Sådan får du en skarp hukommelse
”Hvor var det nu, jeg lagde mine nøgler?”, ”Har jeg mon fået købt alt ind til aftensmaden?”, ”Hvad pokker er det egentlig, min pinkode er?”. De tre spørgsmål stiller du sikkert dig selv indimellem. Heldigvis kan vi selv træne hjernen, så vi bliver bedre til at huske.
Og faktisk er der en helt naturlig forklaring på, at de små grå ikke gør plads til at huske ting som nøgler, indkøbslister og talkombinationer, forklarer Thomas Thaulov Raab. Han er videnskabsskribent og har skrevet ”En bog om hukommelsen” sammen med hjerneforskeren Peter Lund Madsen.
– Vores hukommelse nedstammer fra et menneske, som ikke skulle huske fakta, men livsnødvendigheder. I jæger-samler-samfundet var det ikke vigtigt at huske pinkoder eller at kunne citere fra en tyk bog. Der handlede det om overlevelse i en barsk natur. Derfor er vi i dag på mange måder bedst til at huske ting, der har stor betydning for os, siger han. Og så er det vigtigt at forstå, at hukommelsen ikke er et system, vi bare kan styre, som det passer os, tilføjer han og fortsætter:
"En tilfældig kombination af tal og bogstaver, er som skabt til at blive glemt."
– Vi skal forstå, at vores hukommelse er et stort netværk at forskellige informationer, der er hæftet sammen. Og jo bedre, informationerne er knyttet til hinanden, jo bedre husker vi. Hvis der er noget, vi har svært ved at forbinde med den viden, vi har i forvejen, eller som ikke vækker følelser hos os, er det svært at huske. Derfor er det klart, at koder, som for sikkerhedens skyld ikke må have relation til navnet på vores barn eller kæledyr, men skal bestå af en tilfældig kombination af tal og bogstaver, er som skabt til at blive glemt, siger Thomas Thaulov Raab.
LÆS OGSÅ: 9 oversete stresstegn, du skal kende
Derfor husker du dårligt
Der er bl.a. individuelle forskelle på, hvor gode vi er til at huske, men forskerne kan ikke rigtigt forklare hvorfor. Og selvom vi i princippet alle sammen kan blive bedre til at huske, er der også faktorer, der spiller negativt ind og faktisk får os til at glemme. Det sker for eksempel, hvis du bliver ramt af stress. For det område i hjernen, der hurtigst bliver ramt af stress, er det, der står for indlæring og hukommelse. Når vi er stressede, danner vi hormonet kortisol, som skader nervecellerne i hjernen og dermed svækker hukommelsen, fortæller professor og hjerneforsker Jesper Mogensen.
Vores digitale hjælpemidler som computer og telefon kan også give os dårligere hukommelse.
For Jesper Mogensen at se er det klart, at man er nødt til at arbejde med nye informationer og være motiveret for at lagre dem, hvis man skal huske dem. Det er man selvsagt ikke, hvis tjansen bliver overladt til mobiltelefonen.
– Når det så er sagt, mener jeg ikke, det betyder, at vi generelt er blevet dårligere til at huske. Den teknologiske udvikling har tværtimod udvidet vores horisont, så vi har en masse viden at binde ny information op på. Vi har rigeligt at bruge vores hukommelse til, og så kan computeren være god at have som en ekstern hukommelse, siger han. Når mange i dag oplever, at de husker dårligt, ser Jesper Mogensen det snarere som et tegn på, at vi ikke er gode nok at organisere og bruge al den information, vi får.
"Det handler altså om, hvordan man bruger sin hukommelse."
– Hvis mange ting kræver ens opmærksomhed, og man bliver stresset, når mobiltelefonen vibrerer, så er det helt klart ikke sundt for hukommelsen. Og hvis man er glemsom og ikke overholder aftaler, er det nok et tegn på, at man ikke er god til at organisere sin dag og få lagt strategier for at få aftaler skrevet ind i kalenderen og tjekket den. Det handler altså om, hvordan man bruger sin hukommelse. Med de rette strategier kunne den garanteret fungere bedre, siger han.
Annonse
Sådan træner du din hukommelse
Der findes ingen mirakelkur til en bedre hukommelse, men det er muligt at opretholde eller genopbygge en god hukommelse. For det er ikke kun sidebenene, der kan trænge til en tur i fitness-center en gang imellem. Hjernen har også godt af at blive trænet. Den bliver nemlig ikke slidt op efterhånden, som vi bruger den. Tværtimod. Jo mere, vi anvender den, jo bedre fungerer den, forsikrer Jesper Mogensen.
– Jo mere relevant information, du får ind, jo mere har du i din hukommelse, som du kan hænge ny information op på og dermed huske bedre. Så du skal endelig bruge hjernen – især inden for de områder, du gerne vil blive god til, siger han.
Hjernen har desuden godt af fysisk træning. For når vi motionerer, danner vi såkaldte neutrofiner, som er vigtige for nervecellerne i hjernen. Et tidligere dansk forskningsprojekt har desuden vist, at en gåtur i rask trav – gerne dagligt – danner nye hjerneceller i hippocampus, som er et område i vores hjerne, der har betydning for vores korttidshukommelse.
"Hvis man tror, at man kan se fjernsyn, skrive sms’er og lave noget helt tredje, så narrer man sig selv."
Fra Anders Gade lyder rådet, at man skal finde ro og skabe orden i hverdagen, hvis hukommelsen skal forbedres. Det kan for eksempel være ved at skrive dagbog, så man ved at læse den får genopfrisket sin hukommelse. Og så skal man undgå at gøre flere ting på samme tid, fortæller han.
– Hvis man tror, at man kan se fjernsyn, skrive sms’er og lave noget helt tredje, så narrer man sig selv. Alle forsøg viser, at multitasking går ud over alle opgaver: De bliver løst og husket dårligere. Så ro og orden i det, man laver, er med til at forbedre ens chance for at huske.
Huske-tip: Koffein til hjernen
Du kan med fordel indtage 200 milligram koffein svarende til cirka to kopper kaffe, lige efter du har tilegnet dig ny viden. Nye forskningsresultater peger nemlig på, at koffein påvirker lagring af information i langtidshukommelsen.
Deltagerne i undersøgelsen fik vist en række billeder, og fik derefter henholdsvis 100 milligram koffein, 200 milligram og 300 milligram. Dagen efter kunne de deltagere, der havde indtaget 200 milligram koffein bedre genkende billederne end dem, der havde fået 100. Til gengæld huskede dem der indtog 300 milligram ikke bedre, end dem der havde indtaget 200 milligram.
Før vi kaster os over den sorte drik for at blive mestre i at huske, skal der dog laves flere undersøgelser der kan sikre, at koffeins effekt på lagring af information gælder for andre typer opgaver end billeder, siger professor og hjerneforsker ved Københavns Universitet Jesper Mogensen. Han tilføjer, at der også er en række uhensigtsmæssige bivirkninger ved koffein, man skal tage højde for.
Kilde: Videnskab.dk
LÆS OGSÅ: Sov dig yngre - Så mange timer kræver det
