Da Karin begyndte at rydde op i sit liv, blev hun overrasket over især én ting

Det ligger i vores natur at tro, at mere er lig med bedre. Før den industrielle revolution var mennesket reelt set altid en ”truet art”, der frygtede ikke at have nok mad, varme, tøj og fornødenheder til sig selv og dets familie. Men sagen er den, at mere ikke altid er bedre. Tværtimod. Personligt har jeg altid været erklæret maksimalist og ment, at jeg faktisk var gladest, når mit skab bugnede af farvestrålende valgmuligheder, fryseren var fyldt med lækkerier, bogreolen proppet med læsemuligheder, og at jeg havde adgang til samtlige streaming-services, når børnene var puttet og sofaen indtaget.

Måske kender du det fra dit eget liv?

Det perspektiv blev for alvor udfordret, da jeg hørte et afsnit af podcasten ”Inquiring Minds”. Her havde værten inviteret forfatter og professor ved University of Virginia, Leidy Klotz, i studiet til en snak om noget, der kunne lyde som en blanding af life hacks og filosofi – og som i virkeligheden er et sted midt i mellem, nemlig det begreb, der hedder subtraction. For den ingeniøruddannede professor er ikke bare nysgerrig på, hvordan vi konstruerer verden, men også på adfærdsvidenskab – herunder vores tilbøjelighed til at tro, at hver gang vi støder  på et problem, så er løsningen at tilføje noget. 

Læs også

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

Da jeg sidenhen læste hans bog ”Subtract: The Untapped Science of Less”, gik det op for mig, at mere faktisk ikke er lykken. Mere – eller i virkeligheden for meget – er ofte det, der gør os mennesker overvældede. På den dårlige måde. Leidy Klotz skriver: ”Når vi tænker på, hvordan vi kan gøre tingene bedre, tænker vi normalt på at tilføje ting. Ikke overbevist? Overvej så disse spørgsmål: Når du laver et nytårsforsæt, beslutter du dig så for at gøre mere af noget i stedet for mindre? Når du arbejder på en tekst, bruger du så mere tid på at skrive nye sætninger end på at redigere det, du allerede har skrevet? Hvis du svarede ja til en af ovenstående, så ignorerer du måske subtraction – og lider som følge heraf.” 

Pointen er, at ofte kan vi løse vores problemer ved at fjerne et lag i dem. Hvis lønnen ikke rækker, er løsningen ikke at arbejde endnu flere timer, men måske at bo mindre, skære i forbruget af to go-kaffe og impulskøb, droppe fitnessmedlemskabet og bilen, og få brugt løbeskoene og cyklen. Og så videre, og så videre. 

Maksimal lykke på 55 kvadratmeter

 Spørger man journalist, forfatter, foredragsholder og yogi Karen Pallisgaard, er det ikke så underligt, at vi lader os friste til at købe mere, bo større og arbejde hårdere. For det ligger i den kapitalistiske samfundsmodel. Men det betyder ikke, at det er den eneste sandhed. 

"Vi går ned ad et fejlspor, hvis vi tror, at lykken ligger i at eje en hel masse. Det er ikke godt for klimaet, men det er altså heller ikke sundt for menneskets psyke. Og det er ikke en ny tanke. Går du tilbage til antikkens tænkere, læser Senecas stoicisme eller Buddhas filosofi, så har de alle talt om less is more. Det er i sjælen og i vores mellemmenneskelige relationer, at lykken ligger," forklarer hun. 

"Både Leidy Klotz og oprydningsguruen Marie Kondo er på sporet af det samme: Vi skal lede efter lykken et andet sted end i vores ting, for forbrugerismen fører til et kollektivt selvmord. Som mennesker er vi ikke trænede i at sætte os ned og tappe ind i vores værdier, mærke efter hvad der bringer os lykke. Men alle mennesker får før eller siden en radikal opvågning, de må forholde sig til – f.eks. hvis de oplever alvorlig sygdom eller stor sorg. Nogen vil gå tilbage og fortsat leve som hidtil i det, som Buddhaen kalder uvidenhed. Andre benytter den opvågning til at lave ægte forandringer."

