3 tips: Sådan kan du (også) være sund
Sundhed er mange ting. Ikke kun broccoli, træning og en flad mave. Læs med her og få Michelle Kristensens alternative måder at være sund på.
Den nye store tendens er, at du skal leve bæredygtigt, være mindful og have hjertet på rette sted. Og det er rigtig sundt for vores mentale sundhed.
1. Bæredygtighed
Bæredygtighed er overalt og kommer både i form af tøj, energi og indeklima. Ud med E-numre og ind med vores egen køkkenhave. Der er noget charmerende over ”tilbage til naturen”-tanken, men det er også med til at øge forholdene til det bedre i fremtiden. Tænker vi alle sammen lidt over at tage cyklen, når vi kan, vaske på 30 grader, og gå på loppemarkeder eller i genbrugsen, så kommer vi meget langt.
2. Velgørenhed
Forskning peger på, at du styrker din egen mentale sundhed og din selvtillid, når du hjælper andre. Og det er vi heldigvis ret gode til. Flere gange om året støtter en større og større del af os op om velgørende tiltag som ”Støt Brysterne”, Røde Kors-indsamlinger og Team Rynkeby. Dermed gør vi ikke kun noget godt for andre – vi giver også vores egen mentale sundhed et boost.
3. Mindfulness
Der sættes mere og mere fokus på mental sundhed – med god grund. Psykisk sygdom er nemlig den sygdomsbyrde, der fylder mest i det danske sundhedssystem. Af samme grund er mindfulness blevet et buzzword. Vi dyrker nærværet og nuet og retter opmærksomheden mod det indre, for har vi det ikke selv godt, har vi svært ved at være en god medarbejder, en god mor, en god ven eller en god kæreste.
LÆS OGSÅ: De nye sunde trends i 2017
LÆS OGSÅ: Mindfulness: 3 øvelser, der giver indre ro og mere overskud
LÆS OGSÅ: Mindfulness for begyndere: Bliv klogere på den meditative træningsform