal nyde processen."
Den tykke pige
Er det her noget, du genkender fra tidligere i dit liv?
"Ja, jeg tror faktisk altid, jeg har haft kropsissues. Når jeg tænker over det, var jeg engang så tynd, at man kunne se mine hofteben, og jeg var stadig ikke tilfreds. Det er som om, jeg kun ser den tykke pige."
Den tykke pige?
"Min mor sagde altid, at det var mærkeligt, jeg var sådan en tyk lille en, fordi hun var så slank."
Kathrine får våde øjne.
"Jeg følte mig så kluntet …"
LÆS OGSÅ: ”Vi er usunde for hinanden, men jeg er ikke stærk nok til at gå ”
Var du tyk som barn?
"Jeg følte mig tyk. Der er specielt et billede, hvor jeg sidder foroverbøjet på en gynge i bikini, jeg er nok 9 år, og min mave buler – det billede sidder fast i mig. Men når jeg ser andre billeder af mig selv som barn, var jeg egentlig slank. Jeg tror, min mors ord og det billede har givet mig et helt forkert selvbillede, og det forfølger mig stadig. Det er egentlig trist."
Hvad tror du, at du kan bruge denne nye indsigt til?
"Til at være mere kærlig ved mig selv, stoppe kritikken, nyde det, der virker. Og jeg tænker, jeg vil være mere fokuseret på de resultater, jeg allerede har opnået, frem for det, der mangler."
Kathrine fik en forståelse for, at hun gennem hele sit liv havde haft et urimeligt og urealistisk forhold til sin krop, og på resten af hendes rejse med vægttabet fik hun mere fokus på de sundhedsmæssige mål, det fysiske velbefindende og de positive resultater, hvilket gjorde, hun kunne fejre sig selv og nyde processen fremfor at se på sig selv med de kritiske øjne.