Test: Stenalderkost kuren og opskrifter

OPTAKT

Bye-bye bacon

Det hele begyndte med, at jeg lavede et interview med Thomas Rode – ham stjernekokken, du måske kender fra tv-programmet 4-stjerners middag, Michelin-restauranten Kong Hans eller stenalder-madbaren Palæo i Torvehallerne i København. Han fortalte, hvor meget bedre han havde fået det af at spise stenaldermad – eller "paleo-mad". Han havde fået en energi til at træne og var sluppet af med sine "tævepatter", som han sagde. Og der sad han og så lige så sund og indbydende ud som et friskplukket æble.

Det vil jeg også, så nu har jeg købt en bog, der hedder "Stenalderkost" med den forjættende undertitel "Tab dig og styrk dit helbred ved at spise den kost, du er skabt til" af Loren Cordain. Ud over en masse (lidt indviklede) forklaringer indeholder den måltidsplaner, opskrifter og lister over, hvad man må, og hvad man ikke må få. Planen lyder på tre såkaldt åbne måltider om ugen, hvor man spiser, lige hvad man har lyst til for ikke at løbe sur i det. Resten af tiden skal jeg kort fortalt leve af magert kød, fisk og skaldyr, grøntsager, frugt plus lidt nødder og gode olier. Ingen former for brød, ris eller pasta er tilladt. Heller ikke de grove. Og ingen salte fødevarer.

UGE 1

Hej Lakseomelet og mit nye liv

På bordet foran mig står en omelet med laks og tager både pippet og appetitten fra mig. 'Det lyder da ellers som en meget lækker frokost', tænker du måske. Det tænker jeg også. Men sagen er, at klokken er 08.10, og det er min morgenmad. Jeg er nemlig sprunget ud i et 14-dages eksperiment, der går ud på, at jeg skal leve af stenalderkost. Min nyindkøbte bog om stenalderkost foreslår koffeinfri kaffe, men der sætter jeg altså grænsen. Har lavet lakrids-te, og så længe, der ikke er koffein og mælk i, kommer stenalderkost-politiet vel næppe efter mig. Jeg får klemt lakse-omeletten ned og savner min morgenkaffe med mælk. Frokost og aftensmad er straks meget lettere – jeg skal bare kombinere kød eller fisk og grøntsager.På andendagen opdager jeg, at jeg godt må drikke rødvin. I moderate mængder, men alligevel.

– Nå, havde de rødvin i stenalderen?, spørger min kæreste drilsk. Hm, godt spørgsmål.

Læs også: Tab dig efter din type

Farvel til forbudte bælgfrugter

Til gengæld må jeg ikke spise jordnødder, fordi det er en bælgfrugt. Og bælgfrugter skulle være skadelige for immunforsvaret. Og her gik jeg og troede, jordnødden var en nød. Jord-NØD? Men nej: Bælgfrugt. Og jordnødder indeholder for meget af den forkerte slags fedtstof, nemlig omega 6, og ifølge min nye bog er det skadeligt, fordi det bl.a. øger risikoen for hjerte- karsygdomme og visse former for kræft, hvor Omega 3 nedsætter risikoen. Stenalderkosten handler i det hele taget meget om at få den rette fordeling af fedtstoffer. Mega indviklet, synes jeg. Må f.eks. heller ikke spise kyllingelår. Nå, men på listen over de åbenbart skadelige bælgfrugter er desuden grønne ærter, linser, kikærter og alle former for tørrede bønner. Der er heller ingen former for korn og stivelsesrige grøntsager i stenalderkosten, så farvel kartofler og rugbrød. Princippet er, at de ting, vi spiser, skal have været til at finde i naturen dengang i stenalderen. De ting, mennesket senere har fundet ud af at dyrke, er vi – ifølge stenalderkost-teorien – ikke bygget til at spise og omsætte, og derfor risikerer vi at blive syge af dem.

Plask! Jeg falder i béarnaisen

Jeg synes ærlig talt, det virker lidt hysterisk. Måske er jeg bare tredjedags-fornærmet over, at jeg ikke må få mit daglige koffein-fix med mælk.

Sidst på ugen kniber det med morgenmaden. Bogen råder til, at man ikke spiser mere end 6 æg om ugen, så den går desværre ikke med omeletter og blødkogte æg til morgenmad hver dag. Desværre. Jeg har stadig svært ved at spise kød eller fisk om morgenen, også selv om jeg spiser lækker frugt til. Synes faktisk også, det er småpinligt og alt for maskulint at sidde der med en kold hakkebøf, mens kæresten spiser yoghurt med mysli og kigger lidt.På sjettedagen føler jeg mig let og frisk. Og ret stolt over, at jeg har overholdt forskrifterne indtil nu. Men det er faktisk ikke så svært, da jeg føler mig mæt, og mit blodsukker er stabilt. Det kræver bare en hulens masse planlægning og tid.

