Blomster Brors rørende rejse: Surrealistisk for vores familie

I "X Factor" blomstrede de to brødre på en måde, som de aldrig har prøvet før. 

logo herognu HER&NU HN

For Thomas Blachman handler "X Factor" om langt mere end musik og konkurrence. Ifølge ham har programmet en forpligtelse til at udvikle de talenter, der deltager, og han har ofte omtalt det som et udviklingsforløb. Derfor tøver han heller ikke med at satse på rå, uslebne diamanter.

– Hvis vi kun går med de smukke, unge med mainstream stemmer, bliver det sgu for kedeligt. Jeg er ham, der tager det sats. Jeg vil sgu da skide på, om jeg vinder eller ej, udtalte dommeren til TV 2. 

I år var en af Blachmans satsninger gruppen "Blomster bror" – et brødrepar fra Jylland, der i løbet af programmet har gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling og fået mulighed for at skinne på scenen. 

I "Marcus og realitypanelet" fortæller brødrene nu, hvad deres samarbejde med Blachman og udvikling i programmet har betydet for deres familie. 

– Vores familie har været med i studiet til alle liveshows. Jeg tror, at det har været en surrealistisk for dem, fortæller 23-årige Mathias Jokszies.

LÆS OGSÅ: Blomster Bror afslører: Har fundet kærligheden

Succes for første gang i livet 

Mathias, den yngste af brødrene, har diagnosen ADHD, mens hans storebror, 27-årige Marcus Jokszies, har Aspergers syndrom. Begge har derfor mødt udfordringer både i deres opvækst og voksenliv.

– Vi har haft mange jobs og skoleting, som bare er gået forfærdeligt. Det er som om, det bare har været det ene job efter det andet, som har slået fejl, fortæller Mathias.  

Derfor har succesen i "X Factor" været helt speciel. 

– Ud over at det er en kæmpe drøm at stå på den scene, har det også givet os en følelse af endelig at lykkes – at kunne være dem, vi er, for første gang i vores liv. Det har virkelig været en smuk oplevelse for vores familie at se os to, der altid har været dem, der har skilt sig ud, opleve at få succes,  siger Mathias og tilføjer, at de uden tøven ville optræde i "X Factor" hver fredag resten af livet, hvis de kunne.

– Vi er jo indbegrebet af musik begge to. Det er der, vi altid har følt, at vi virkelig havde noget at bidrage med til verden. 

LÆS OGSÅ: Blev stalket af Sisse Sejr: Nu taler offeret

Selvom Blomster Bror måtte forlade showet for et par uger siden, er de allerede i fuld gang med at lave musik, som de håber på at kunne udgive i fremtiden. 

Lyt til det seneste afsnit af "Marcus og Realitypanelet" herunder, hvor de to brødre fra Blomster Bror er gæster.