Skilsmissen blev startskuddet til mit vægttab

Mindre af alt, men bedre af alt. Det er blevet Rikke Grybergs mantra gennem det sidste halvandet års tid, hvor 30 kilo lige så stille er forsvundet fra hendes krop. Det er en mangeårig drøm, der er gået i opfyldelse for Rikke, for hun har kæmpet med sin vægt igennem 25 år.

I 2011 stillede hun op til en slankeartikel i ALT for damerne, hvor hun blev fulgt gennem syv måneder, mens hun trænede og spiste sundt og let. Målet dengang var at komme fra 112 kg til 78 kg, men nålen på badevægten kom aldrig ned på ønskevægten. På trods af det ekspertteam, som ALT for damerne stillede til rådighed, fik Rikke kun smidt 8 kg og landede på 104 kg.

Det var der mange grunde til, bl.a. at hun som selvstændig konditor havde alt, alt for travlt og al for let adgang til kager dagen lang. Da artikelserien stoppede, var der en måned til, at Rikke skulle giftes, og på den måned nåede hun faktisk at smide syv kilo mere, fordi hun VILLE se godt ud på sin bryllupsdag.

Det gjorde hun ved at forsage al stivelse i form af brød, ris og pasta og næsten udelukkende spise vegetarisk med et hav af grøntsager. Det kunne lade sig gøre, fordi det var en begrænset periode, og fordi Rikke havde et meget klart mål. På bryllupsdagen følte hun sig fantastisk tilpas i sin krop, det var en eventyrlig fest, og hun og hendes mand, Anders, var lykkelige. Alt var godt.

– En af grundene til, at jeg sagde ja til at medvirke i slankeprojektet med ALT for damerne i 2011, var, at hvis jeg kunne få nedsat min BMI, ville jeg også have nemmere ved at blive gravid. Det havde jeg forsøgt at blive igennem syv år på det tidspunkt, men jeg havde aborteret fire gange. Da vi blev gift, besluttede vi, at vi ville forsøge tre gange mere, og hvis det ikke lykkedes, ville vi stoppe og leve et godt liv uden børn.

Det lykkedes ikke i de tre forsøg, så vi havde egentlig opgivet det, da lægerne troede, at jeg havde fået en kræftknude i underlivet. I forbindelse med det forløb mødte jeg en læge, der så det som en udfordring, at jeg skulle blive gravid, og han inspirerede mig til at prøve en sidste gang. Og så lykkedes det. I 2013 fik vi vores lille ønskebarn, Alexander.

Nye spisevaner

Inden graviditeten havde Rikke taget på igen, men hun tabte sig lidt under undervejs på grund af graviditetsdiabetes, og det første halve år med Alexander var hun rigtig fornuftig med kosten. Men så begyndte hun at arbejde igen.

– Så sprang kiloene på mig! Jeg kom helt op og veje 130 kilo, faktisk. Jeg har nogle billeder af mig selv fra et år efter fødslen, hvor jeg var størst, og når jeg kigger på dem, tænker jeg, uh, det skete bare ikke for mig, men det gjorde det altså. Selvom jeg ikke længere var selvstændig, netop for at begrænse antallet af arbejdstimer, arbejdede jeg fra tidlig morgen til sen aften i mit nye job og havde masser af transporttid. Når jeg endelig kom hjem, skulle jeg være mor og kone, og det betød, at jeg smed mig selv i en skuffe og tænkte: Det tager vi senere. Rikke og Anders havde været sammen i 16 år, men stille og roligt begyndte de at glide fra hinanden.

– Vi havde haft et stærkt projekt, som handlede om at få det her ønskebarn sammen, og det projekt havde båret os igennem rigtig, rigtig meget. Rigtig mange skænderier og rigtig mange opgør havde vi fejet ind under gulvtæppet, fordi vi var i fertilitetsbehandling. Hvor mange andre i samme situation går fra hinanden, holdt vi sammen for at få det barn. Da Alexander var kommet til verden, glemte vi, at vi også skulle være kærester. Vi fik begge masser af kærlighed fra Alexander, og det havde været så stort for os at få ham, at vi glemte hinanden. Simpelthen. Vi levede i et åbent forhold i en periode, men det fungerede slet ikke, så vi besluttede, at vi måtte gå fra hinanden i begyndelsen af 2017.

