Vic Carmen Sonne: “Det var en kæmpe gave at finde ud af, at jeg altid har haft adhd"

På et tidspunkt i Pigen med nålen hopper karakteren Karoline ud ad vinduet. Men hvad der først ligner et selvmord, viser sig at være en udvej. En vej videre. 

Det ville nu ikke undre nogen, hvis hun sprang i døden, for det, Karoline har oplevet i sit ellers korte liv, er barske sager. 

Pigen med nålen foregår i København efter 1. Verdenskrig og handler om en ung pige ved navn Karoline, spillet af Vic Carmen Sonne, der ender med at stå i ledtog med den berygtede morder Dagmar Overby, spillet af Trine Dyrholm. 

Trine Dyrholm mærker overgangsalderen - men noget andet fylder mere for hende

Med alderen har filmaktuelle Trine Dyrholm fået mere øje på, hvad fællesskaber betyder, og hvor vigtigt det er med gode relationer. Her fortæller hun blandt andet om sin skiklub, sin tøjbytteklub og sin rørende 50-årsdag, hvor hun fik den bedste gave af sin søn .

Dagmar Overby er Danmarks største kendte seriemorder, som mellem 1913 og 1920 dræbte 16 spædbørn. Børn, der blev afleveret hos hende af mødre, som af forskellige årsager ønskede at bortadoptere dem. En af disse kvinder er Karoline. 

"Historien om Karoline er et lidt grotesk eventyr. Hun er født med dårlige kort på hånden og bliver slået ud igen og igen. Men på grund af sin ukuelige personlighed bliver hun ved med at prøve at vinde i livets lotteri. På den måde er det en historie om en kvinde, der ikke kun insisterer på at overleve, men også på at kæmpe for og drømme om det gode liv,” siger Vic Carmen Sonne om en tid, hvor kvinder i samfundets øjne ikke havde nogen nævneværdig værdi. 

Det er heldigvis en anden tid, vi lever i i dag, men da Vic Carmen Sonne og jeg mødes for at drikke kaffe på Månefiskeren på Christiania, føles kampen, der kæmpes i filmen, alligevel tæt på. 

“Donald Trump sidder i Det Hvide Hus i USA, og flere steder i Europa bliver kvinders ret til at bestemme over egen krop kompromitteret. Hvis vi taler om den her film som en gyserfilm, er det største gys, hvor skræmmende aktuel den egentlig er,” siger Vic Carmen Sonne og fortsætter:

“Men der er også træk ved Karoline, som jeg kan kende fra mig selv. Som barn havde jeg også store drømme. Jeg så MTV hos min farmor og farfar, som havde den store tv-pakke, og kan huske, at jeg tænkte: Det er mig, det der, når jeg så musikvideoer med Britney Spears og Shakira."

"Men i modsætning til Karoline, som kaster sig hovedkulds ud i sine drømme, gik jeg nok lidt mere stille med mine, fordi jeg også gik rundt med en følelse af, at jeg ikke altid var god nok, altså, at jeg var et lidt besværligt barn. Derfor blev jeg ret uafhængig og lærte at klare mig selv.”

I dag er Vic Carmen Sonne en etableret skuespiller med priser i porteføljen. Hun har bl.a. spillet med i filmene Psykosia, Holiday, Vandskabte land, I blodet og Vinterbrødre og i tv-serien om rockerbanden Bullshit. 

Hun har vundet to Bodil-priser, en Robert og The Shooting Stars Award, og Pigen med nålen var nomineret til en Golden Globe og er blandt de nominerede i kategorien bedste udenlandske film til årets Oscar-uddeling. 

Cilia blev fyret fra drømmejobbet - tre år senere tog hun revanche

Hun har en A-personlighed, men elsker at sove længe, har danset for Beyoncé, men holder mest af faste rutiner og en bolle med smør. Cilia Trappaud, 31, deler sit liv mellem L.A. og København og er ny vært på Vild med dans.

I mange år var hun en lidt mystisk person i den danske filmbranche, pressesky og selektiv, og har aldrig gået efter de store roller med masseappel. Hun er gået efter de smalle film og roller, hun kan mærke. Og nu har udlandet også fået øje på hende. 

