Hvert år rammes en ud af fem voksne af denne lidelse: ”Det er almindeligt, at patienter får en forkert diagnose”
Lider du af svimmelhed? Du er ikke alene! Og du behøver ikke at være bange, det er meget sjældent noget livstruende som en hjernesvulst eller stroke. Ikke desto mindre kan tilbagevendende svimmelhed være meget ubehagelig og begrænse dit liv, hvis du ikke får hjælp.
Hvert år rammes en ud af fem voksne af svimmelhed.
Det er en af de hyppigste årsager til at søge lægehjælp, og i aldersgruppen over 65 år oplever næsten hver tredje ind imellem episoder med svimmelhed.
Men svimmelhed i sig selv er ikke en sygdom, det er et symptom, og det er ofte svært for dem, der lider af det, at få den rette hjælp.
"Hos lægen tager de dit blodtryk, tjekker din puls og lytter til dit hjerte. Lægen har derefter 15 minutter til at finde en årsag, og det er ikke let. Svimmelhed er et komplekst og sammensat symptom, som opleves forskelligt af forskellige mennesker, hvilket gør det svært at stille en diagnose. Den bygger på, hvad patienten fortæller, og om balancesansen bliver testet.
Men flere typer af svimmelhed kan kureres på få minutter, hvis man stiller den rigtige diagnose," siger Christian Geisler, der er læge med speciale i høre- og balanceforstyrrelser.
Annonse
Hans råd til dem, der lider af svimmelhed, er at bede om en henvisning til en specialist, som kan teste balancesansen. Øre-, næse- og halsspecialister har ofte udstyr til at undersøge balancesansen ved at videofilme øjenbevægelser.
Det stiller også krav til patienten om at forberede sig på besøget. Hvis man lidt svævende siger, at man føler sig svimmel, giver det ikke lægen mange ledetråde.
"Det sværeste er at beskrive selve følelsen af svimmelhed. Det plejer at være lettere at forklare, hvornår på døgnet, det slår til, og hvor længe det varer. Føler du dig svimmel hele tiden? Eller kommer der spontane svimmelhedsanfald nu og da? Er det mest om morgenen, når du står ud af sengen? Eller om aftenen? Hvis svimmelheden er stillingsafhængig, kan det tale for øresten."
Sjældent farligt
Christian Geisler siger, at det er almindeligt, at patienter får en forkert diagnose eller slet ingen.
"Som ved migrænerelateret svimmelhed. Ved denne type svimmelhed er der ofte så mange symptomer på samme tid, at de er svære for lægen at få hold på. Derfor kan disse patienter nogle gange få helt andre diagnoser, f.eks. Menières sygdom, øresten eller virus på balancenerven."
Svimmelhed og balanceproblemer rammer i højere grad kvinder end mænd og især ældre.
Annonse
"Dels er kvinder mere tilbøjelige til at søge hjælp mod svimmelhed. Derudover er migræne mere almindeligt hos kvinder, og migrænerelateret svimmelhed er en af de tre mest almindelige årsager til svimmelhed. Til trøst kan jeg sige, at der findes gode behandlingsmuligheder, så længe man havner det rette sted."
Desuden er svimmelhed uden andre samtidige symptomer fra nervesystemet, f.eks. svær hovedpine, føleforstyrrelser, tale- og synkebesvær eller problemer med at bevæge kroppens muskler, sjældent farlig. Men mange, som rammes, bliver bange og tror måske, at de har en alvorlig sygdom.
"99 procent af al svimmelhed, uden andre neurologiske symptomer, er ikke livstruende. Den skyldes ikke nogen alvorlig lidelse i hjernen eller kroppen. I sjældne tilfælde kan det dog være et stroke, så man skal altid tage svimmelhed alvorligt og opsøge en læge. Hos 50-60 procent af patienterne findes årsagen til svimmelhed i balancesansen."
Hvilken slags svimmelhed har du?
Annonse
8 almindelige typer svimmelhed
1. Øresten
Symptomer: Svimmelhed, der opstår, når man vender sig i sengen, står ud af sengen, lægger sig ned eller på anden måde ændrer hovedets stilling. Hvert svimmelhedsanfald varer ca. 10 til 60 sekunder.
Årsag: At krystaller inde i øret løsner sig og ligger løst i en af buegangene. Forekommer i mange forskellige varianter afhængigt af antallet og størrelsen af de løsnede krystaller, og hvor i balanceorganet de har samlet sig.
Det kan man gøre: Med særlige bevægelsesmanøvrer kan man få krystallerne på plads igen.