Hvordan var det at skulle finde sig selv på ny?

– Det var helt vildt svært. Vi havde været to om alt i 16 år, og pludselig skulle jeg tage stilling til alting selv. Det var også en kæmpe sorg, for vi havde jo kæmpet så hårdt for at få vores lille familie, og så gik det bare ikke.

– Men skilsmissen blev også startskuddet til mit vægttab. Jeg sad alene her i lejligheden og tænkte, åh, hvor er det synd for mig, og hvor er det forfærdeligt, at jeg ikke ser mit barn hver anden uge. Hvad skal jeg dog gøre? Hvad skal jeg dog lave? Hver gang jeg lavede noget af den mad, vi plejede at spise som familie, sad jeg bare og stak til det. Jeg begyndte at tabe mig, fordi jeg ikke havde lyst til at spise alene, men jeg fandt jo ret hurtigt ud af, at det ikke gik på den måde. Jeg var nødt til få noget næring, og jeg var nødt til at leve godt og sundt for min egen skyld. Jeg har en veninde, der havde brug for at låne et værelse, så hun flyttede hun ind hos mig i en periode.

Hun havde tabt sig rigtig mange kilo, og hun hjalp mig til at begynde at tænke anderledes om mad. Det er okay at hælde lidt sødmælk i kaffen og spise noget lækkert, men prøv bare at skære ned på det, sagde hun. Og hold dig til tre hovedmåltider. Hvis man vælger sine kalorier i tre måltider, kan man virkelig få tre lækre, lækre måltider.

Før havde jeg altid hørt, at det var vigtigt at spise mellemmåltider, op til seks måltider om dagen, med det betød, at jeg så fik seks kalorielette måltider, der ikke rigtig sagde mig noget, og så fik jeg ædeflip om aftenen. I dag har jeg skåret ind til benet og kan mærke, at jeg faktisk kun har brug for morgenmad, frokost og aftensmad. Ingen snacks. Og så har jeg tre dage om måneden, hvor jeg kan spise lige præcis, hvad jeg har lyst til.

Hvad spiser du til dine måltider i dag?

– Til morgenmad får jeg havregryn med mælk. Hvis jeg skal forkæle mig selv lidt, putter jeg poppede rugkerner, hampefrø eller chiafrø på. Rugkernerne giver mig samme følelse, som guldkorn gav mig, da jeg var barn, bare uden sukker. Og frøene giver samme knasende fornemmelse som sukker. Jeg kan også finde på at lave havregrød med lidt appelsinsaft eller dadler på. Jeg spiser så meget, som jeg har lyst til, og så jeg bliver mæt. Det der med, at diætisterne siger, at man KUN må få 50 gram havregryn eller noget i den stil, det fungerer ikke for mig. Jeg skal performe og fare rundt hele formiddagen, og jeg skal være mæt til kl. 11.30.

– Til frokost spiser jeg som regel en lækker salat med f.eks. tun, æg, rejer eller kylling. Og gerne med masser af kål, der mætter. Mine kollegaer kan godt sige, at hold da op, jeg må have mange penge, når jeg ofte har købt en færdig salat i en af de lækre og sunde takeaway-butikker, men det er en måde at forkæle mig selv på. Jeg skal ikke lave mad til en hel familie derhjemme, og så kan det hurtigt blive dyrt at købe ind, fordi man smider for meget ud. Det er ti gange bedre at give 75 kroner for en super lækker salat, der mætter alle sanser og inspirerer mig til de dage, hvor jeg selv laver mad.

