Max på lykkekontoen: Det sker der i din hjerne, når du træner
At træning gør fantastiske ting ved vores krop, er ikke en nyhed. Men hvad der også er interessant, er, hvad motion gør ved vores hjerne.
Motion kan nemlig sætte vores sind i en form for euforisk tilstand, når stofferne, som frigives ved træning, kommer ind i hjernen. Træning påvirker nemlig niveauet af endorfiner, dopamin og serotonin i din hjerne. Og frigivelsen af disse neurotransmittere betyder fx, at 45 minutters løb kan give dig den samme grad af smertelindring som en dosis morfin.
Lennart Högman, der er Senior Lecturer på Stockholm University og forsker i kognitiv neurovidenskab, forklarer.
”Når du er fysisk aktiv, ændrer hjernen niveauet af kemiske beskeder/reaktorer, der anvendes til kommunikation mellem hjerneceller, som spiller en vigtig rolle i reguleringen af dit humør. Effekten af træning er meget individuel, så det er op til hver og én at finde ud af, hvilket intensitetsniveau og hvilken varighed der fungerer bedst for dem for at opnå et ‘Exerhigh’.”
Forskning viser også, at vi er mere tilbøjelige til at opnå følelsen af eufori, hvis vi laver lange, kontinuerlige og rytmiske øvelser. Efter 30-45 minutters løb, cardio eller cykling vil du kunne føle et velvære og nærmest opnå eufori.
Når du træner, frigives der:
Endorfiner
Endorfiner er et smertelindrende hormon og en af de vigtigste ingredienser til at løfte humøret og give dig en form for lykkefølelse. Når endorfiner interagerer med receptorer i hjernen, ændres niveauerne af dopamin og noradrenaline og frigiver en følelse af lykke og styrke.
Dopamin
Dopamin er den vigtigste neurotransmitter i hjernens belønningssystem og måske den mest kendte. At spise god mad, dyrke sex eller træne kan frigive dopamin, der fører til positive følelser, der opfordrer os til at gentage disse handlinger. Vi kan derfor blive afhængige af dopamin og endorfiner – og derved også sex og træning.
Serotonin
Serotonin spiller en afgørende rolle i vores psykologiske velvære. Det er ansvarligt for dit gode humør og får dig til at føle dig rolig. Den optimale mængde motion, der er nødvendig for at forbedre serotoninsyntesen i hjernen, er tre timer ugentligt eller 30 minutter om dagen.
Adrenalin
Adrenalin er et hormon i binyren, der stimulerer det sympatiske nervesystem. Det giver dig et højere blodtryk, puls og blodsukker – og dermed et hurtigt rush. Derudover bliver du også mindre følsom overfor smerte.
Det svenske sportbrand Björn Borg vil gerne inspirere flere til at være aktive og træne. De har derfor lanceret konceptet ”Chase the Exerhighs”, som fokuserer på den eufori og lykke, man kan få fra træning.
"Jeg tror, de fleste vil være enige i, at træning er bedre end stoffer! Det er fantastisk, hvordan hjernen reagerer på træning, og hvordan det kan resultere i glæde og eufori på én og samme tid. Faktum er, at træning frigiver en sådan mængde stimulerende stoffer i din hjerne, at det kunne være ulovligt i nogle lande,” siger Jonas Lindberg Nyvang, der er marketing director hos Björn Borg.