Hvordan slår du op med en veninde? Eksperten giver sine bedste råd til vennebreakups
Vennebreakups er uundgåeligt svære, for hvad skal man egentlig gøre, når man har besluttet sig for, at venskabet har nået sin udløbsdato? Skal man lade det fise ud med langsomme svar og halvfærdige undskyldninger, eller skal man tage den svære samtale og være ærlig omkring sine følelser? Dét har vi spurgt ekspert Marko Pogacar om.
På en fortovscafé midt på
Østerbro flød samtalen forleden over i et dilemma, som jeg ikke kunne hjælpe
min veninde med. Hun spurgte mig, hvordan man egentlig slår op med en veninde,
som ikke er god for en. Det er sjældent, at jeg løber tør for råd - gode som
dårlige. Men lige dér, mens hendes spørgsmål hang i luften, var der ikke nogen
at give af.
Min veninde står nemlig i
et dilemma, som jeg heller ikke har svaret på, men som mange muligvis vil møde.
Måske har du, ligesom hende, oplevet, at din veninde kun taler om sig selv, når
I er sammen? At hun altid kan regne med dig, men at det ikke går den anden vej?
Og at dine behov bliver overset til fordel for hendes?
Min veninde føler sig
fanget i et venskab med netop dén dynamik, og nu søger hun desperat efter
guldkorn til en vej ud.
Vennebreakups er
uundgåeligt svære, for hvad skal man gøre, når man har besluttet sig for, at
venskabet har nået sin udløbsdato? Skal man lade det fise ud med langsomme svar
og halvfærdige undskyldninger, eller skal man tage den svære samtale og være
ærlig omkring sine følelser?
Til at give et muligt
svar på det dilemma har jeg forhørt mig hos Marko Pogacar. Han er psykoterapeut
og parterapeut med mange års erfaring i at rådgive og formidle forskellige
relationer.
Marko Pogacar pointerer,
at man først og fremmest skal overveje, hvor dyb ens vennerelation er. For hvis
det er en person, man har en mere overfladisk og perifer relation til, vil han
ikke udelukke, at det er en mulighed at lade det løbe ud i sandet og se,
hvordan personen reagerer.
“Med det mener jeg ikke,
at man skal ghoste sin ven. Men man kan overveje at svare mere
kortfattet, og ikke lægge op til yderligere aftaler. Hvis personen stadig
virker opsøgende, skal man overveje at åbne op for den svære samtale.”
Man kan altså ud fra
venskabets dybde mærke efter, hvilke forpligtelser man har til hinanden, og ud
fra dem vurdere, om det giver mening at konfrontere vennen med en svær
samtale.
“Et venskab kan se ud på
mange måder, og der er ikke en formel for, hvordan det skal se ud. Det kan nemt
blive sort/hvidt, om man skal være venner eller ej, men i virkeligheden kan man
have forskellige grader af venskaber, der kan se ud på mange forskellige
måder,” fortæller han, og uddyber, at man skal overveje, inden man har et vennebreakup,
om man kan forestille sig at have personen i sit liv på en anden måde med en
anden intensitet.
Hvis det er et venskab,
der bygger på en dybere, længerevarende relation, opfordrer han til at tage den
svære samtale op i en ærlig og kærlig tone. For under alle omstændigheder giver
det mening at få afstemt med hinanden, og blive klogere på, hvad der ligger bag
afstanden.
Hvis samtalen er svær at
indlede, råder Marko Pogacar til, at man siger højt, at det er en svær samtale,
man skal til at have. På den måde indleder man en samtale, hvor ens mål er at
blive klogere på hinanden end at skabe en yderligere distance og uoverensstemmelse.
“Til den svære samtale er
det særligt vigtigt, at man tager udgangspunkt i sine egne følelser, og hvordan
man selv oplever relationen. Det er en god huskeregel at starte med ‘jeg føler
x, når du gør x’. Man skal samtidig give plads til, hvordan ens ven oplever
relationen.”
Selvom samtalen skal
bunde i jeg’et og være metakommunikativ, skal man også passe på, at den ikke
bliver for mekanisk – for der er nemlig ingen formel for, hvordan man gør det
bedst. Man kan let komme til at fremstå som det modsatte af sårbar og virke
mere distanceret, hvis man følger en formel for samtalen, mener han.
“Vi må gøre vores bedste for
at være så ærlige og kærlige som muligt i vores måde at kommunikere på og ikke
lade det være baseret på reaktiv vrede eller frustration. Spørg i stedet dig
selv, hvad det er, som gør dig så vred eller frustreret i jeres venskab, og
kommuniker det på en følsom måde.”
Når man efter snakken har
fået delt de følelser, som nager, og begge parter forhåbentligt har smidt
paraderne, giver udfaldet af samtalen ofte sig selv, forklarer Marko Pogacar.
For der findes ikke et endegyldigt svar på, hvad et venskab kan holde til.
Herefter kan man forventningsafstemme, om venskabet skal foregå på en anden
præmis, eller om man skal gå hver sin vej.
Vennebreakups er mere
normale, end man måske skulle tro. Ifølge Marko Pogacar er vores generation
vokset op i et shopping-samfund, hvor mulighederne for udskiftning er
uendelige.
“Vi har en tendens til at
skifte venner lettere ud, fordi vi nu har større muligheder for det. Vi har
fået telefoner og sociale medier, og der er i dag mange flere måder at
interagere med mennesker på,” fortæller Marko Pogacar og fortsætter:
“Vi oplever i mindre grad
at være afhængige af andre, og fordi vi har flere muligheder for at få nye
venner, virker et venskab måske mere erstatteligt, afhængig af, hvor tæt en
relation man har.”
Men selvom mulighederne lyder af mange, forklarer Marko
Pogacar, at vi, paradoksalt nok, også kæmper med ensomhed i samfundet som aldrig
før. Vores “shoppen rundt” gør det sværere for os at skabe dybde og nærhed i
vores relationer, hvilket har stor betydning for vores livskvalitet og helbred.
Om Marko Pogacar:
Psykoterapeut og
parterapeut og har en kandidat i pædagogisk psykologi.
Tidligere ekspert i
podcasten 112 for venskaber.
Selvstændig med egen
klinik i København, har instagrammen @_bodytalks