På ugens sidste dag falder jeg i béarnaisen, og tænker, at hvis jeg blev låst inde og fik serveret mine måltider gennem en låge i døren, ville det da være nemt at overholde enhver form for kur. Men ude i virkeligheden findes der jo f.eks. lørdage med hygge og rødvin med vennerne – og bøffer med virkelig god, hjemmelavet béarnaise-sauce. Planlægning? Som om. Jeg er jo ikke lavet af sten.

Læs også: Tab op til 10 kilo med disse nye kure

Læs resten af artiklen på næste side...

UGE 2

Sovseorgiet gør mig sulten

Jeg er sulten.Teknisk set burde jeg føle mig mæt, for jeg har maven fuld af frokostsalat med frisk tun, broccoli, tomater, rødløg og olie-lime-dressing. Men jeg har lyst til at vælte mig rundt i pasta carbonara som en gris i mudder. Måske er det bare kroppens fornærmede reaktion på mit sovse-orgie i går? Speedometeret på vægten har ikke lagt an til overhaling, selv om jeg jo ikke ligefrem var genert med den béarnaise forleden. Faktisk har jeg tabt et kilo, siden jeg begyndte. Men først og fremmest føler jeg mig overraskende frisk og let i kroppen. På tiende dagen er jeg sikker på, at der begynder at vokse fjer ud af ørene på mig, hvis jeg så meget som kigger på en pakke kyllingefilet. Savner mit rugbrød. Min skyr. Min morgenkaffe. Og noget mere variation.

Slankekuren slår ud på dankortet

Det er bestemt ikke nogen billig kostplan at følge. Hvilket jo er ret tankevækkende i forhold til, at det ud fra et eller andet samfundsmæssigt sundhedssynspunkt burde være billigere at leve af magert kød, fisk, grøntsager, frugt, nødder, gode olier og den slags. Men nej. I Frankrig har man differentieret moms på fødevarer, så de basale ting forbliver billigere. Det, synes jeg, man burde overveje at indføre herhjemme. Supermarkederne kunne ved samme lejlighed ansætte nogen, som rent faktisk ved noget om mad og råvarekvalitet – så kunne det være, vi blev fri for alle de halvslappe grøntsager, dårligt udskåret kød og tomme blikke, når man siger "spidskål". Grr. Nå, det er vist en hel diskussion for sig. Den tager jeg med min flinke grønthandler. Min nye bedste ven.

Fra stenaldermad til smørrebrød

Efterhånden som tiden går, overhaler hverdag og travlhed både gode intentioner og planlægning. Og når man er kommet ud ad døren uden morgenmad, er det faktisk ret svært at finde et sted, som har noget, der ikke er baseret på korn, sukker eller mælkeprodukter. Kigger på hylderne med nødder. De er alle sammen saltede – suk. Beslutter mig for cashew-nødder og et par æbler. Frokost består af en pose snackgulerødder og to kyllingespyd fra 7-11. Host. Er ved at kløjes i dem, fordi de er så tørre og salte. Hvem kan få sig selv til at sælge sådan noget?

Hm, det er godt nok svært at rende rundt i storbyjunglen og skulle spise som et stenaldermenneske.

På dag tretten er jeg til familiefrokost. Vi taler klassisk smørrebrød. Min livret, og jeg bliver helt svag i knæene. Mission Stenaldermad er forvandlet til Mission Impossible.

Læs også: Har du sunde kostvaner?

Kirstines resultater

1,4 kilo har jeg smidt – uden at jeg har følt mig konstant sulten. Og jeg har både fået béarnaise-sauce, rødvin og hjemmelavet mayonnaise undervejs. Og smørrebrød. Og med alt det kød og fisk har jeg haft fornemmelsen af at have spist gæstemad næsten hver aften. Dejligt, når man nu er så glad for god mad, som jeg er. Til plusserne hører, at jeg efter nogle dage sov bedre – især når jeg nøjedes med at spise mindre portioner aftensmad. Til minusserne tæller, at det kræver virkelig meget planlægning af indkøb, tilberedning af madpakker, måltider m.v. Jeg savnede nemme, ikke-kedelige løsninger og frem for alt: Variation. Jeg kan dog godt lide det, kosten gør ved min krop – jeg føler mig stadig let og fuld af energi, så princippet om færre hurtige kulhydrater vil jeg leve videre med. Men min morgenkaffe, mit rugbrød, min skyr og min ost vil jeg ikke undvære til daglig.