Tag ja-hatten på + 12 andre tips til et gladere og mere positivt jeg

Du kender det sikkert ... kaffen er kold, og køen på motorvejen rykker sig ikke en meter. Ikke nok med det var der en dårlig tone på gårsdagens møde. Du skæver ned i kalenderen og opdager en middagsaftale med en gammel veninde i weekenden. Orker du overhovedet at se hende? Måske skulle du prioritere familien eller kæresten, men du trænger også til at prioritere dig selv.

Endnu en bekymring, endnu et irritationsmoment.

Men hvorfor er det lige, at vi har hang til at hænge os i alt det negative og gøre små ting til store bekymringer, når der rent faktisk er rigtig mange skønne ting i vores liv?

“Inden for psykologien kaldes det negativitetstendensen. Vi mennesker er biologisk disponeret for at blive meget stærkere påvirket af negative oplevelser end de mere neutrale og positive af slagsen. Det betyder, at vi har brug for langt flere gode og positive oplevelser end dårlige for at holde humøret oppe,” fortæller lektor på DPU og leder af forskningsenhed for positiv psykologi Hans Henrik Knoop.

MEN de gode oplevelser hænger ikke altid på træerne. Eller sådan føles det i hvert fald ikke for de fleste, for vi vænner os faktisk hurtigt til de gode ting og lidt langsommere til de negative.

“Det kaldes hedonisk tilvænning og er på en måde et bioøkonomisk princip, der indebærer, at de gode ting hurtigere bliver hverdag, så du bliver blind over for det behagelige og velfungerende. Tag nu chokolade som et eksempel: Det første stykke smager vidunderligt, mens du knapt registrerer det sjette. De negative følelser derimod fylder mere og bliver i bevidstheden længere,” siger Hans Henrik Knoop.

Smil dig gladere

Hvis du hurtigere bliver blind for de postitive ting i tilværelsen, kan du så ikke bare lære din hjerne at tænke flere positive tanker? Jo, faktisk. Du kan i hvert fald snyde negativiteten ud af sindet og smile dig gladere.

“Din hjerne er plastisk og kan ændre form og funktion gennem hele livet. Nogle områder i hjernen har med ting at gøre, du kan styre, og andre med ting du ikke kan. Så det er det, der ligger inde bagved smilet, som er interessant. Når du smiler, bliver der sendt kommandoer inde i hjernen, der får nogle muskelceller til at trække sig sammen – så at smile mere gør dig faktisk gladere. Tvinger du hjernen til ting, vil den nemlig begynde at opføre sig anderledes,” fortæller hjerneforsker og overlæge ved Roskilde sygehus og Københavns Universitet Troels W. Kjær.

LÆS OGSÅ: Lær at sige nej med god samvittighed

Dine omgivelser afspejler dig

Smil kan tilsyneladende have en vigtig effekt på vores humør. Vi kender da også alle sammen ordsproget ‘smil, det smitter’, og er der virkelig noget om snakken?

“Såkaldte spejlneuroner har til opgave at tage noget, der foregår ude i verden omkring dig og få hjernen til at opfatte det som om, at det skete inde i din egen. Når andre smiler til dig, kan det aktivere et system, der ligger bagved det at smile – det ubevidste system for glæde.”

Du lytter altså til omgivelserne og lader omgivelserne afspejle sig i dig. Så måske bør du overveje, hvilke mennesker, du vælger at omgås – og ikke mindst tænke over, hvordan du selv er over for andre? Den udfordring har vi taget op på redaktionen i denne måned, og der er ingen tvivl om, at livet bare er lidt sjovere, når du er omgivet af positive, smilende mennesker med jahatten på skrå.

“Vi er generelt en ret smilende og højlydt redaktion, men som så ofte, når mange kvinder er samlet, kan vi også have en tendens til at bitche lidt en gang i mellem. Men efter vi satte denne artikel i gang, har vi lovet hinanden at være mere opmærksomme på ikke at ryge ud af en negativ tangent, men i stedet samles om de små positive ting i vores hverdag: Når den lækre tunsalat er på menuen i kantinen, når vi lander et super interview med en sej kvinde eller får fantastisk feedback fra vores søde læsere. Jeg ved ikke, om foråret også spiller ind, men det, kombineret med masser af smil, har i hvert fald skabt en super optimistisk vibe på FIT LIVING,” siger Camilla Natascha Nivaro, redaktionchef.

Så smil, for fanden. Det koster ingenting, men betyder al verden. Nedenfor følger en guide til en mere optimistisk hverdag, følg den! Det skylder du dig selv og dine omgivelser. God karma!

LÆS OGSÅ: Tor Andersen: “Slut fred med din krop, og få ro i sindet”

BLIV ET GLADERE MENNESKE

I dag har du muligheden for at blive et mere positivt menneske. Lyder det ikke fantastisk? Se her, hvordan du gør. Det er slet ikke så svært ...