Færdig med kager

Om eftermiddagen holder Rikke sig i skindet, så hun kan spise en lækker aftensmad kl. 18, hvor hun så til gengæld er virkelig sulten. De uger, hvor Alexander bor hos hende, laver hun det, hun kalder ”børnemad”, og det kan f.eks. være boller i karry. I stedet for bare at spise ris til, laver Rikke en spidskålssalat eller blomkålsris, og på den måde overholder hun den tallerkenmodel, hun ved, fungerer for hende.

– Halvdelen af tallerkenen skal bestå af grønt, en kvart af stivelse og en kvart af kød, fisk, fjerkræ eller bælgfrugter. Anders kunne ikke lide grøntsager, så det fik vi ikke så ofte, da vi boede sammen, men jeg elsker grønt og frugt og vil meget hellere undvære eller skære ned på kødet. – De uger, hvor jeg er alene, går jeg tit på café om aftenen og køber en salat. Jeg nyder at sidde og spise den blandt andre mennesker, mens jeg får læst avisen, hygger mig og måske mødes med en veninde.

Hvordan er det at leve på den nye måde?

– Det er, som om jeg er kommet med i en klub. I dag kan jeg godt forstå, hvorfor folk på arbejdspladserne snakker så meget om sundhed og træning. Det er jo en livsstil. Det var det ikke for mig før, men det er det blevet.

Hvad tænkte du om folk, der snakkede om det før?

– Jeg tænkte: Kom ind i kampen og få jer et liv! Men nu kan jeg jo godt se glæden i at passe på sig selv og sit barn. For mig er det også et statement, at jeg lærer Alexander, hvad der er rigtigt og godt, og at han ikke behøver spise en hel kage eller to. Det havde han nok fået lov til førhen.

Så kager er slet ikke en del af dit liv mere?

– Joh, jeg udvikler rigtig mange kager i mit arbejde. Men jeg tror bare, jeg har fået nok. Det trigger ikke min hjerne mere. Og jeg tror også, at en af grundene til, at det går mig så fint, er, at jeg har fundet ud af, at det virker rigtig, rigtig godt for mig at få fedt i stedet for sukker. Hvis jeg f.eks. er ude og spise tapas, hvor man ofte spiser

sygt meget hvidt brød til, spiser jeg f.eks. nogle lækre tomater klappet sammen med ost og pølse. Så får jeg både grønt og fedt, men intet sukker og stivelse. Jeg kan sagtens spise godt, groft brød i mindre mængder, og jeg får god og fed mælk i kaffen. Hvis jeg laver en grøntsagsret, kan jeg sagens hælde lidt fløde på. Det stimulerer hjernen, så jeg ikke har lyst til sukker. Jeg kan da godt få lyst til lidt bland-selv-slik om fredagen, hvis min søn skal have noget. Jeg har prøvet at købe noget til mig selv to gange, men jeg får det simpelthen så dårligt af det. Jeg får hovedpine, og jeg kan næsten mærke alle E-numrene i kroppen. Ad! Så hellere købe en virkelig god kugle is hos Social Foodies eller et stykke lækker chokolade hos Frederiksberg Chokolade.

På med Rikke-hatten

Da Rikke i 2011 var med i ALT for damernes slankeartikel, havde hun svært ved for alvor at finde motivationen til at træne. Hun gjorde det, mens projektet stod på, men bagefter stoppede hun igen og nøjedes med at gå og cykle lidt. Først i 2018 er hun kommet i gang med træningen igen.

– Træningscenteret var bare ikke lige mig. Jeg forholder mig til utrolig mange mennesker i min hverdag, så når jeg endelig har fri, vil jeg hellere ud i naturen. I dag træner jeg dog alligevel også i et center, fordi jeg har fundet et rart sted i nærheden med store vinduer, jeg kan kigge ud ad, og hvor jeg kan komme i det tøj, der passer mig. Jeg har fået lagt et program og kører 16 forskellige maskiner igennem. Det er vigtigt at træne, fordi mit arbejde ikke er fysisk i samme omfang, som det var tidligere. Og når man har tabt 30 kilo, er der altså også et par mormorarme og en delle på maven, der godt kan trænge til at blive strammet op. Jeg kunne godt tænke mig at stå rimeligt skarpt, når jeg bliver 50.

