Hvordan slår du op med en veninde? Eksperten giver sine bedste råd til vennebreakups
Vennebreakups er uundgåeligt svære, for hvad skal man egentlig gøre, når man har besluttet sig for, at venskabet har nået sin udløbsdato? Skal man lade det fise ud med langsomme svar og halvfærdige undskyldninger, eller skal man tage den svære samtale og være ærlig omkring sine følelser? Dét har vi spurgt ekspert Marko Pogacar om.
På en fortovscafé midt på Østerbro flød samtalen forleden over i et dilemma, som jeg ikke kunne hjælpe min veninde med. Hun spurgte mig, hvordan man egentlig slår op med en veninde, som ikke er god for en. Det er sjældent, at jeg løber tør for råd - gode som dårlige. Men lige dér, mens hendes spørgsmål hang i luften, var der ikke nogen at give af.
Min veninde står nemlig i et dilemma, som jeg heller ikke har svaret på, men som mange muligvis vil møde. Måske har du, ligesom hende, oplevet, at din veninde kun taler om sig selv, når I er sammen? At hun altid kan regne med dig, men at det ikke går den anden vej? Og at dine behov bliver overset til fordel for hendes?
Min veninde føler sig fanget i et venskab med netop dén dynamik, og nu søger hun desperat efter guldkorn til en vej ud.
Vennebreakups er uundgåeligt svære, for hvad skal man gøre, når man har besluttet sig for, at venskabet har nået sin udløbsdato? Skal man lade det fise ud med langsomme svar og halvfærdige undskyldninger, eller skal man tage den svære samtale og være ærlig omkring sine følelser?
Til at give et muligt svar på det dilemma har jeg forhørt mig hos Marko Pogacar. Han er psykoterapeut og parterapeut med mange års erfaring i at rådgive og formidle forskellige relationer.
Overvej din relations dybde
Marko Pogacar pointerer, at man først og fremmest skal overveje, hvor dyb ens vennerelation er. For hvis det er en person, man har en mere overfladisk og perifer relation til, vil han ikke udelukke, at det er en mulighed at lade det løbe ud i sandet og se, hvordan personen reagerer.
“Med det mener jeg ikke, at man skal ghoste sin ven. Men man kan overveje at svare mere kortfattet, og ikke lægge op til yderligere aftaler. Hvis personen stadig virker opsøgende, skal man overveje at åbne op for den svære samtale.”
Man kan altså ud fra venskabets dybde mærke efter, hvilke forpligtelser man har til hinanden, og ud fra dem vurdere, om det giver mening at konfrontere vennen med en svær samtale.
“Et venskab kan se ud på mange måder, og der er ikke en formel for, hvordan det skal se ud. Det kan nemt blive sort/hvidt, om man skal være venner eller ej, men i virkeligheden kan man have forskellige grader af venskaber, der kan se ud på mange forskellige måder,” fortæller han, og uddyber, at man skal overveje, inden man har et vennebreakup, om man kan forestille sig at have personen i sit liv på en anden måde med en anden intensitet.
Hvis det er et venskab, der bygger på en dybere, længerevarende relation, opfordrer han til at tage den svære samtale op i en ærlig og kærlig tone. For under alle omstændigheder giver det mening at få afstemt med hinanden, og blive klogere på, hvad der ligger bag afstanden.
Den svære samtale
Hvis samtalen er svær at indlede, råder Marko Pogacar til, at man siger højt, at det er en svær samtale, man skal til at have. På den måde indleder man en samtale, hvor ens mål er at blive klogere på hinanden end at skabe en yderligere distance og uoverensstemmelse.
“Til den svære samtale er det særligt vigtigt, at man tager udgangspunkt i sine egne følelser, og hvordan man selv oplever relationen. Det er en god huskeregel at starte med ‘jeg føler x, når du gør x’. Man skal samtidig give plads til, hvordan ens ven oplever relationen.”
Selvom samtalen skal bunde i jeg’et og være metakommunikativ, skal man også passe på, at den ikke bliver for mekanisk – for der er nemlig ingen formel for, hvordan man gør det bedst. Man kan let komme til at fremstå som det modsatte af sårbar og virke mere distanceret, hvis man følger en formel for samtalen, mener han.
“Vi må gøre vores bedste for at være så ærlige og kærlige som muligt i vores måde at kommunikere på og ikke lade det være baseret på reaktiv vrede eller frustration. Spørg i stedet dig selv, hvad det er, som gør dig så vred eller frustreret i jeres venskab, og kommuniker det på en følsom måde.”
Når man efter snakken har fået delt de følelser, som nager, og begge parter forhåbentligt har smidt paraderne, giver udfaldet af samtalen ofte sig selv, forklarer Marko Pogacar. For der findes ikke et endegyldigt svar på, hvad et venskab kan holde til. Herefter kan man forventningsafstemme, om venskabet skal foregå på en anden præmis, eller om man skal gå hver sin vej.
Shopping-samfundet
Vennebreakups er mere normale, end man måske skulle tro. Ifølge Marko Pogacar er vores generation vokset op i et shopping-samfund, hvor mulighederne for udskiftning er uendelige.
“Vi har en tendens til at skifte venner lettere ud, fordi vi nu har større muligheder for det. Vi har fået telefoner og sociale medier, og der er i dag mange flere måder at interagere med mennesker på,” fortæller Marko Pogacar og fortsætter:
“Vi oplever i mindre grad at være afhængige af andre, og fordi vi har flere muligheder for at få nye venner, virker et venskab måske mere erstatteligt, afhængig af, hvor tæt en relation man har.”
Men selvom mulighederne lyder af mange, forklarer Marko Pogacar, at vi, paradoksalt nok, også kæmper med ensomhed i samfundet som aldrig før. Vores “shoppen rundt” gør det sværere for os at skabe dybde og nærhed i vores relationer, hvilket har stor betydning for vores livskvalitet og helbred.