Hvad fik dig til at vågne op?

"Jeg fik mit første stress-sammenbrud som 28-årig. Der rejste jeg mig op og levede videre. Siden da har der været flere momenter, der krævede min fulde opmærksomhed: i særdeleshed at blive mor og sidenhen min skilsmisse. Jeg har haft rød løber, sushi og champagne i mit liv, penthouse på Halmtorvet og hus, have og alt det der. Jeg har haft det hele, og måske netop derfor er det nemt for mig at erkende, at det ikke er dét, der nærer min sjæl."

Karen Pallisgaard har taget konsekvensen af sine egne indsigter. Hun har skrevet en hel bog om at leve med mere nærvær og mindre fart, ”Langsom livsstil”, og hun er flyttet til et økologisk bofællesskab uden for byen. 

"Jeg bor på 55 kvadratmeter med mine to børn – ja, vi sover i en triple-køjeseng – og jeg elsker det! Da jeg boede i villa med min mand, havde vi så mange ting. Vores egen græsslåmaskine, f.eks. Men hvorfor skal alle have alting? Hvorfor ikke dele? Vi er så bange for intetheden og klamrer os til vores ejendele i stedet for at læne os ind i vores personlige værdier. Der, hvor jeg bor nu, er vi 20 familier, der sagtens kan nøjes med én græsslåmaskine." 

Læs også

Disse 6 ting skændes forældre mest om - og her er parterapeutens råd

Karen Pallisgaard rydder jævnligt op i sit liv og trækker alt det ud, der ikke tjener hende mere. Ikke kun for at få mere tid, ro og plads, men også fordi hun så sætter større pris på de ting, hun aktivt vælger til.

"Subtraction handler ikke kun om at trække fra – det handler også om at få en bevidsthed om, hvad man gerne vil vælge til. De ting, jeg beholder i mit liv, sætter jeg større pris på. Jeg bliver let overvældet i sindet, så jo færre ting jeg har, jo mere kan jeg overskue. Jeg har aldrig været gladere, end jeg er lige nu. Jeg ved, hvor alting er, og jeg ved præcis, hvad jeg ejer. Og når noget skal videre, har vi en ”bytte-nytte-bod” her i bofællesskabet, hvor man kan aflevere sine brugte sager, så andre kan få glæde af dem."

Det er dog ikke kun de materielle ting, Leidy Klotz anbefaler os at rydde ud og op i. Det handler også om måden, vi forvalter vores tid på. Ifølge eksperten er der en liste, der er endnu vigtigere at lave end en daglig to do-liste, og det er en not to do-liste. Han skriver: ”Spørg dig selv: hvad kan jeg fjerne fra min hverdag for at få mere tid til det, jeg gerne vil? Gør det til en prioritet at undlade at gøre noget.” Og netop den visdom har Karen Pallisgaard taget til sig. 

"Jeg orker ikke at forholde mig til mails, sms’er og telefonbeskeder hele tiden. Så det er begrænset til at være en mandagsaktivitet, for ellers bliver det for invasivt i min hverdag. Jeg har også trukket tid væk fra at være på sociale medier, og i stedet har jeg fået tid til noget, der har stor værdi for mig, nemlig at læse skønlitteratur. Når du fjerner ting fra dit liv, der er overflødige, så får du frigivet tid og energi til at leve i overensstemmelse med de værdier, der er vigtige for dig."

Vi booster hinandens købelyst

En anden, der praktiserer Klotz’ filosofi, og endda længe inden han formulerede den i bogform i 2021, er Esther M. Kjeldahl. Hun er foredragsholder, underviser, forfatter og klimaaktivist. For hende handler subtraction i udgangs - punktet om, at vi gentænker måden, vi forbruger på. For vores egen skyld og for klodens. 

"I Danmark er der rigtig mange mennesker, der har adgang til rigtig mange ting. Mange ejer en masse, men har stadig vækst i forbruget. Hvis det ikke er nok nu, så bliver det jo aldrig nok," konstaterer hun. 

