Slank på den fede måde: Bliv klogere på sundhedstrenden LCHF

Da Jane Faerber for tre år siden begyndte at lede efter en ny måde at spise på, var det ikke kun et spørgsmål om, at hun gerne ville tabe sig. Hun ville simpelthen bare gerne have det bedre. Hele hendes liv var efterhånden præget af en fordøjelse, som ikke fungerede, en vægt som kørte op og ned og et humør, der meget af tiden lå i kulkælderen − sammen med energiniveauet.

Lægen kunne ikke hjælpe hende − han mente faktisk ikke, at der var noget galt. Selv havde Jane en fornemmelse af, at det hele handlede om hendes kost, for alle de symptomer, hun oplevede, var relateret til det, hun puttede i munden:

− Jeg fulgte omhyggeligt Sundhedsstyrelsens kostråd om at spise magert og groft, og alligevel fløjtede mit blodsukker op og ned. Jeg var nødt til at spise hver anden eller tredje time for ikke at gå kold. Mit energiniveau og mit humør var fuldstændig afhængigt- af, hvor længe siden det var, jeg havde spist, og jeg kunne gå i panik, hvis f.eks. et møde på mit arbejde blokerede for, at jeg kunne spise et mellemmåltid, fortæller Jane Faerber.

Fordøjelsen stod det også sløjt til med, og mavekramper og skiftevis forstoppelse og diarré hørte til listen over ting, som lægen bare mente „at hun måtte lære at leve med”.

− Men jeg nåede til et punkt, hvor det ikke længere var muligt. Jeg var dødtræt af at være sulten konstant, træt og oppustet. Jeg havde simpelthen fået nok også fordi min vægt kørte op og ned, og jeg hele tiden var nødt til at vælge tøj ud fra, om min mave kunne være i det.

Jane kastede derfor alt, hvad hun vidste om de officielle danske kostråd over skulderen og begyndte at se sig om efter andre mennesker, der oplevede det samme som hende selv. Og det viste sig at være rigtig mange, som heller ikke kunne blive mætte af havregryn og skummetmælk til morgenmad, og som også havde problemer med både vægt og fordøjelse.

I Sverige viste der sig faktisk at være en hel „folkebevægelse”, som havde skiftet kulhydraterne i kosten ud med fedt, og som oplevede rigtig gode resultater for både vægt, blodsukker og fordøjelse. Jane afprøvede kosten og oplevede for første gang i sit liv at være mæt i længere tid ad gangen og at have energi til hele dagen − OG at maven blev flad, og at vægten faldt med fem kilo.

FEDT GØR DIG TYND − OG GLAD

Dermed er vi tilbage ved de fire bogstaver fra begyndelsen af artiklen − LCHF. Det er nemlig navnet på den livsstil, der fik Janes vægt, humør, fordøjelse og energiniveau tilbage på sporet igen, og som hun nu har skrevet en bog om.

Tanken er, at når så mange svenskere (25 procent af befolkningen ifølge undersøgelser) oplever et meget større velvære på en kost, hvor der er skruet op for fedt og ned for kulhydrater, så må der være mindst lige så mange danskere, der kan have glæde af at lave de samme justeringer.

Principperne i Low Carb High Fat bygger på at luge alle „kulhydratbomber”, dvs. sukker, brød, pasta, ris og kartofler ud af kosten og erstatte dem med grønsager, æg, kød, fisk, olie, piskefløde, smør og nødder. Og inden du med et opgivende suk tænker på Emmerys rugbrød og Claus Meyers lækre kager (og kyler bladet over i et hjørne), så læs lige lidt videre. For der er nemlig ikke tale om en ny slankekur eller diæt, hvor man går rundt med knurrende mave og længes efter noget, som smager godt.

SE OGSÅ: 10 ting, du skal vide om LCHF

Ifølge Jane Faerber handler LCHF netop om at spise noget, som smager godt, og som MÆTTER. Du er mæt i 5-6 timer, efter at du har spist et måltid − uden at blive hverken lækkersulten eller træt. Samtidig er LCHF også den direkte adgangsbillet til at nyde mad, som du af ren og skær fedtforskrækkelse sandsynligvis ikke har rørt i mange år.

Hvad siger du f.eks. til græsk yoghurt (den fuldfede) med bær og nødder til morgenmad? Flødelegeret tomatsuppe med revet ost på toppen til frokost? Kylling i cremefraichesauce til aften? Eller hvordan lyder det at begynde at stege dine grønsager i en ordentlig klat smør, hælde ekstra olivenolie over din salat og bruge fløde i sovsen?

Grundprincippet i LCHF er nemlig at droppe fedtforskrækkelsen og i stedet se fedt som det, der gør dig mæt, og som holder dit blodsukker stabilt. Når du begynder at spise mere fedt og færre kulhydrater, behøver din krop nemlig ikke at frigive nær så store mængder insulin for at regulere blodsukkeret, og dermed undgår du det akutte hul i maven mellem hovedmåltiderne.

Samtidig øger den mere fedtrige kost udskillelsen af mæthedsfremmende hormoner, fordi det tager længere tid at fordøje maden. Det betyder, at du er stabilt mæt i lang tid ad gangen, og derfor er det ikke længere nødvendigt at spise alle de mellemmåltider og „nødrationer”, som rigtig mange af os går rundt med i tasken. Du kan simpelthen nøjes med at spise tre gange om dagen.

 SÅDAN KOMMER DU I GANG

Den letteste måde at komme i gang med LCHF på er at starte med at luge sukker og kornprodukter ud af skabene og i stedet fylde godt op med grønsager, smør, olie og ost.