Til sommer udkommer filmen The Birthday Party, hvor hun spiller over for Willem Dafoe, og den seneste tid har hun hvirvlet fra London og Stockholm til Polen og tilbage til Amager, hvor hendes hjem stadig er.

Der er en oplevelse fra Vic Carmen Sonnes barndom, som var særlig betydningsfuld. Vic Carmen Sonnes far havde en ven, der havde en lejlighed i London, som familien ofte fik lov at låne. Det var en god og billig måde at komme på ferie på. 

Vic Carmen Sonne og hendes mellemste søskende, Roserne, der bruger pronominerne de/dem, var kæmpe fan af musicalen Wicked. De legede, at Vic Carmen Sonne, der var omkring syv år, var Elphaba, og Roserne, der var fire år, var Glinda. Og de kiggede langt efter musical-plakaterne, der hang rundt omkring i byen, for billetterne var dyre og over familiens budget. 

Men en morgen kom deres far hjem til lejligheden med croissanter og Wickedbilletter, som han flere morgener i træk havde stået i kø for at kunne købe billigt.

“Det var en kæmpe oplevelse. Og det var stort, at vores far havde gjort det for os. Mine forældre var ved at finde sig selv, da de fik os, og havde deres at se til. Sådan er det nok, når unge mennesker får børn; så bliver rammerne vel defineret lidt hen ad vejen,” siger hun.

Vic Carmen Sonne er født på Gasværksvej på Vesterbro i København. En rå del af byen, der også dengang var fyldt med pornobutikker, sexarbejdere og stofbrugere.

“Mine forældre var ikke selv misbrugere, men det var nogle lidt colorful omgivelser at starte livet i,” griner hun. “Men min far var fed på det punkt,” forsætter hun. “Han var god til at forklare, hvorfor junkien, der lå besvimet i vores opgang, havde behov for at fixe, og hvad der kunne få mennesker derud.”

“Jeg havde så mange spørgsmål som barn, og mine forældre tog dem altid ret alvorligt og fortalte mig ærligt om verden og samfundet. Hvilket var godt, men retrospektivt var det nok også lidt for meget for min barnehjerne. Jeg lærte hurtigt at navigere i de voksnes verden. Når jeg kigger tilbage, gik det nok lidt for stærkt, og jeg blev voksen lidt for tidligt. Men jeg var også irriterende nysgerrig og ville virkelig de voksnes verden.”

Turen i teateret var også et af Vic Carmen Sonnes første storslåede møder med musikken. En kunstgenre, der har fulgt hende inderligt lige siden. Interessen for musik var også noget, Vic Carmen Sonne delte med sin far. Sammen talte de om teksterne, og hvad de betød.

Pagen er tilbage, men er den for alle? Vi har spurgt frisøren

To page or not to page? Det er spørgsmålet. Skønhedsskribent Marie Lodberg er opsat på at få klippet sit hår i den frisure, der har været moderne i 100 år, bogstavelig talt. Hun konsulterer en frisør, udspørger en pagebærer, undersøger frisættelsen ved kæbelinjekort hår og graver rundt i egen navle for at finde ud af, om saksen er svaret.

“I musikken var vi sammen. Det er vi faktisk stadig. Jeg elsker Ariana Grande og har også prøvet at få ham hooked på hende. Han ved, at jeg er lidt stresset for tiden, og i weekenden sendte han mig hendes sang Breathin,” griner hun.

“Jeg har altid været en svamp, når det kom til historier, eventyr, film og musik. Jeg sugede alt til mig og ville vide alt om kunstnerne: Hvorfor de havde skrevet den sang, hvad der skete indeni dem i den periode af deres liv, hvad det handlede om for dem. Jeg kunne blive helt obsessed." 

"Dengang fyldte amerikansk kultur det meste, og det var derigennem, jeg forstod mig selv og lærte om livet. Det, tror jeg, gælder de fleste i min generation. Jeg kan huske, da jeg så filmen 8 Mile om rapperen Eminem, og hvor stort et indtryk, den gjorde på mig. At få en så ærlig historie om en musiker var helt vildt. Den hvide underklasse i USA var heller ikke et samfundslag, der på det tidspunkt fik særlig meget plads i popkulturen,” siger hun og fortæller videre om sin kærlighed til musikken: 

“Hvis du hører albummet The Miseducation of Lauryn Hill, er det jo en dagbog. Hvis du hører Amy Winehouse, er det en dagbog. Jeg var utrolig nysgerrig på alt det der. På at forstå deres følelser og tanker."

