”Hvordan kan jeg få ham til at tilgive min utroskab?”

Hun ser forvirret ud, mens hun fortæller om den affære, hun har haft uden at kunne forstå, hvordan hun kunne svigte sin mand, som hun elsker.

"Jeg betragter mig selv som et ordenligt menneske med stærke værdier, og jeg troede aldrig, at det her ville ske for mig. Jeg må se mig selv i øjnene og stå til ansvar for mine handlinger, som har gjort dem, jeg elsker, ondt. Jeg er her, fordi jeg har brug for at forstå, hvordan det kunne ske. Når jeg ser tilbage, føles det, som om det var ude af mine hænder."

"Det føles lidt, som om det var en drøm, men jeg var selvfølgelig vågen hele tiden, og ingen tvang mig til noget, så det er mere en oplevelse af at drømme. Eller som om det var noget, vi legede, og det gjaldt ikke i virkeligheden. Det havde ikke konsekvenser, det var kun for sjov. Jeg ved godt, at det lyder absurd. Jeg er et begavet, ansvarligt og voksent menneske, og alligevel kan jeg ikke forklare det på anden måde. Jeg har brug for din hjælp til at forstå mig selv."

Hvor er du og din mand i alt det her nu?

"Claus og jeg er landet og ude af det værste. Han har selvfølgelig været forfærdeligt ked af det og vred, og jeg har brugt alle mine ressourcer på at være der for ham. Nu er der faldet lidt ro på os to, og derfor tænker jeg, at det er tid til, at jeg ser på mig selv. Både for at kunne forklare det for Claus og for at kunne forstå mig selv. Jeg ved nu, at han bliver hos mig, men han har selvfølgelig brug for at forstå, hvordan det kunne ske, så det ikke sker igen."

Og hvordan har du det?

"Jamen jeg er på den ene side lettet over at det hele er fremme i lyset, ikke flere hemmeligheder. Samtidig er jeg målløs over mig selv. Hvad fanden tænkte jeg på? At sætte alt det, jeg elsker, på spil for en affære? Når jeg ser tilbage nu, forstår jeg kun delvist, hvordan det kunne ske. Hvordan kunne jeg komme så langt ud, når jeg i bund og grund ikke er i tvivl om, hvor jeg vil være og med hvem?"

Så der, hvor du er nu, hvor godt forstår du dig selv? Hvad kan du give dig selv som begrundelse for, at du endte med at have en affære med en anden mand?

"Jeg skammer mig, når du siger det. Det ligger så dybt i mig, at det er det værste svigt, vi kan udsætte vores partner for. Hvordan kunne jeg gøre det? Men det kunne jeg, fordi jeg blev fascineret af en anden. Vi talte enormt godt sammen. Jeg følte mig hørt og forstået af ham. Jeg taler også godt med Claus, det her føltes bare på en anden måde. Jeg følte mig på en måde både meget barnlig og fri og samtidig meget voksen. Når jeg var sammen med min affære, havde vi altid ro til at være sammen, være nærværende og tale sammen."

LÆS OGSÅ: ”Jeg er i chok over, at min mand har valgt at forlade os”

"Der var ikke børn, som afbrød, eller praktiske ting, som skulle laves. Jeg følte mig meget som kvinde, tror jeg. Ikke bare som mor og praktisk gris og kammerat til Claus, men som en sanselig kvinde med en seksualitet og en femininitet, som bare ikke kommer særligt meget frem i det liv, jeg lever med mand og børn og job. Jeg tror, det var det, som drev mig fremad med ham."

Hvad sagde du til dig selv undervejs, som kunne retfærdiggjorde, at du kunne blive ved, at det kunne gå så langt?

"Det er den del, som føles som en drøm, som om jeg ikke var ordentligt til stede og i stand til at træffe rationelle beslutninger. At være sammen med min affære var et frirum, det blev som en afhængighed, og jeg kunne argumentere for, at det var ok, fordi følelserne omkring det var så stærke. Jeg følte mig godt tilpas, og dermed kunne jeg presse min dårlige samvittighed et sted hen, hvor den ikke fyldte så meget."

"Det er som om, det først er efter, Claus opdagede affæren, at jeg selv til fulde forstår, hvad jeg havde gang i. Undervejs var det sådan en følelse af, at når nu det var så dejligt, så måtte jeg godt. Jeg kan godt selv høre, at det ikke er særlig ansvarligt og voksent at tænke og handle sådan, men det var det, som skete."

LÆS OGSÅ: ”Jeg render rundt med sommerfugle i maven og kigger på min telefon”

Så du har lært nogle nye sider af dig selv at kende, som du måske ved første øjekast ikke er stolt af, men du har fået udvidet dit billede af dig selv. Måske ser du mere realistisk på dig selv nu end før, for ja, du er sådan en, som godt kunne finde på at svigte den mand, du elsker, på værste vis. Måske er du derigennem også mere rummelig overfor andres fejl, eller hvad tænker du om dig selv nu?

"Jeg tænker helt klart, at jeg har lært mig selv at kende, og at de værdier, jeg før havde, på en måde bare var ord. Hvor jeg nu kan mærke, at jeg ikke vil være en, som svigter. Jeg vil være til at regne med. Jeg vil have, at Claus kan stole på mig igen. Før kunne jeg kun sige det, nu kan jeg mærke, at det er sådan, jeg har det. Helt ind i knoglerne."

Så hvad skal der til for, at du kan tilgive dig selv? Hvordan kan du leve videre med, at du er sådan en, som kunne finde på at gøre sådan og samtidig synes, at du stadig er værd at elske, at du er et ordenligt menneske?

"Jeg tænker at det er noget, som jeg må gøre i små trin hen ad vejen. At jeg øver mig i at synes, at jeg er ok, også selvom jeg kan se sorgen i Claus´ øjne. Jeg må huske mig selv på, at han selv har valgt at blive. Hvis han kan tilgive mig, så må jeg også tilgive mig selv. Jeg håber, det kan lykkes hen ad vejen."