Vinter kvinde

Tryk dig til stærkere immunforsvar

Der er faktisk noget, du selv kan gøre for at booste dit immunforsvar. Zoneterapeut og akupunktør Katrine Birk viser her, hvor du skal trykke for et stærkere immunforsvar.

Når vores krop er stresset og overbelastet, kan immunforsvaret begynde at fungere dårligere – og når immunforsvaret ikke fungerer godt, vil hele kroppen blive sårbar. Hvis du vil gå vinteren i møde med et stærkere immunforsvar, kan du bl.a. booste det ved at trykke og massere blidt på disse punkter, gerne dagligt.

Her guider zoneterapeut og akupunktør Katrine Birk dig til et stærkere immunforsvar med punkter fra sin nye bog "Tryk & Glad Kvinde."

Punkt 1-ny.jpg

Punkt 1 : Renser kroppen

Dette punkt styrker milten, som er en vigtig del af vores immunforsvar, fordi den renser blodet for affaldsstoffer og ødelagte blodceller. Desuden producerer den hvide blodlegemer, som vi har brug for til at bekæmpe infektioner.

Her finder du punktet:

Det sidder kun på venstre fod og på linje med stykket mellem lilletå og tå nummer 4 – en anelse under trædepuden.

Punkt 2-ny.jpg

Punkt 2 : Anti-inflammatorisk effekt

Her er et punkt, som er rigtigt godt til at lindre forskellige former for inflammation og de smerter, som inflammationen kan medføre. Det virker altså super anti-inflammatorisk og derfor som guf for immunforsvaret.

Her finder du punktet:

Det sidder i det bløde kød mellem tommel-og pegefinger for enden af den lille hudfold.

Punkt 3.jpg

Punkt 3 : Generel styrke

Punktet her er godt til at støtte kroppen og immunforsvaret til mere balance, kan afhjælpe inflammationer og generelt være gavnligt mod mange forskellige sygdomme. Det er særligt godt til dig, der enten døjer med at være meget varm eller meget kold, da det kan støtte kroppen til at skabe balance mellem kulde og varme.

Her finder du punktet:

Følg knoglerne mellem lillefingeren og ringfingeren ned over oversiden af håndledskanten, og her finder du det magiske punkt.

Punkt 4.jpg

Punkt 4 : Mere velvære

Dette punkt virker generelt styrkende på hele immunforsvaret, men det kan også give en masse dejligt velvære, balancere din mave og bekæmpe virus og uhensigtmæssige bakterier. Som bonus er det godt til at dæmpe stress, der er som gift for dit immunforsvar.

Her sidder punktet:

Du finder det ved at måle fire fingre fra nederste del af knæskallen og så en tommelfingers bredde ind fra skinnebensknoglen.

Punkt 5-ny.jpg

Punkt 5 : All-round booster

Sygdom, inflammation, hovedpine, svimmelhed, menstruationssmerter ... Dette punkt er lidt af en all-round booster for kroppen, og det kan både være med til at styrke immunforsvaret og mindske uhensigtsmæssig inflammation.

Her finder du punktet: 

Det sidder på indersiden af hælen i det bløde kød mellem senen og den inderste ankelkno.

Punkt 6-ny.jpg

Punkt 6 : Få ro på

Når vi er stressede, har immunforsvaret svært ved at fungere optimalt, men ved at trykke og massere på dette punkt – Solar Plexus – kan du støtte kroppen til at slappe af og skabe ro. Du kan også bruge behandlingen som en skøn godnatmassage.

Her finder du puntet:

Det sidder lige i midten af foden under trædepuden, og du kan massere det i samarbejde med din vejrtrækning. Så du trykker ind, når du trækker vejret, og lette trykket, når du ånder ud.  

Punkt 7 og 8-ny.jpg

Punkt 7 : Bedre søvn

Man kan ikke sove sig fra sygdom. Eller kan man? Vi har i hvert fald brug for ro og god søvn for at have et stærkt immunforsvar, så hvis du døjer lidt med søvnen, skal du bare give den gas med dette punkt, som hjælper din krop med at regulere din søvnrytme.

Her finder du punktet:

Det sidder langs med neglebåndet på storetåen, hvor du fx kan lave cirkulerende tryk eller blot stryge blidt.

Punkt 8 : Ud med affaldet (samme billede som 7)

Disse punkter støtter kroppen til at sætte fut i lymfesystemet, så det nemmere kan regulere væsken i kroppen og sørge for, at det løber uhindret – en ret vigtig detalje i forhold til immunforsvaret, fordi lymfeknuderne sørger for at rense kroppen for bakterier og affaldsstoffer.

Her finder du punkterne:

De sidder i svømmehuden mellem alle dine tæer, hvor du fx kan tage fat og nulre løs eller blot stryge blidt.

Sådan gør du

  • Tryk og massér gerne hver zone/punkt i cirka 1-3 minutter – men mærk altid efter, og hvis det ikke føles rart, stopper du bare før.
  • Hvor hårdt du skal trykke, kommer an på, hvad der føles rart for dig, og nogle kan bedre lide et hårdt tryk, mens andre har brug for et blidere tryk.
  • Og husk, at punkterne sidder på begge sider af kroppen.

Du kan læse meget mere om punkterne i Katrine Birks nyeste bog "Tryk & Glad Kvinde".

Om Katrine Birk

Tryk og glad_forside.jpg

Katrine Birk er Danmarks førende formidler af zoneterapi og akupressur til hjemmebrug og har fået stor succes med bogserien "Tryk & Glad".

Hun er lige nu aktuel med bogen "Tryk & Glad Kvinde", som er smækfuld af guides til at trykke og massere sig fri for fx stress, træthed, menstruationssmerter, overspisning, PMS og oppustet mave.

Læs mere på katrinebirk.dk og på Instagram @katrine_birk