Guide: Sådan spiser du økologisk

Det lille røde økomærke gjorde sin entré i vores hverdag i slutningen af 1980'erne. Dengang, i økologiens barndom, sad økomærket primært på dyre niche produkter som f.eks en fordøjelseste lavet på brændenælder, der havde en ubehagelig eftersmag af sure tæer, eller på en pose asiatiske mungbønner, købt i et ambitiøst øjeblik, der alligevel endte med at samle støv på køkkenhylden. Økologi var ikke hverdag. Men det er det i dag.

I gennemsnit bruger hver dansk familie mindst 1.000 kr. om året på øko. Mejeri produkter, som mælk, ost og æg er den største enkeltgruppe af økologiske fødevarer. Frugt og grøntsager kommer ind på andenpladsen. Vi har lært, at vores egen og klodens velfærd langt hen ad vejen går hånd i hånd, og vi har lært, hvor vigtigt det er for den enkeltes sundhed ikke at fylde sig med de pesticider, der indgår i traditionelt landbrug. På den anden side har de økologiske producenter lært, hvor vores økonomiske smertegrænse går. Mange økologiske dagligvarer fås i dag til rimelige priser i supermarkederne. Varesortimentet er potentielt uendeligt, for alt kan i teorien økomærkes – også bleer, sæbe og tomatsovs.

Og så er der gået mode og livsstil i økologi. Vi har det næsten dårligt med at byde barselsgruppen til kage, hvis ikke alle råvarerne i vores hjemmebag er certificerede økologiske. For økologi er også blevet et statussymbol. Det er en måde at vise, at hos os er der fanden galme liv og glade dage, og vi har styr på det hele.

Økologi er fremtiden, men hvor skal man prioritere, hvis midlerne ikke er ubegrænsede? Hvad er hype og hvad er vigtigt? Og hvad med bæredygtighed og etik?

Vi har taget formand for Økologisk Landsforening Evald Vestergaard med på råd.

Er øko sundere for dig?

I følge Vestergaard er der ikke noget økologi, der er sundere end andet, forstået på den måde at økosystemet hænger sammen, så selvom det er essentielt at spise økologiske grøntsager og frugter for at undgå sprøjtegifte, er det også vigtigt at købe f.eks. mejerivarer, der er økologiske. Det betyder nemlig, at køerne har græsset på marker, der ikke er sprøjtet med giftige substanser, og det beskytter vores grundvand, fordi færre sprøjtegifte siver ned i det. Det samme princip gælder for økologisk kød i forhold til ikke-økologisk kød. I stedet for at mikse konventionelle varer med økologiske, foreslår Vestergaard at gå efter fuldt økologiske indkøb.

Lev økologisk lidt billigere

Som nævnt er det vigtigt, at basisvarerne er økologiske, det vil sige frugt, grønt, mejerivarer og kolonial. Hvis der skal spares i den gennemsnitlige danske husholdning, mener Vestergaard, det ville være optimalt at skære ned på vores forbrug af kød, der henover få årtier er fordoblet. Vi har slet ikke behov for kød i de mængder, og økologisk kød er meget dyrt.

En anden måde at undgå at blive flået ved kassen i supermarkedet er at gå efter sæsonprodukterne. Lad være med at købe økologiske tomater og jordbær om vinteren. I Danmark har vi mange rodfrugter, der er næringsrige og billige. De smager godt, så invester lidt tid i at lære hvordan de tilberedes.

Den sidste måde at spare mange penge er at bage sit eget brød af økologisk mel. Det får måske den travle fuldtidsarbejdende mor til at gispe af træthed ved tanken om også at skulle nå det i hverdagen, men Vestergaard forsikrer, at med lidt planlægning er det en minimal arbejdsindsats og et stort udbytte smagsmæssigt. Det kan også gøres uden at snaske fingrene til. Man rører dejen sammen om aftenen og smider den i ovnen om morgenen. Få mere inspiration på Okologi.dk.

International øko-mærkning

Kan man som forbruger stole på, at det danske økomærke og det europæiske mærke Ecocert står for det samme? Ja, siger Evald Vestergaard, men påpeger samtidig, at der er små forskelle, som er kulturelt baserede. Der er forskel på både afgrøder og dyreopdræt landene imellem. Med hensyn til dyrs forhold er det f.eks. ikke muligt at harmonisere alle standarder. En italiensk ko kan gå ude på marken længere tid om året end en finsk, og hvad angår afgrøder kan man, populært sagt, ikke sammenligne pærer og bananer, men principperne om tilsyn med produktionen, om gode forhold for miljø, dyr og arbejdskraft bliver respekterede. Med Ecocert er standarden høj.

