“Hvis jeg deltager i Vild med dans bliver min seriøsitet smadret på én aften”

Først blev hun paf. Og derefter rasende. Over at nogen kunne finde på at smide madpakker i skraldespanden, fordi de hellere ville på McDonald’s. Og så tog hun diskussionen der midt i klasselokalet, hvilket betød, at hun blev hende den lidt mærkelige russiske pige, for når man er 13 år, sætter man sig ikke ubemærket op mod klassekammeraterne. Selina Juul var dog ligeglad dengang, og det er hun stadig. Diskussionen er forsat, men der er ikke længere nogen, der synes, at hun er mærkelig, når hun slår et slag for, at vi ikke skal smide mad ud.

På tiende år er hun i front for bevægelsen Stop Spild Af Mad, der startede som en Facebookside og siden har udviklet sig til en så omfattende stemme, at Selina Juul har fået både EU og FN ind i kampen, har talt på utallige madspildskongresser foran op til 7.500 mennesker og haft 30 millioner visninger af en video om madspild, som BBC har produceret om hende. Læg dertil en lang række priser tildelt for pionerskab og inspirerende ledelse, et samarbejde med Prinsesse Marie og en juleaktion, der reddede 30 tons mad til fattige familier, og du har et lille udsnit af det, som gør, at Selina er en af dem, som – uagtet af hvor klichéladet det kan være – kan kaldes en ægte ildsjæl, der i kraft af sin passion har udrettet mere, end de fleste kan prale af.

“Vi bliver flere og flere mennesker, og vi får færre og færre ressourcer, så det bliver sværere og sværere at producere mad. Lige nu producerer vi en tredjedel af verdens mad til skraldespanden, og hvis vi bliver ved med det, er der ikke mad nok til os alle sammen. Mad kan ikke gro i skraldespanden, så vi er nødt til at optimere, og det skal ske nu. Ikke når vi er blevet bedsteforældre, og vores børnebørn spørger, hvorfor vi ikke gjorde noget, dengang vi kunne se, at det var ved at gå galt,” siger Selina Juul adspurgt om, hvorfor hendes budskab er så vigtigt. Hun svarer prompte, og hænderne, der bevæger sig i takt i luften, understøtter den lidenskab, hun har for sin mission.

En lidenskab der blev vækket, da hun som 6-årig i Moskva så en reportage fra et olieudslip ved Vladivostok, hvor mågerne sjaskede rundt i vandkanten indsmurt i olie. Billedet fik hende til at ønske, at hun kunne gøre verden bedre. Da hendes mor fik et forskerjob på Danmarks Tekniske Universitet, blev Danmark hendes nye verden, og efter at have uddannet sig til grafisk designer og senere arbejdet som selvstændig illustrator, fik hun i 2008 den idé, der kunne opfylde ønsket.

På en ferie med sin kæreste i Kroatien slog det hende, at det var madspild, der skulle være centrum for hendes dedikation.

“Det var ikke nok for mig at være grafisk designer og illustrator. Jeg ville gøre verden til et bedre sted, og jeg har altid haft respekt for mad. I Rusland var der perioder med tomme supermarkeder, så selvfølgelig spiste vi alt mad op. Så da min kæreste og jeg en aften på ferien sidder og snakker, slår det mig, hvorfor ingen taler om madspild. Den nat kunne jeg ikke sove. Jeg vidste, at jeg havde ramt noget rigtigt. Da vi kommer hjem fra ferie, står der på forsiden af Politiken, at hver dansker smider 63 kilo mad ud hvert år. Det var et tegn, så jeg lavede en Facebookgruppe, og the rest is history.”

Tal til hjertet

Og historien er god. Og det er den primært, fordi Selina Juul har formået at formidle sit budskab, så vi lytter. Hun har taget fat i det, som betyder noget for de fleste. Økonomi. Tid. Og til sidst ønsket om at gøre noget for dem uden så meget mad og for det miljø, som madproduktionen belaster. Det nære først, det fjerne sidst.