Hendes eget wake up call er kommet gradvist. Allerede i folkeskolen lærte hun om klimakrisen, der mere blev italesat som en potentiel energikrise. Men den er meget mere end det: 

"Vi er simpelthen nødt til at kigge på de varer, vi ser i butikkerne som andet og mere end noget, der har en økonomisk pris – hver gang vi forbruger, tager vi fra den fælles pulje af ressourcer, vi alle skal deles om."

Esther M. Kjeldahl har valgt at trække unødigt forbrug ud af sin hverdag – såkaldt radikal subtraction – og det har ændret hendes liv. 

"Det har skabt en komfortabel enkelhed. Jeg går ikke længere ind i butikker, der sælger nyt, masseproduceret tøj, og jeg køber ikke nye ting, men går på DBA, hvis der er noget, jeg reelt mangler. Derfor lever jeg meget billigt og kan arbejde mindre, have mere tid til aktivisme, min kæreste og mine venner. Som teenager lavede jeg mange impulskøb, fordi jeg blev så fristet af butikkernes varer; jeg troede, de kunne gøre noget særligt for mig."

Men det begær, de vakte, kom fra en indre følelse af utilstrækkelighed, husker hun. 

Læs også

48-årige Jane har bygget et gammelt skur om til en hyggelig havestue: ”Hvis jeg kan, så kan alle”

"Desuden blev de spontane køb altid ledsaget af en dårlig samvittighed over at bruge penge på ting, jeg ikke manglede. Det har været en befrielse stort set at slippe for den følelse."

For Esther M. Kjeldahl er det ikke svært at undvære det ugentlige shoppingfix, og i dag har hun kun få ting, som hun finder i genbrug.

"Men jeg er stadig del af en social virkelighed og omgivet af en kultur, som bygger på at fremvise og tale meget om, hvad man har købt. Det kan godt være svært at navigere i. Vi er i en forbrugskultur, hvor vi hele tiden booster hinandens købelyst, og hvor der er en forventning om, at vi roser hinanden for det, vi køber. Men jeg har bare svært ved at rose det, og det kan godt skabe nogle akavede situationer, når jeg tier stille, siger hun. 

"Det her handler ikke om, at jeg føler mig bedre end andre; det handler om, at hele mit blik har ændret sig. Jeg har bevæget mig så langt væk fra ”shopping-gamet”, at jeg i højere grad ser forbrugsrejsen og den klimapris, der er blevet betalt for en nyproduceret sko, end jeg ser fortryllelsen i skoen selv." 

Og hvad får man så tilbage, når man træffer beslutningen om at købe mindre, gøre mindre og fokusere på sine værdier?

For Karen Pallisgaard er svaret enkelt:

"Det eneste, der har overrasket mig ved denne livsstil er, hvor glad den gør mig. Det havde jeg ikke kunnet forestille mig før. Jeg troede, folk skar ned for deres forbrug og aftaler, fordi de ikke havde råd til andet, men jeg har opdaget, at det giver mig en lethed og en glæde. Det gør livet nemmere for mig. Jeg er også glad for ikke at have et sommerhus med endnu en græsplæne, der skal slås, og fordi jeg ikke ejer mit hus, kan jeg bruge det, jeg tjener, på at investere i grønne aktier, fortæller hun. 

"Mine valg kræver, at jeg skærer totalt ind til benet. Jeg siger nej til middage og drinks i byen, for det er min økonomi ikke til. Der er samtaler om modetøj og dyre rejser, som jeg ikke kan være en del af, for det er noget, jeg har valgt ikke at bruge min energi på. Jeg omfavner min JOMO (Joy Of Missing Out, red.) – ikke fordi det er nemmere for mig, men fordi det er rigtigere for mig."

Så hvorfor skal vi hylde subtraction og et liv med mindre? 

"For at være til stede i livet. Nærvær og relationer er det vigtigste, vi har. Det gælder om at få det bedste ud af livet, ikke det meste. Det er kvalitet over kvantitet. Når vi ligger på dødslejet, tænker vi nok ikke: ”Gid jeg havde svaret flere sms’er, haft flere sko eller flere biler. Det materielle er midlertidigt; det relationelle er lykkefyldt."