 "Musik var en måde for mig at forstå og bearbejde den virkelige verden, jeg så tidligt blev eksponeret for. Kunsten, musikken og filmene hjalp mig med at give mine egne oplevelser, tanker og følelser kontekst. Det var en form for kulturterapi.”

Skuespil som selvmedicinering

Vic Carmen Sonnes skuespilkarriere startede tidligt. Allerede i folkeskolen kastede hun sig over skoleteatret og spillede bl.a. lommetyv og mavedanser. Efter skole arbejdede hun bl.a. i den lokale PlayTime Video i Husum og i Matas. 

Som 14-årig så hun en annonce i gratisavisen MetroXpress, hvor en instruktør ledte efter børneskuespillere til en spillefilm. Hun tog til åben casting og endte med at få sin første rolle. Derfra begyndte det stille og roligt at rulle, og som 17-årig kom hun ind på skuespillerskolen som den yngste nogensinde.

“Jeg blev fuldstændig forelsket i skuespillet og elskede det fra starten af. Jeg tror, det handlede om, at det krævede 100 procent nærvær af mig. Der er tit enormt intenst på et filmset, og der er et stort pres på alle. Når samarbejdet spiller, er det som et tempel. Der opstår der en ekstrem ro og et fokus, som jeg ikke finder andre steder. Det er faktisk lidt spirituelt for mig. Jeg bliver både en anden og endnu mere mig selv på samme tid.”

Der er en særlig grund til, at ro, fokus og intensitet taler til hende. Vic Carmen Sonne nåede at arbejde som skuespiller i små 10 år, indtil hun en dag havde en snak med en kollega, som fortalte om at have adhd og endte med at spørge Vic Carmen Sonne, om hun ikke også havde det.

“Først blev jeg totalt overvældet,” indskyder hun. 

Men efterfølgende blev hun udredt og fandt ud af, at det faktisk var tilfældet. 

“De fleste kender de klassiske symptomer som at have ild i røven, svært ved at sidde stille og fokusere etc. Men adhd kan præsentere sig meget forskelligt, og da jeg begyndte at læse op på det, var der pludselig en masse ting fra mit eget liv, der gav mening," siger hun.

Når man ikke ved, at man har adhd, føler man sig nemt forkert, fordi der er ting, som andre kan med lethed, der kræver enormt meget energi af en, forklarer hun. Og derfor finder man typisk måder at kompensere på. Sidstnævnte var også tilfældet for Vic Carmen Sonne.

“Det var en kæmpe gave at finde ud af, at jeg altid har haft adhd. Men det var også trist, for der har været mange tidspunkter i mit liv, hvor det virkelig ville have hjulpet mig at vide, at jeg havde det. Jeg har altid været god til at passe på mig selv i ret fucked up situationer,” siger hun og griner:

“Men jeg har også altid været ret god til at få mig selv ud i ret fucked up situationer. Jeg har altid været lidt tiltrukket af ekstremer og haft tendens til at forsvinde ind i ting: i nye fællesskaber, i historier, i relationer, i musikken og i kunsten."

Camilla gik ”kedeligt” klædt, men så gav moderedaktøren hende 3 gode råd

Hvis du tror, at det eneste, der kan fikse dine tøjkriser, er at shoppe en masse nyt, så tro om igen. Måske har du brug for andre øjne på det, du allerede har i skabet. ALT for damernes moderedaktør Sara Lauridsen yder her stilmæssig krisehjælp til Camilla Fjeldsøe, som savner en retning og gode råd til, hvordan hun får brugt sit tøj på nye måder. Svaret er velvalgte accessories og en lille håndfuld kloge tilføjelser til garderoben – og mod.

"Det var både en flugt, men også et helle og et sted at få fred og inspiration. Der er mange, der siger, at adhd kan være en superkraft. Og ja, jo tak, det kan man godt vende det til, men det kræver rigtig meget arbejde.”

Og det har krævet rigtig meget arbejde for Vic Carmen Sonne, men i dag føler hun, at hun bl.a. formår at kanalisere adhd’en ud i sit arbejde. 