2. Vestibulær migræne
Symptomer: En række forskellige typer svimmelhedsanfald, der varer fra nogle få sekunder til flere døgn. Forveksles ofte med ørestem, Menières sygdom og virus på balancenerven. Nogle gange ledsaget af typiske migrænesymptomer (hovedpine og lyd- og lysfølsomhed) under eller efter svimmelhedsanfaldet. Men 40 procent har ikke hovedpine samtidig.
Årsag: Forbigående overstimulering af balancesansen og andre dele af hjernen. Opstår som følge af individuelle triggere som stress, søvnforstyrrelser, hormonforandringer og usund livsstil.
Det kan man gøre: Ændre livsstil, identificere udløsende faktorer og forsøge at reducere dem.
3. Funktionel svimmelhed
Symptomer: Daglige problemer med svimmelhed eller manglende balance. Efter tre måneder med daglige symptomer kaldes det persistent postural-perceptual dizziness, PPPD.
Årsag: Funktionel svimmelhed er svimmelhed, der ikke har fysiske årsager, og som i de fleste tilfælde opstår i forbindelse med balanceforstyrrelser eller andet tab af kontrol over balancesystemet, f.eks. efter et pludseligt fald eller en besvimelse. Man stoler simpelthen ikke længere på sin balance. Nogle gange kan det også være en del af en angstlidelse eller depression.
Det kan man gøre: I mange tilfælde er en god forklaring på symptomerne en vigtig del af behandlingen. At være bevidst om, at det er en almindelig, accepteret og velkendt tilstand, kan medvirke til, at man at slapper af og bryder den onde cirkel, hvor man forsøger at kontrollere balancen. Ved svære symptomer kan særlige lægemidler, som også bruges til depression og angstlidelser, hjælpe.
4. Virus på balancenerven (neuritis vestibularis)
Symptomer: Kraftig svimmelhed med vedvarende gangforstyrrelser, kvalme og opkastninger i flere dage. Kan nogle gange være svær at skelne fra stroke i hjernestammen og lillehjernen.
Årsag: Formentlig forårsaget af en virusbetændelse i balancenerven i det ene øre.
Det kan man gøre: Søge akut lægehjælp! Efter den akutte fase skal man bevæge sig så meget som muligt for at give balancesansen mulighed for at tilpasse sig på ny. Jo mere svimmel man kan holde ud at være, jo hurtigere kommer man sig.
5. Menières sygdom
Symptomer: Tilbagevendende anfald af kraftig svimmelhed, ofte med kvalme og opkastninger. Pludseligt høretab, altid kun på det ene øre, samt fornemmelse af prop i øret og tinnitus på det øre. Halvdelen af patienterne oplever i starten kun svimmelhedsanfald eller tilbagevendende ensidige høresymptomer. Efter et eller flere anfald udvikles den typiske kombination af svimmelhed og ensidige høresymptomer. Svimmelhedsanfaldene varer normalt mellem 20 minutter og fire timer.
Årsag: En forstyrrelse i reguleringen af væsketrykket i det indre øre. Det er dog uklart, hvad der forårsager dette.
Det kan man gøre: Søge akut lægehjælp. En saltfattig kost kan have en positiv effekt. Prøve at få nok søvn og reducere stress.
6. Blodtryksrelateret svimmelhed
Symptomer: Beskrives ofte som en ”besvimelsesfornemmelse”, eller at det sortner for øjnene, når man pludselig rejser sig op.
Årsag: Blodtilførslen til hjernen når ikke rigtig med, når man rejser sig fra liggende eller siddende til stående.
Det kan man gøre: Hvis man ved, at man har lavt blodtryk, er det en god idé at rejse sig forsigtigt. Det kan hjælpe at få mere motion, da motion forbedrer blodcirkulationen. Hvis man ofte besvimer, falder og slår sig, bør man søge læge.
7. Betændelse i det indre øre (labyrintitis)
Symptomer: Samme alvorlige symptomer som ved virus på balancenerven. Svimmelheden kan vare i flere døgn.
Årsag: En bakteriel infektion i det indre øre, som påvirker ørets balanceorgan.
Det kan man gøre: Straks søge læge for at få infektionen behandlet.
8. Medicinudløst svimmelhed
Symptomer: Oftest diffus svimmelhedsfølelse og manglende balance. Symptomerne opstår typisk, når man begynder at bruge en ny type medicin, som kroppen ikke er vant til. Eller de kommer, når man begynder at trappe ned på medicin, som kroppen har været vant til.
Årsag: Nogle typer medicin og kombinationer af forskellige typer medicin har ofte svimmelhed som bivirkning.
Det kan man gøre: Diskutere medicinen med sin læge. Sammen med lægen prøve at ændre eller stoppe med den mistænkte medicin.
Kilde: Christian Geisler, læge med speciale i høre- og balanceforstyrrelser.
