Sofie og Daniel taler ud om bruddet

“Bachelorette”-parret Sofie Martinusen og Daniel Lazrak fortæller, hvordan de hver især var der for Lissa og Andreas H efter bruddet.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Lissa Paustian og Andreas Holm gik fra hinanden i marts, og det kom bag på rigtig mange. Forholdet så ud til at være en dans på røde roser, så det rystede hele “Bachelorette”-land, da de offentliggjorde på Instagram, at de havde valgt at gå fra hinanden. 

- Livet skulle vise sig at tage en drejning, jeg ikke havde regnet med, for Andreas og jeg er ikke længere sammen, skrev Lissa tidligere i et opslag på Instagram.

Tiden efter bruddet brugte Lissa i selskab med sine nærmeste familie og venner, imens HER&NU fangede Andreas H på den røde løber til Søren Le Schmidts modeshow i Cirkusbygningen. 

- Jeg synes, jeg har det godt efter omstændighederne. Sidste uge var ret overvældende, fortalte 31-årige Andreas H. 

LÆS OGSÅ: En ny ændring i hendes hverdag har givet Puk Elgård stor respekt for ensomheden

Nu er Sofie og Daniel det sidste originale “Bachelorette”-par tilbage. Sammen med Andreas H og Lissa dannede de en særdeles hyggelig firkløver, da de fire ofte sås sammen. Nu er firkløveren revet i stykker, efter at Andreas H og Lissa ikke længere danner par.

Bruddet imellem Sofie og Daniels tætte vennepar har gjort, at de hver især har måttet være der for enten Lissa eller Andreas H, det fortæller de i ugens nyeste afsnit af “Marcus og Realitypanelet”. 

- Sofie har nok set mest til Lissa, og jeg har set mest til Andreas H, så det har været sådan, det har været. Vi har set dem meget, da de stadig var sammen, hvor der var dobbeltdates, men jeg føler ikke rigtig, det har påvirket os, at de ikke er sammen mere, og vi skulle vælge side, fortæller Daniel.

LÆS OGSÅ: Zenia bliver væk: Nu reagerer Theis

- Lissa er jo min bedste veninde, og hende er jeg der for. Mit fokus ligger på hende, og hvad jeg kan gøre for at gøre hendes hverdag lidt nemmere. Og så har jeg ikke tænkt alt det andet igennem, hvad der kommer til at ske nu, og hvordan tingene kommer til at være. Sjovt nok kommer vi fire jo ikke til at sidde sammen igen, men mit fokus er at være der for hende, fortæller Sofie i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet". 

Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.

Selvom dynamikken nu er forandret, så har det ikke medført, at hverken Sofie eller Daniel har følt, at de har været nødsaget til at skulle vælge lejr. 

- Jeg har haft den her “bachelorette” oplevelse med Andreas H, og jeg ses med drengegruppen, så det er ham, jeg ser mest, fortæller Daniel, imens Sofie tilføjer:

- Vi holder os ude af det, og så er vi der som venner for dem begge. 

Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, hvor de fortæller mere om deres babyplaner, at Daniel mener Sofie er fejldiagnosticeret og Sofies ønske til en helt bestemt tatovering.