– Efter jeg har tabt mig, har jeg også fået meget mere energi til at gå ture, tage i Zoologisk Have og på legepladsen med Alexander i weekenderne. Før sagde jeg, ja, ja, gå I bare, så laver jeg kagebord, til I kommer tilbage. Jeg manglede simpelthen energi og ville hellere ligge på sofaen.

Hvorfor tror du, at det nu er lykkedes for dig at komme ned i vægt, når det var så svært i 2011?

– Psyken skal være med, når man skal tabe sig, og det var den ikke dengang, kan jeg se i dag. Døgnet har kun 24 timer, og dengang arbejdede jeg så meget og var så meget på med venner og veninder, at kroppen slet ikke havde ro til at smide de kilo. Man er nødt til at fordybe sig i sig selv for at gøre det.

Jeg har lært, at jeg er nødt til at tage Rikke-hatten på lidt oftere og sige, i den her weekend kan jeg simpelthen ikke gå ud og gå amok som i sidste weekend, for så taber jeg mig ikke. Det er noget med hele tiden at have ”planen” foran sig og beslutte, hvilke tre dage i den her måned kan jeg gå i byen og have det rigtig skægt? Og så vide, at alle de andre dage skal jeg leve kontrolleret og lækkert med masser af overskud i stedet for at tænke på alt det, som jeg ikke må spise.

Hvis jeg siger nej til noget i dag, så ved jeg, at jeg kan give den endnu mere gas på lørdag, hvis det er en af mine tre ”fridage”. Og det sjove er, at det slet ikke er alt det usunde, der gør mig glad længere. I dag gør det mig mere glad at få et enkelt virkelig lækkert glas vin og måske to forretter i stedet for at have hele paletten af suppe steg og is.

Jeg har lært at sige: Mindre af alt, men bedre af alt. Det virker for mig. Rikke går til regelmæssig lægekontrol for at være sikker på, at den diabetes, hun fik under graviditeten, ikke vender tilbage. Hendes blodsukkerprocent var ved sidste måling 42. Da hun begyndte sin livsstilsomlægning, var den på 84. Vægten er nede på 89 kg, og det, synes hun stadig, er i overkanten.

– Som udgangspunkt sætter jeg ikke tal på, hvor mange flere kilo jeg gerne vil tabe, men jeg kan da godt sige, at det nok er omkring 12 mere. For mig handler det dog ikke om kilo mere. Det handler om livsstil, livsglæde og en stolthed over, at jeg nu lytter til mig selv. Når man får skrællet de psykiske lag fra skilsmisse, sorg og deling af barn og hjem af, mærker man pludselig, hvad der bærer det hele. Og hvor jeg før har redet i fuld galop hele tiden, så er jeg begyndt at stoppe op og tænke mig om.

Det har taget mig 25 år at blive overvægtig, og det har taget mig halvandet år at komme ned mod normalvægten. At komme længere ned tager den tid, det tager, og det er fint. Jeg taber mig ikke for andre skyld. Det er noget, jeg gør for mig selv. Som overvægtig kan man godt tænke, at når man gerne vil tabe sig, så skal hele familien være med og alle skal støtte en. Gu’ skal de ej. Det er en selvstændig beslutning. Du kan ikke tabe dig med andres kærlighed og omsorg. Du kan kun gøre det selv.

Rikke Elton Gryberg

44 år, Salgskonsulent hos Valsemøllen, uddannet konditor. Forfatter til bøgerne ”Byens bedste brød” og ”Byens bedste kager”. Single. Har sønnen Alexander på 5 år fra sit tidligere ægteskab.

Rikke i 2014: