"Løvens hule" fylder 10 år: Husker du løverne gennem tiden?

Der har været en del løver i manegen igennem tiderne i DR-programmet "Løvens Hule". Kan du huske dem alle?

logo herognu HER&NU HN

Den 10. sæson af "Løvens Hule" er skudt i gang, og igen kan de spændte iværksættere se frem til at få lagt svesken på disken af de erfarne løver  - og forhåbentligt også at få en investering med på vejen.

LÆS OGSÅPhilip May klar som vært på "Landmand søger kærlighed"

I den nye sæson kan seerne se frem til et glædeligt gensyn med løverne Morten Larsen, Louise Herping, Tahir Siddique, Anne Stampe og Nikolaj Nyholm, der alle skal kæmpe om at lande det rette investeringsprojekt. 

I 10 år har håbefulde iværksættere fremlagt deres idéer, og gennem årene har der været flere forskellige løver. 

Jesper Buch, sæson 1-8

Man kan næsten ikke sige "Løvens hule" uden også at sige "Jesper Buch". Jesper, 49, der blandt andet er medstifter af Just Eat, var med i allerførste sæson i 2015, og var fast løve helt frem til sæson 8 i 2023, hvorefter han trak sig fra programmet.

 - Jeg har lovet min familie (og mig selv), at jeg skal stoppe i Løvens Hule – derfor overlader jeg venstre flanke til en ny løve, skrev Jesper i et LinkedIn-opslag.

Ilse Jacobsen, sæson 1-3

Ilse Jacobsen deltog i de tre første sæsoner, men trak sig fra programmet i 2018. Ilse blev for alvor en anerkendt designer og iværksætter, da hun i starten af 00'erne kreerede de ikoniske "Ilse Jacobsen"-gummistøvler. Forretningen "Ilse Jacobsen Hornbæk" voksede støt, og Ilse havde butikker over hele landet. I 2022 mistede den 62-årige iværksætter livet til kræft. 

LÆS OGSÅ: Lise Rønne er tilbage i ny sæson "Forræder"

Tommy Ahlers, sæson 1-3

Den tidligere uddannelses- og forskningsminister (V) Tommy Ahlers, 49, nåede at ramme de tre første sæsoner som løve.

Birgit Aaby, sæson 1-3

Birgit Aaby, 56, var ligeledes en del af de første tre sæsoner. Birgit stiftede rengøringsfirmaet Combi Service som 29-årig. 

Christian Stadil, sæson 1-4

Ejeren af Thornico A/S Christian Stadil, 53, sad som løve de fire første sæsoner. I slutningen af 90'erne opkøbte Christian det populære sportsmærke Hummel. 

LÆS OGSÅ: "Grænseløst forelsket" er tilbage: Se datoen her

Jan Dal Lehrmann, sæson 4-7

I fjerde sæson kom der flere nye løver til. Her kunne man blandt andre se Jan Dal Lehrmann, 56, være med til at dele ud af sin erfaring. Jan fungerer i dag som bestyrelsesformand for Normal. Derudover er han medstifter af BilBasen.

Mia Wagner, sæson 4-7

En af de nye løver i fjerede sæson var Mia Wagner, 47. Mia sad som løve i fire sæsoner, og året efter, i 2023, fik Mia stillingen som digitaliserings- og ligestillingsminister. Dog nåede hun kun at besidde ministerstillingen i to uger, da hun måtte trække sig grundet helbredsmæssige årsager. Iværksætteren har tidligere fået diagnosticeret to hjertelidelser og har en pacemaker.

Peter Warnøe, sæson 4

Én enkelt sæson var alt, Peter Warnøe, 61, der er iværksætter og ejer af Nordic Eye nåede i "Løvens Hule". Efter fjerde sæson sluttede dét eventyr nemlig.

LÆS OGSÅDer sker nyt i den private kærlighed på kvindelandsholdet

Christian Arnstedt, sæson 5-8

I femte sæson kom Christian Arnstedt, 36, til "Løvens Hule". Christian er ejer virksomheden Blazar Capital.

Jacob Risgaard, sæson 5-8

Medstifteren af Coolshop Jacob Risgaard, 48, debuterede i programmet i femte sæson.