MORGEN

EN GOD START PÅ DAGEN. Bliv liggende i sengen fem minutters tid, efter dit vækkeur har ringet. Stil dig selv spørgsmålene: Hvad er jeg glad for i mit liv, hvad er det vigtigste for mig i dag, og hvorfor er det vigtigt? Efter 30 dage vil din hjerne helt automatisk begynde at lede efter svarene på disse spørgsmål og lede dine tanker over på noget positivt.

MORGENRUTINE. Sørg for at have god tid om morgenen, og forsøg at være nærværende. Det tager ikke længere tid, men det at være kropsligt til stede med sine fem sanser mindsker stress og nervøsitet. Undersøgelser viser, at det at nyde og dvæle ved det, du gør, giver større livskvalitet og lykkefølelse. Jo mere du øver dig, jo mere bliver det en vane.

TUREN TIL ARBEJDE. Væn dig til at se det gode i enhver situation. Regner det, og du er på cykel, så vær proaktiv, og læg regntøjet frem. Nyd naturen på din vej i stedet for at fokusere på det negative. Er du i bil og sidder fast i en motorvejskø, så accepter det, og se det som en pause, du får forærende.

FORMIDDAG

PLANLÆG DIN TID. Undgå at udskyde opgaver. Skab overblik og struktur. En god ting at slutte sin arbejdsdag med er at bestemme sig for, hvilke tre opgaver der er allervigtigst at få løst den efterfølgende dag. Den, du har mindst lyst til at lave, skal du have overstået først.

BEVAR FOKUS. I stedet for hele tiden at besvare mails, så fastsæt et tidspunkt, du sætter af til det. På den måde kan du have fuldt fokus på den opgave, du er i gang med.

UNDGÅ BROK. Deltag ikke i brok, og lad være med selv at brokke dig. Forsøg i stedet at lede samtalen over på noget andet, eller forlad rummet. Er der noget bestemt, du er stærkt utilfreds med, så adresser det direkte til den person. Men vær det på en diplomatisk måde. Ros dine kolleger, din partner og dine børn. Folk bliver mere positive over for dig, når du roser og anerkender dem, og det skaber tillid.

EFTERMIDDAG

HUSK AT VÆRE AKTIV. Rejs dig, gå rundt på kontoret, stræk kroppen, brug trapperne i stedet for elevatoren, gå en tur i frokostpausen. Sæt eventuelt en reminder på din telefon om, at du skal huske at få et pusterum, og kom ned i kroppen.

LØB ELLER GÅ EN TUR EFTER ARBEJDE. Det giver fornyet energi, overskud og godt humør at få frisk luft og sol, og det øger dit niveau af D-vitamin. Læg løbetøjet frem, så der ikke er nogen undskyldninger. Spørg dig selv, hvad konsekvensen er, hvis du ikke får det gjort.

SUG NY VIDEN TIL DIG, OG BRYD RUTINEN. Det betyder noget for din livskvalitet og hjernens udvikling, at du gør noget andet, end du plejer. Læs noget nyt, begynd på en ny hobby, kør en anden vej hjem fra arbejde.

SÆT TID AF TIL DINE RELATIONER. Måske kan du ikke lige overskue kaffeaftalen med din veninde. Gør op med dig selv, om hun er en vigtig ven, og er hun det, så overhold aftalen. Det er vigtigt for livsglæden at pleje sine relationer. Glemmer du det, får du det skidt.

SÆT MINDRE TID AF TIL BEKYMRINGER. I stedet for at bekymre dig i tide og utide, så beslut dig for et fast tidspunkt, hvor du må bekymre dig. Det kunne for eksempel være mellem 17.00 og 17.30 (maksimum en halv time). Noterne skriver du ned og lægger dem væk med det samme, og i stedet fokuserer du på det, du er i gang med. Når du vender tilbage til notesblokken, føles bekymringerne ofte slet ikke så store, fordi der er gået en rum tid.

AFTEN

LÆG ARBEJDET FRA DIG. Mød din kæreste, børn eller hund og venner på en nærværende måde, når du kommer hjem fra arbejde. Gør det til noget hyggeligt og rart. Du skal være til stede, så alle de ting, du laver efter arbejde, og hvor overskuddet ikke altid er størst, bliver en positiv oplevelse. Sørg for at sige til dig selv, at du vil skabe en god stemning. Beslut dig for, at de forskellige situationer, du indgår i, skal være gode.

SENGETID. Gear ned inden du skal sove. Tag igen nogle dybe vejrtrækninger, og stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad har jeg lært i dag? Hvad gik godt? Hvordan har jeg brugt mine værdier og styrker i dag? Tuner du ind på det positive, får du en roligere søvn og mindsker tankemylderet og unødvendige bekymringer.