SE BILLEDERNE: Paradiso har ubevidst gennemgået stort vægttab

Der er blevet mindre af Marco, siden han indtog det farvestrålende hotel i Mexico.

Lige inden Marco rejste afsted til Mexico for at deltage i dette års 'Paradise Hotel', viste vægten 97 kilo. I dag er tallet noget mindre, for 'Paradise'-hunken har tabt sig 9 kilo, men det er ikke noget, han bevidst er gået efter.

Her vejer Marco 97 kilo. (Foto: TV3/Viaplay)
Her vejer Marco 97 kilo. (Foto: TV3/Viaplay)

- Jeg havde ellers en plan om at komme op på 100 kilo. Det kunne have været ret sjovt, siger Marco.

Under reality-programmets store Mr. Paradise-konkurrence var temaet "Fit for fight", og her hjalp den storbarmede 'Besat af badboys'-Mariyah drengene med at komme i form. Her lagde Marco ikke skjul på, at træning ikke er hans yndlings disciplin, og det holder han fast i.

Sådan ser han ud i dag. (Foto: Privat)
Sådan ser han ud i dag. (Foto: Privat)

- Jeg træner satme ikke. Du må være sindssyg, siger han, og fortsætter:

- Jeg har aldrig rigtig gået op i min vægt. Så at jeg vejede 97 kilo inden Mexico, det betød ikke noget for mig. Jeg har altid sagt til mig selv, at den dag jeg ikke kunne score piger længere, så var det tid til en kur.

Men i stedet for en kur, har paradisoen festet en del og ikke spist så meget. Hvilket ifølge ham selv ikke er den sundeste måde at tabe sig på.

- At jeg nu har tabt mig, føles ikke anderledes. Der er bare længere vej til de magiske 100, tilføjer han med et smil.