“Du skal sige til folk, hvad de gerne vil høre. Det er en ny måde at være aktivist på, så folk kan se, hvad de får ud af det i netop deres liv. Taler du om at være miljøbevidst først, bliver folk bange, for hvad betyder det? At de kun må gå i bad to gange om ugen? Eller at de aldrig mere må flyve? Det bliver langt mere håndgribeligt, når vi viser, at du kan spare penge og tid, som du i stedet kan bruge sammen med din mand og dine børn, og derefter sparer du så samtidig ressourcer og gør verden til et bedre sted. Det er populært. Både hos forbrugere og butikker. Vi skælder ikke ud, og det er rigtig vigtigt. Mange organisationer går ud og kalder industrien og forbrugerne for de onde, men det er der ikke nogen, der gider høre på. Vi vil hellere samarbejde. Vi er en del af problemet, og vi er en del af løsningen. Det er vores alles ansvar,” siger Selina Juul.

Allerede tre måneder efter at Selina Juul oprettede Facebookgruppen Stop Spild Af Mad, blev hun kontaktet af Rema 1000, der med inspiration fra gruppen erstattede mængderabatter med stykrabatter i alle landets butikker. Dengang oplevede hun, at de andre supermarkedskæder grinede i skægget af initiativet, men siden er både Lidl, Dansk Supermarked og COOP fulgt efter, og senest har COOP udgivet et særligt madspildsmagasin i samarbejde med bevægelsen. Kampen mod madspild er blevet en industri i sig selv.

“Jeg havde ikke regnet med, at det ville blive så gigantisk. Jeg lavede bare en gruppe for 10 år siden, fordi jeg var irriteret, men det har forandret mit liv. Det er vokset og vokset, og jeg har hele vejen uddannet mig selv ved at læse tusindvis af madspildsrapporter. Når andre går i byen lørdag aften, sidder jeg med hovedet i en EU-rapport, så jeg ser meget sjældent mine venner. Jeg er virkelig en madspildsnørd,” siger Selina Juul og kalder derefter sig selv for en god lobbyist.

En af dem, der er så god, at der ofte tikker et tilbud om at blive politisk aktiv ind i mailboksen.

“Jeg kunne være en god politiker, men bliver du politiker, er du låst. Jeg skal ikke være låst. Jeg kan arbejde både med de røde og de blå og dem i midten. Hver gang vi får en ny fødevare- eller miljøminister, beder jeg om et møde, og det har jeg fået alle gange.”

Tæt på at give op

Senest har Selina Juul også fået en bestyrelse og advisory board i Stop Spild Af Mad bestående af kræfter som forhenværende klimakommissær i EU, Connie Hedegaard, Adm. Direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup og bestyrelsesformand for Carlsberg, Carlsbergfondet og Tuborgfondet, Flemming Besenbacher. Og det er også et legat fra Tuborgfondet, der er skyld i, at Selina Juul de sidste to år har kunne få løn for sit arbejde. De første mange år havde hun stadig sit arbejde som grafiker for at få økonomien til at følge med.

“Jeg var lige ved at kaste håndklædet i ringen, inden jeg kom i kontakt med Tuborgfondet. Jeg kunne ikke mere. Alle ville have mig til at stille op og lave noget, men der var ikke penge nogen steder. Jeg har holdt mange foredrag rundt om i landet for to flasker vin, men til sidst begyndte jeg at tage penge for det, hvoraf 10 procent gik til organisationen. Det er så svært at søge fonde og få penge på den måde, så det var fantastisk, da Tuborgfondet skød penge i projektet. Det er ikke fordi, jeg skal have millioner, men jeg kan heller ikke blive ved med at lave det som frivillig, for det tager al min tid. Men vi må se. Fra september er der ikke flere penge,” siger Selina Juul.

Grinende kalder hun sig selv hyperaktiv til spørgsmålet om, hvor viljestyrken til at forsætte kommer fra. Og tilføjer så:

“Fordi jeg kan se, at det, jeg gør, det rykker. Jeg brænder så meget for sagen. Også efter 10 år.”

Og fokusset på madspild har rykket os. Og dermed spildet af mad. Inden for de seneste seks år er Danmarks madspild mindsket med 4,4 milliarder kroner svarende til 25 procent. Og næsten halvdelen af danskerne siger, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for blot et år siden. Mediernes fokus på sagen er også eksploderet. I 2008 blev der skrevet 216 artikler, hvor ordet madspild indgik. I 2016 var tallet 5.924.