Derefter tager du ét måltid ad gangen, og begynd stille og roligt at tænke i fedt og protein frem for i kulhydrater.

Morgenmaden kan f.eks. bestå af spejlæg, tomat, peberfrugt og et par tykke ostebjælker. Det tager muligvis et par minutter ekstra at spejle æg end at hælde havregryn op i en skål, men du vil opleve at være mæt på en helt ny måde. Til frokost glemmer du alt om rugbrød og blander i stedet en salat med masser af feta, oliven, ristede mandler, en rest kød og en god olie-eddikedressing. Er du sulten om eftermiddagen, kan du spise en stor håndfuld nødder og drikke en kop kaffe med fløde. Og middagsmaden er faktisk det nemmeste − her spiser du kød, sovs og hvad du ellers plejer − du dropper bare pastaen eller risene og supplerer i stedet op med grønsager.

− Den typiske begynderfejl er faktisk, at man spiser for lidt fedt, når man begynder på LCHF − og så bliver man ikke ordentligt mæt. Rigtig mange − inklusiv mig selv − er jo vokset op med at skrabe smørret og hælde minimælk i kaffen, og der kan det godt være nærmest angstprovokerende pludselig at indføre alt det, man har brugt et helt liv på at forsage.

Jane Faerber anbefaler, at man glemmer alt om kalorietabeller og i stedet går efter at spise sig mæt. Ikke overmæt og ikke halvmæt, men mæt. Og faktisk sker der det interessante, at man begynder at spise mindre portioner, end man plejer, fordi man simpelthen bliver hurtigere mæt, når maden har et højere fedtindhold. Og det er her, slankeeffekten kommer ind, for de mindre portioner og den lange, solide mæthed gør nemlig, at det er muligt at tabe de overflødige kilo.

KÆMPE TREND I SVERIGE

I Sverige, hvor LCHF-livsstilen efterhånden har en del år på bagen, har den svenske sundhedsstyrelse godkendt lavkulhydratkost som en del af behandlingen til diabetespatienter, og den svenske læge Andreas Eenfeldt har skrevet en bog om, hvordan LCHF-kost kan forebygge og behandle diabetes og overvægt, fortæller Jane Faerber.

Herhjemme arbejder lægen Bjarne Stigsby ligeledes med kulhydratfattig kost til behandling af piger, der lider af PCO, og personlige trænere som Michelle Kristensen anbefaler også kulhydratfattig kost, hvis man ønsker at tabe sig og holde vægten.

For Jane Faerber har den helt store gevinst ved at lægge kosten om været et stabilt blodsukker og følelsen af at kunne spise sig ordentligt mæt − vel at mærke uden at skulle snacke sig igennem dagen. At vægten så samtidig er dalet, og maven for første gang er blevet flad og fungerer uden fordøjelseskludder, betragter hun som et bevis på, at hun har fundet en livsstil, der passer til hendes krop.

− Jeg har fået en naturlig appetitregulering og en følelse af, at jeg arbejder med min krop i stedet for imod den. Og så synes jeg, det er en befrielse at finde en livsstil, hvor jeg ikke skal forsage alt det, der smager godt, og som giver mig livskvalitet.

DET SKAL DU SPISE:

+ Skaldyr

+ Grønsager

+ Æg

+ Smør

+ Fløde

+ Cremefraiche 38 %

+ Græsk yoghurt 10 %

+ Nødder og nøddesmør

+ Hytteost 4 %

+ Fuldfed ost

+ Bacon

+ Kokosmælk

+ Kød

+ Fisk

+ Frø og kerner

+ Bær

+ Olivenolie

+ Kokosolie

+ Mayonnaise

+ Oliven

DET SKAL DU UNDGÅ:

÷ Rugbrød

÷ Hvedebrød

÷ Ris − både brune og hvide

÷ Kartofler

÷ Sukker

÷ Havregryn og mysli

÷ Bønner og linser

÷ Pasta − både grov og almindelig

÷ Sød frugt som ananas, druer, papaja, bananer m.m.

÷ Nudler

KOSTPLAN - En dag på LCHF-kuren:

MORGEN:

Græsk yoghurt 10 % med bær og nødder. Et par ostebjælker. Kaffe med fløde.

FROKOST: Blandet salat med kylling, avokado, oliven, soltørrede tomater og masser af olie-eddikedressing.

EFTERMIDDAG: 1 dl blandede nødder. Kaffe med fløde.

AFTEN: Engelsk bøf med bearnaisesovs, smørstegte svampe og blandet salat med dressing.

ER DET STENALDERKOST I NY FORKLÆDNING?

Virker principperne i LCHF-kosten bekendte? Der er mange fællesnævnere mellem LCHF og stenalderkost. Den vigtigste forskel er dog, at stenalderkost indeholder en del mere protein og er knap så restriktiv med kulhydraterne. LCHF indeholder en moderat mængde protein og masser af animalsk og vegetabilsk fedt. En anden vigtig forskel er, at man bruger mange mælkeprodukter i LCHF, hvor man inden for stenalderkost kun bruger ganske få eller slet ingen mælkeprodukter.

VIL DU VIDE MERE OM LCHF?

Den svenske læge Andreas Eenfeldt har skrevet bogen „ Matrevolutionen – ät dig frisk med riktig mat”, hvor han forklarer principperne i LCHF-kosten ud fra et lægevidenskabeligt synspunkt. Bl.a. forklarer han, hvorfor en fedtrig kost ikke er skadelig for kolesteroltallet og kommer med talrige eksempler på, hvordan overvægtige har tabt sig ved hjælp af LCHF-kost. Se kostdoktorn.se