Se Regitzes forvandling: tabte sig 34,8 kilo
Hele sit liv har 24-årige Regitze egentlig været overvægtig, men som hun selv formulerer det, var det aldrig noget, der gik hende på, eller noget hun blev konfronteret med.
Men mellem jul og nytår 2012 skete der noget:
- Jeg sad i en gyngestol hjemme ved mine forældre en aften mellem jul og nytår, og kom til at se mit eget spejlbillede i et af vinduerne, og hold nu op et trist syn! Så den 2. januar 2013 blev jeg medlem af Vægtkonsulenterne, siger hun i et interview med Vægtkonsulenterne.
Fra kampen mod kiloene og Regitzes radikale livsstilsændring begyndte, er det faktisk kun gået fremad. Kun én enkelt gang er vægten steget med 400 gram, men ellers har det været en nedadgående kurve.
- Jeg har lagt min livsstil 100 % om, og har taget den lige vej igennem vægttabet. Det har fået mine øjne op for hvor viljestærk jeg er, og hvis jeg kan det her, så kan jeg alt, siger Regitze, der i dag ser sig selv som en fuldstændig anden person. Både fysisk og psykisk.
Livsstilen er blevet en hobby
Hun tror blandt andet, at hendes succes med vægttabet skyldes, at det er endt med at blive en form for hobby for hende:
- Jeg er begyndt at gå rigtig meget op i træning, og træner hver dag og samtidig bruger jeg meget tid på at sætte mig ind i, hvad kroppen har brug for, og dermed har jeg fået den perfekte kombi af en sund livsstil og en hobby, siger hun.
Med vægttabet har Regitze ikke blot kunnet se en ændring i sit udseende. Mentalt har hun også følt en stor forandring og føler livsglæde, selvtillid og overskud.
Læs hele interviewet på Vægtkonsulenterne.dk
LÆS OGSÅ: Sådan tabte Mette sig 21 kilo