Bedre produktionsforhold

Økomærket er ikke en fairtrade mærkning, men det er det indirekte alligevel. Idéen om økologi indebærer, at både jord og mennesker ikke udnyttes. Forstået på den måde, at danske importører er meget opmærksomme på, hvem de modtager varer fra. Et eksempel er importøren Solhjulet, der får mange produkter fra Afrika. Folkene fra Solhjulet rejser selv ned flere gange om året for at tjekke forholdene. Herudover har de et par fastansatte i Afrika, som rejser rundt mellem plantagerne og holder øje med arbejds- og produktionsforholdene. Det er alfa og omega ikke at skuffe forbrugerens tillid, og forbrugerne forventer et etisk korrekt forarbejdet produkt.

Økologi er bedre for miløjet

Kan en kiwi, der er transporteret hele vejen fra New Zealand, med rette mærkes som økologisk, brændstof taget i betragtning? Ja, siger Evald Vestergaard. For de store containerskibe transporterer så meget frugt ad gangen, at det skaber mindre forurening pr. kiwi, end hvis de bliver transporteret over land i lastbil. Det er selvfølgelig ikke optimalt med de lange afstande. Det bedste er at købe det, der er produceret lokalt, men Vestergaard understreger at den største CO2 synd i forbindelse med indkøb er at tage bilen i stedet for cyklen ned til supermarkedet. Og hvis man køber et produkt, der er blevet transporteret i fly.

I gennemsnit bruger hver dansk familie mindst 1.000 kr. om året på øko

Økologi er også blevet et statussymbol. Det er en måde at vise, at hos os er der fanden galme liv og glade dage, og vi har styr på det hele.

HVORFOR ØKOLOGI?

1. Du får mad uden rester af sprøjtegift

Når du spiser økologisk, slipper du for rester af de sprøjtemidler, den ikke-økologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme.

2. Du får mad med mere smag

Økologiske grøntsager indeholder generelt flere nærings- og smagsstoffer og mindre vand pr. kg end ikke-økologiske grøntsager.

3. Du får rene varer uden sminke

Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer eller sødemidler.

4. Økologiske dyr har bedre forhold

Høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug.

5. Økologi er godt for vores grundvand

Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler, der kan sive ned i grundvandet.

6. Bevar en rig og ren natur

Naturen er rigere og renere på økologiske arealer.

7. Naturlig mad er sund fornuft

Målet i økologisk produktion er sunde og robuste dyr og afgrøder.

8. Nej tak til gensplejset mad

Inden for økologisk produktion bliver der hverken brugt gensplejsning til føde til mennesker eller til foder til dyrene.

9. Ø-mærket står for grundig kontrol

Det røde danske Ø-mærke og EU's økologilogo er din garanti for økologisk kvalitet.

10. Økologi er godt for ulande

En række internationale undersøgelser viser, at økologiske metoder kan hjælpe fattige bønder i Afrika, Asien og Sydamerika til at producere mere mad og tjene flere penge.

Kilde: Økologisk Landsforening

Lever du længere, hvis du spiser øko?

Ikke meget, ser det ud til i en større undersøgelse, offentliggjort i Food Culture, hvor man har undersøgt, hvilken forskel det gør for sundheden, at man spiser økologisk frugt og grønt. Resultatet er, i følge forskeren Kirsten Brandt fra Newcastle, at man lever 3 uger længere.

Hvad betyder økologi

Ordet økologi kommer oprindeligt fra græsk og er en sammensætning af to ord, oikos og logos. Oikos kan oversættes med husholdning/hus og Logos betyder kundskab/studiet af. Inden for videnskaben er økologi studiet af, hvordan naturen og dyr interagerer med hinanden. Økosystemet, som den moderne forbruger går højt op i ikke at belaste, betyder interaktionen mellem biocønosen (alle levende væsener) og isotopen (der hvor de levende væsener bor).

Den moderne økologi-bevœgelse

Økologibevægelsen i moderne forstand har rødder tilbage til 1960'erne og 70'ernes ungdomsoprør. Efter atombomberne under 2. Verdenskrig, og på baggrund af den kolde krigs våbenkapløb, opstod der en ny bevidsthed om, at vi mennesker risikerer at udrydde os selv og resten af planeten. I første omgang var man dengang bange for atomkraft, men bekymringen over vores opførsel har i løbet af årene givet sig udslag i forskellige mærkesager. I 1980'erne var det syreregn, der var i fokus, mens det i 1990'erne var hullet i ozonlaget og rydning af regnskoven. De sidste mange år har det været global opvarmning og dets konsekvenser for kloden. Vores forbrugsmønstre må ikke veje for tungt på klodens økosystem. Idéerne om økologisk landbrug og bæredygtighed er en konkretisering af disse tanker.

Kilder til statistik og tal: Dansk Statistik og Anvendt Kommunal Forskning.