“Jeg tror, at alle mine oplevelser har skabt en form for følelsesbank indeni mig. Som en Dropbox eller harddisk. Selv hvis jeg ikke direkte kan relatere til de karakterer, jeg spiller, føler jeg, at jeg helt intuitivt kan sætte mig ind i deres følelser."

"Jeg kan bruge følelsesmæssige erfaringer fra mit eget levede liv til at fortælle nogle historier, andre kan spejle sig i. Selvom vi alle går rundt med forskellige oplevelser og minder i bagagen, er der nogle grundfølelser, vi deler. Og det er også dem, vi mærker, når vi ser film eller oplever kunst.”

Kvinder med nuancer

Vic Carmen Sonne har spillet en bred vifte af forskellige kvindekarakterer. Fra gangsterelskerinden Sascha i Holiday (2018) til den søgende Ines i Miss Osaka (2021) og overleveren Karoline i Pigen med nålen (2024). 

Når hun siger ja til et projekt, kaster hun sig helhjertet ind i det og bliver ofte også en del af udviklingen. Det var hun med Pigen med nålen, hvor hun sad i flere år sammen med instruktør Magnus von Horn og manuskriptforfatter Line Langebek Knudsen og var med til at forme historien og karakteren Karoline.

“Jeg kan generelt godt lide at gå helt ind i de karakterer, jeg spiller,” siger hun. 

"Igen spiller musikken en rolle. Ud over at være med til at forme karaktererne laver hun altid spillelister, der passer til filmen og karakteren. Det kan både være musik, der matcher tematisk eller tidsmæssigt, men det kan også være spillelister, der på en måde skildrer deres følelsesregister,” siger hun, mens hun optaget scroller igennem listen for Karoline, der bl.a. rummer Rihanna, Dido og Aphex Twin.

Men i sit arbejdsliv har hun også taget rigtig mange chancer: Hun har arbejdet på mange indie- og førstegangsfilm og har levet af cupnoodles og taget rengøringsjobs, mens hun holdt sin kalender åben for mindre filmprojekter, der skal vente længe på finansiering.

 Men der kan også være lidt langt mellem nuancerede kvindekarakterer i mainstreamfilm, påpeger hun: 

“I mange år mente jeg ikke, at den etablerede filmverden var noget for mig. Men når jeg ser tilbage, var det også, fordi jeg var bange for, at jeg ikke var noget for den. Det er nemt at lave et os og dem, hvis man frygter afvisning. Men jeg har altid haft en mission om at vise komplekse mennesker på film."

"Jeg synes generelt, at det er ærgerligt, at vi kvinder skal stå i hver vores hjørne og råbe, at vi gerne vil have lov at være komplekse på film. Det forfordeler os, der har ressourcerne og succesen til at turde kræve det. Jeg er helt sikker på, at alle skuespillere, uagtet kønsidentitet, har lyst til at lave noget, der er lige så komplekst, som de er. Som livet er.”

Da Marianne Eihilt blev gift, fik hun en særlig gave af sine forældre: ”Det var så god en tanke”

Marianne Eihilt har altid vidst, at hun gerne ville have børn, men med en karriere som professionel danser og 'Vild med dans'-dommer gik tiden hurtigt, og hun var 40, da hun blev mor første gang – og i sommer blev hun gift.

Kød og kontekst

Karakteren Karoline er også meget kompleks, og Pigen med nålen er i det hele taget et vildt indblik i de mange ting, der er med til at forme et menneskes skæbne. 

Karoline er en historie om en kvinde, som samfundet ikke gør det nemt for, og i hendes periferi figurerer også andre kvinder: veninden fra fabrikken, kunderne i Dagmars ‘adoptions’-butik og Dagmar selv.

 “Karoline møder Dagmar på et meget kritisk tidspunkt. Hun er blevet gravid udenfor ægteskab, og Dagmar tilbyder hende en livline. Karoline ved ikke, hvad der sker med de børn, som Dagmar tager imod, selvom Dagmar siger, at de ender hos fine familier, der kan tage sig godt af dem,” siger Vic Carmen Sonne.

I filmen flytter Karoline ind hos Dagmar og finder et hjem og for første gang en form for rigtig relation. 

“På mange måder er Karoline Dagmar. Dagmar er ældre, men har ligesom Karoline også handlet sig igennem den benhårde tilværelse og skabt en forretning og et liv. Hvor fucked up det end er,” siger Vic Carmen Sonne, der gerne vil nuancere billedet af Dagmar Overby.

