Taler du for grimt? Her er 5 veje til at tale mere respektfuldt
Måske var det en ligegyldig bemærkning, da du kommenterede kvindens vægt på stranden, og du mente det sikkert ikke hårdt, da du kaldte politikeren en dum ko. Men da du gjorde det, var du med til at gøre verden lidt hårdere og skabe større afstand.
1. Undgå generaliseringer
Da jeg engang var på kvindekonference, lærte jeg, at undertrykkelse ofte kan genkendes ved generelle udtalelser om grupper af mennesker baseret på deres køn, etnicitet og religion. Jeg har senere tænkt, at man sagtens kunne tilføje alder, vægt, uddannelsesbaggrund, lønramme og fritidsinteresse til den liste. Nu vil jeg ikke lyde hellig. Jeg har selv fordomme. Jeg hader for eksempel store grupper af råbende mænd i det samme tøj, der stinker af øl og synes, at fodbold er det vigtigste i verden. Så forestil dig mit chok, da jeg opdagede, at en af min mands venner, som jeg kender som et klogt, veltalende og kreativt menneske, viser sig også at være hardcore fodboldfan med årskort til sin klubs kampe, trøjer og maling i ansigtet. Så kan vi ikke blive enige om fremover at stoppe op, når vi opdager vores fordomme, grine af os selv og øve os i at møde alle åbent? Det begynder også med, at vi aldrig kommer med generaliserende udtalelser som: Fodboldfans er ... Dybest set kan man intet vide om et menneske, bare fordi personen kan lide en sport, har en tro eller er mand.
Annonse
2. Gå efter bolden
Hvis du nogensinde er i tvivl om, hvor grænsen for det respektfulde er, så stil ind på, om du er i gang med at sigte efter manden eller bolden. Du må sige alt om ”bolden”. Der er ingen adfærd, holdninger eller argumenter, du ikke gerne må gå efter. Faktisk ønsker jeg, at du kommer ind i kampen og siger, hvad du mener. Men gør det ved at kommentere, hvad andre gør, og ikke hvem de er. Du kan også smide et TAK ind i puljen, nu hvor du er i gang. Tak, fordi du deler dit syn på verden. Her er mit ...
3. Hvis A, så B
Lad os lave et lille miniforsøg. Hvis jeg nu siger: ”Har en kamphund og går til karate.” Hvad tænker du så? Jeg spurgte en veninde, og hun sagde: ”Voldspsykopat. En mand.” Sådan fungerer vores hoved, hvis vi ikke stopper op. Vi får nogle informationer, og så tror vi, at vi ved meget mere. Personen, jeg tænkte på, er en kvinde, afsindigt sød og tandlæge. Overrasket? Mennesker overrasker ofte, når vi kommer tæt på. Derfor skal vi også vide, at vores lille ”hvis A, så B”-regnestykke inde i hovedet ikke er sandheden. En af de mest effektive veje til at undgå, at vi får et snævert billede af andre, er ved, at vi ikke taler snævert om dem. For ordene sætter vores fordomme på plads. Den der korte dom, når du krydser en fremmed på gaden og smider en bemærkning til dem, du er sammen med, lukkede dig i. Vil du helst være åben eller lukket?
4. Mor, hun er en fed kælling!
Hvordan ville det fungere for dig, hvis din datter kaldte en anden pige fra klassen en fed kælling? Eller at en af hendes klassekammerater kaldte din datter det? Vi kender ikke hinanden, men jeg vil gerne vædde en god flaske rosé på, at det, ville du ikke synes, var i orden. Men hvor kommer det fra? Når du ser tv og kommenterer værtens vægt og smider en bemærkning om, at hun er blevet fed, eller at debattøren er dum at høre på, så legitimerer du, at det er sådan, man taler og relaterer til hinanden. Der er intet problem i at være uenig. Men drop fokus på andres udseende, og riv deres argumenter fra hinanden hen over kaffekoppen hjemme i stuen. Tro mig. Dine børn vil have langt mere glæde af at kunne modargumentere end af at kunne sige: Se, hun er tyk, kjolen er grim, og han er dum.
5. Det er aldrig sjovt
”Det var bare for sjov!” Når min arabiske ven siger, at han ikke bryder sig om bemærkninger om, at hans slags jo ikke respekterer kvinder, får han ofte at vide, at det bare var for sjov. Lad mig være helt firkantet her. Det er aldrig sjovt. Så lad os være med at skjule os bag det forsvar. Det gør også dig mindre og svær at tage alvorlig. Vil du gerne vide, hvordan han tænker om kvinder og deres plads i samfundet? Så spørg. Der findes ikke dumme spørgsmål. Slet ikke når de er stillet med mod og ægte interesse eller et behov for at forstå noget. Men lad være med at sige noget halvt og så trække dig med en bemærkning om, at det var for sjov, når du bliver konfronteret med dine fordomme. Det er aldrig sjovt. Så lad os droppe farcen og erstatte halve bemærkninger med hele spørgsmål.