Med statsministeren på løbetur

Stop Spild Af Mad råder over cirka 600 frivillige, men det er i høj grad Selina Juuls ansigt som forbindes med organisationen. Men altid med udtalelser om madspild. Hun siger nej til at tale om andre emner, som sig selv og nej til at bevæge sig på platforme, der ikke holder fokus.

“Hvis jeg deltager i Vild med dans bliver min seriøsitet smadret på én aften. Jeg bliver ofte spurgt om at deltage i forskellige programmer, men det er vigtigt, at jeg ikke stiller op i hvad som helst, og kigger du på mine sociale medier, taler jeg kun om madspild. Jeg bruger medierne som redskab til at formidle et budskab, og jeg holder fast i at være saglig og faglig. Mange mennesker bliver gak, når de har været i mange medier, for så tror de, at de er kendte. Jeg skal ikke være kendt, jeg inviterer ikke nogen indenfor i mit hjem, og jeg skal ikke mene noget om andet end madspild. Jeg har været bevidst om den grænse helt fra starten, for så kan jeg være i fred.”

Selina Juul siger flere gange, at hun ikke har noget liv defineret ud fra, hvad andre fylder deres med. Noget af det eneste hun giver plads til udover madspild er meditation og løb. Meditation giver hende koncentration i en ofte kaotisk hverdag, og løbet forhindrer hende i at få stress. Hun har netop løbet sit syvende maraton og har også været en del af Lars Løkkes faste mandags-løbemøder, hvor han netværker med personer fra erhvervs-, kultur- og foreningslivet. I august sidste år samlede statsministeren alle sine løbere til en netværksdag med hygge i haven bag Marienborg efter den obligatoriske løbetur. Selina Juul tilbragte eftermiddagen frysende og indsmurt i mudder, da et forkert skridt på en overhaling endte med, at hun faldt i et grønt vandhul, som hun troede var græs. Men hun kom op, og løb videre.

“Efter løbeturen lister jeg rundt på Marienborgs fine hvide gulve for at finde et toilet, hvor jeg kan vaske mig lidt, og da jeg så kommer ud af hoveddøren, står Lars Løkke og debriefer alle løberne, og der står jeg. Våd af mudder og med Lars Løkkes hund, der kommer hen og slikker mine ben. Men nogle gange er du bare nødt til at rejse dig igen og komme videre. Du vil altid møde små sten på vejen, men dem må du lære af og bevæge dig fremad. Ja, jeg løb med Statsministeren, og ja, jeg blev smurt ind i mudder, men keep running. Det er sådan, man gør. Og det kræver det, hvis du skal inspirere andre. Du skal klø på,” siger Selina Juul.

At nå FNs verdensmål

Hendes næste store mål er at få industrien til at få øjnene op for madspild. Et arbejde der allerede er godt i gang, i hvert fald i Danmark, men som Selina Juul gerne ser bliver vækket endnu mere til live for, at FN når det nedfældede mål om at mindske madspild globalt med 50 procent inden 2030.

“Skal vi nå det mål, skal vi se på, hvad der sker i starten af produktionen. Vi har allerede fat i forbrugerne, så nu skal vi koncentrere os om, hvad der sker, før mad bliver til spild. Industrien er ved at få øjnene op for, at det er et konkurrenceparameter, og forbrugerne vil gerne have, at flere og flere aktører gør noget. Det giver måske ikke så meget larm i medierne, som når de frivillige samler mad ind til hjemløse, men det er vigtigt.”

Der er store tal på spild, men Selina Juul er sikker på, at det hele ender godt. At vi om 10 til 15 år ikke lytter en ekstra gang, når der bliver snakket om madspild, fordi det til den tid vil være så integreret i vores tankegang og handlemåde, at der ikke er mere at tale om og lytte til.

“For 10 år siden troede folk, at vi var klunsere og skraldere, og ingen kunne huske vores navn. Nu laver vi arrangementer med Prinsesse Marie og optræder på BBC og CNN, så vi er ikke små græsrødder længere. Vi er seriøse, og der er fokus, og jeg er så stolt af, hvor meget vi har rykket hele Danmark.”