“Jeg siger ikke, at vi skal tilgive Dagmar Overby. Men der er noget at lære, hvis vi prøver at forstå hendes handlingsgrundlag. Kvinder er generelt blevet overset i historieskrivningen, og hvis de er skrevet ind, mangler der ofte kød og kontekst. Det er tilfældet med Dagmar Overby."

"Hvis man har hørt om hende, er det som Danmarks største seriemorder. Det var hun også, men der er mere til historien. Ifølge retsdokumenterne fra dengang mente hun selv, at hun tog sig af de børn, samfundet ikke ville tage vare på, og som fortjente en anden skæbne end en uden omsorg og mad,” siger Vic Carmen Sonne.

Her er de 7 mest opsigtsvækkende øjeblikke fra Oscars 2025

Det store Oscars-show er endnu engang løbet af stablen i Hollywood, og vi har samlet et overblik over de mest mindeværdige øjeblikke fra aftenen – lige fra kjolerne på den røde løber til en overraskende takketale.

“Vi indeholder alle det lyse og det mørke. Dagmar havde også potentialet til at blive lys, men på grund af livets omstændigheder og samfundets patriarkalske hierarki blev hun hård og mørk. Man får lyst til at sige: Hvad havde I også regnet med? Desperate mennesker gør jo desperate ting. Det er ikke for at undskylde det, Dagmar gjorde, men hun var også et produkt af samfundet omkring hende.“

Vi runder interviewet af, mens vi går mod udgangen af Christiania, og Vic Carmen Sonne siger afsluttende: 

“Jeg synes, jeg har været heldig i livet, og jeg har altid kæmpet for at forblive kærlig og åben. Jeg bliver måske lidt corny nu, men det meste i livet er både mørkt og lyst. Ikke alt, nogle mennesker er desværre ren ondskab, det vil jeg ikke underkende. Men verden omkring os er kompleks og det, vi har inde i os, er komplekst."

"Jeg håber, at dem, der ser filmen, lige meget hvem de er, og hvor de kommer fra, går hjem med en følelse af, at de godt må gå efter det bedste stik; at de godt må gå efter det, der er det gode og lyse liv for dem. Det har jeg gjort.”

Hvad er det, Vic Carmen Sonne kan?

“Vic Carmen Sonne har den helt unikke gave, at man nærmest taber vejret, når man ser hende – om det er på lærredet, på foto eller i virkeligheden. Hun er en helt særlig blanding af noget meget sårbart – nærmest porøst og gennemsigtigt – og noget sindssygt stærkt og kraftfuldt."

"To modstridende kræfter, som hun udstråler med sine øjne, sin mimik og sin måde at bevæge sig på, så man bare stopper op og lægger mærke til hende. Man har lyst til at kigge på hende, man kan slet ikke kigge væk, og det er jo en kæmpe gave som skuespiller. Læg så dertil et enormt talent og en særlig forståelse for sine roller, og så har man en af de bedste (danske) skuespillere, der er set i generationer.”

- Ida Rud, journalist, radiovært og film- og musikanmelder

“Vic er for mig et kunstnerisk talent i særklasse. Det sker ikke hver dag, at der lander en særlig stjerne som hende på dansk jord." 

"Mit bedste bud er, at vi kommer til at se hende både foran og bagved kameraet i rigtig mange film fremadrettet – både herhjemme, men i særdeleshed også på den internationale filmscene."

"Hendes skuespiltalent spænder bredt, men hun har markeret sig ved meget konsekvente og modige valg af filmkarakterer – tydeligt i hendes roller i eksempelvis Isabella Eklöfs Holiday (2018), Hlynur Pálmasons Vanskabte land (2022) og senest den Oscar-nominerede Pigen med nålen (2024)."

"Det er film af unge, modige og filmisk nytænkende talenter, og valget af Vic, og ikke mindst sammenspillet med hende, er bærende for det samlede kunstneriske udtryk."

"Hun forener en heftig, modig energi med en stor menneskelig ømhed, og jeg krydser virkelig fingre for, at hun kan bevare den særlige, autentiske tilstedeværelse i de næste mange år.”

- Tine Fischer, direktør for Det Danske Filminstitut