Jonas raser i "Kærlighed hvor kragerne vender": Nu må det snart være nok

Jonas Hartmann er ikke fan af det nye twist i programmet. 

logo herognu HER&NU HN

To nye piger, Angelica og Michelle, ankommer i dagens afsnit af "Kærlighed hvor kragerne vender" til Vestjylland. De skal hver date de fire mænd og vælge, hvem de vil gå videre med. 

LÆS OGSÅ: Tv-par i chok: Hasteindlagt

Det huer ikke vestjyden Jonas, at han skal forholde sig til endnu to piger. 

- Jeg tænkte, nu må det snart være nok. Jeg synes, det var forstyrrende. Nu var man ligesom ved at finde nogen, man godt kunne lide, og man havde allerede frasorteret nogen, så jeg kunne ikke se, hvad det skulle til for, forklarer Jonas om mødet med de to nye piger. 

- Personligt var de meget flinke, men jeg ville hellere koncentrere mig om dem, jeg har. Men jeg legede med og gav dem en chance, forklarer Jonas videre. 

Jonas var allerede godt i gang med at lære både Klara og Freja bedre at kende, og han ønskede kun at bruge tiden med sine gamle piger. 

Men om Jonas alligevel giver Angelica eller Michelle en chance, hvis de ringer, vil tiden vise i næste afsnit af "Kærlighed hvor kragerne vender". 

LÆS OGSÅ: Datoen er klar: Tessa i hovedrollen med Iben Hjejle