Suzy Wengel tabte 40 kilo ved at bruge sin fornuft
Styr uden om høflighedskalorierne, og vent med at spise, til du mærker sult. ALT for damernes Marie-Louise Truelsen har fået skærpet sin sans for sund livsstil på en uges Sense-retreat i Tyrkiet.
Hvorfor er der nogle mennesker, der altid holder sig slanke? Det er, fordi de har et sultbarometer, der bare fungerer. De spiser, når de er sultne, og de stopper, når de er mætte. Det er den mekanisme, som overvægtige som regel ikke har. Den fungerer ikke længere. Tankerne om mad fylder hele tiden, og det er stressende at leve på den måde.
Suzy Wengel står og fortæller foran 28 kvinder – og to mænd – der alle er rejst til Alanya i Tykiet for at lære mere om kostkonceptet Sense, som Suzy har udviklet.
At konceptet virker, er Suzy selv et lysende eksempel på. På ni måneder tabte hun sig 40 kilo ved at bruge sin fornuft – deraf navnet Sense – og hun blev så begejstret over, at det kunne lade sig gøre, at hun besluttede, at hendes viden skulle komme andre til gode. Suzy vidste ikke, at hun ”sensede”, da hun begyndte at tabe sig. Hun prøvede sig frem og fandt en struktur med tre måltider om dagen, som holdt hende mæt.
Hun fandt ud af, hvilke mængder der skulle til for, at hun ikke blev sulten imellem måltiderne, og hvilke fødevarer der skulle indgå i et måltid for, at det var tilfredsstillende på alle måder. I dag er hendes bøger oversat til 12 sprog. I hverdagen kan det været rigtig svært at finde tid og overskud til at ændre vaner. Familie, arbejde, venner og fritidsinteresser tager det meste af ens tid, og det at fokusere på sund mad og træning – bare for ens egen skyld – kommer hurtigt til at stå langt nede på to do-listen.
Det har Suzy Wengel og hendes team taget konsekvensen af. De har arrangeret en tur til Dolphin Family Hotel i Alanya, hvor man i en uge har fokus på at lære principperne bag Sense, samtidig med at der er mulighed for også at slappe af, bade og sole, dyrke yoga, gå ture, tage i Hammam og på udflugter.
"Vi har forsøgt at skrue et program sammen, som er mere ferieagtigt end det, man normalt forbinder med diverse sundheds-, slanke- og træningsrejser. Vi bestemmer ikke, hvad deltagerne på Sense-rejsen skal spise, eller at de skal træne på bestemte tidspunkter, for sådan er Sense slet ikke. Sense er ikke regler, forbud, specialmad, færdigsyede kostplaner eller endnu en slankekur i rækken. Sense er derimod et redskab til at normalisere dit forhold til mad. Det er et redskab, som du kan bruge, der passer præcis ind i dit liv."
Sense handler i bund og grund om at finde sin egen vej, om at foretage nogle gode valg og om at kompensere. For du er nødt til at foretage nogle valg, hvis du vil ned i vægt. Lære at sige ja tak, når du synes, at maden er det værd – og at sige nej tak, når den ikke er. Og hvordan gør man så det? Siger ja og nej på de rigtige tidspunkter. Det går en del af tiden i Alanya med at finde ud af. Der er oplæg om, hvordan man måler sin mad i håndfulde, om det såkaldte Sultbarometer, der siger noget om, hvor sulten man er på en skala fra 1-10, om vaner og om Sense i praksis.
Mængden af mad, man kan spise i løbet af en dag, overrasker mange, da der flere gange i løbet af ugen bliver præsenteret en tallerkenfuld mad fra hotellets buffet, som er korrekt sammensat af to håndfulde grønt, en håndfuld protein, en håndfuld stivelse eller frugt og en til tre spiseskefulde fedt. Der bliver også gjort meget ud af at forklare begrebet ”spisekasser”, som Suzy har opfundet. Sense-spisekasserne er både et praktisk og et mentalt værktøj, der skal hjælpe en til at holde styr på måltiderne.
Hver spisekasse repræsenterer et måltid, og man skal forestille sig, at man har tre spisekasser til rådighed om dagen, som hver især er fyldt med fire håndfulde mad plus en til tre spiseskefulde fedtstoffer. Hvis der indimellem kommer lidt ekstra mad i en spisekasse, eller måske mad, der slet ikke var planlagt, lukker man bare den spisekasse og kommer videre. Uden dårlig samvittighed.
"Den kost, vi skal spise, er en kost, vi skal kunne leve med hele tiden. Systemet med at lukke spisekassen og komme videre giver mulighed for, at man f.eks. kan gå til fest og nyde det. Hvis man spiser efter spisekassemodellen til to ud af dagens tre måltider, er man rigtig godt på vej. Når jeg skal i byen, sparer jeg lidt op, og lukker kun en halv spisekasse op til morgen og frokost. Så har jeg to hele spisekasser til aftensmad. Det vigtigste er at forstå, at livet skal leves, og at spisekassen er lukket, når man har spist. Hvis der f.eks. er buffet til en fest, så vær nysgerrig på maden."
Tag kun det, der tiltaler dig mest, og tag det i mindre mængder. I forhold til kage, desserter og søde sager, så lad høflighedskalorierne være, og vent, til der er noget, du har lyst til. Spis, når det virkelig betyder noget, og spring den kedelige køberoulade til forældremødet over. Et godt tip, når du spiser noget lækkert, er, at du virkelig smager på det, og så – når magien er væk, og det ikke længere smager vildt godt – så stop. I løbet af ugen i Alanya bliver der knyttet nye venskaber mellem deltagerne, og alle giver udtryk for, at de har fået ny viden og inspiration, som de vil tage med sig hjem. De har nydt kombinationen af læring og ferie.
"Jeg håber, at deltagerne tager hjem herfra overbeviste om, at Sense kan give dem madro. Nogle af deltagerne havde allerede tabt sig med Sense, inden de kom herned, og de har forhåbentlig fået inspiration til at fortsætte og holde fast. De, der slet ikke kendte Sense i forvejen, skal gerne kunne tage hjem, åbne køleskabet og bare gå i gang."