90’ernes vilde festkultur er ovre – og det handler især om én ting, mener ekspert

Solen skinner over poolen på det halvbillige hotel i Sunny Beach, hvor skummaskinen er fundet frem til festlighederne. Inden du ser dig om, har du begivet dig ud på en vakkelvorn ølstafet med hits som “Toxic” og “Be my lover” kørende i baggrunden.

Var du ung i 90’erne eller 00’erne, er sådan en scene måske ikke helt fremmed.

Men der er sket noget med festkulturen, har Sébastien Tutenges, forsker i unges drukkultur og forfatter til bogen "Intoxication: An Ethnography of Effervescent Revelry", oplevet.

“Der er sket et skifte i festkulturen i dag fra dengang. Vi har set et lille fald i alkoholindtaget blandt unge, men jeg lægger vægt på ordet lille. Unge har stadig en problematisk omgang med alkohol, men der er sket et fald, som i høj grad skyldes en større bevidsthed i forhold til grænser.”

I 90’erne og 00’erne var vi i højere grad ubekymrede og styret af nuet, og vi havde derfor mindre fokus på konsekvenserne, når vi tog afsted på drukture rundt i verden, forklarer Sébastien Tutenges, der også ser en anden forskel på dengang og nu:

“Samtidig havde man nogle forældre, som var meget tilbageholdende med at sætte grænser for de unge. I visse familier blev de unge oplært i at drikke derhjemme, for så kunne de unge lære at drikke sig fulde i trygge rammer. Det var med til at gøre festkulturen ret vild.”

Læs også

Da Elisa Lykke tabte håret, mistede hun en del af sin identitet

Unges bevidsthed og bekymringer har ændret sig

At normerne og alkoholindtaget har ændret sig, findes der flere forklaringer på, mener Sébastien Tutenges.

“For det første sætter familierne flere grænser for deres unge mennesker nu. Men unges egne bekymringer og bevidsthed fylder også meget i normskiftet.”

Samtidig er der kommet en større bevidsthed om ens egne og andres grænser, som især er kommet på dagsordenen efter MeToo-bevægelsen, mener Sébastien Tutenges, der også peger på, at unge er vokset op i et accelerationssamfund.

“Jeg tror, at der er en større bevidsthed om fremtiden, helbredsproblemer, en større kropsbevidsthed og sundhedsdyrkelse i dag. Samfundet lægger et pres på, at unge både skal være dygtige, smukke, kloge, målrettede osv. Dét gør, at de unge drikker mindre, for at leve op til samfundets forventninger,” siger Sébastien Tutenges og fortsætter:

”Unges egne bekymringer fylder også i ligningen. Den ubekymrede, carpe-diem mentalitet, der herskede i 90’erne og 00’erne, er skiftet ud med bekymringer for klimakrisen, krige og en stor stigning i unge med psykiske lidelser.”

Læs også

90’er-strikken er for alvor tilbage: Her er trøjen, du skal iklæde dig dette efterår

Teknologien spiller også ind

Den teknologiske udvikling er også værd at have in mente, når det kommer til unges alkoholforbrug. Ifølge Sébastien Tutenges har udviklingen af teknologien nemlig til dels overtaget virkelighedens socialisering.

“Man kan møde fremmede via skærmen på en ny, mere effektiv måde end på en natklub. Og så bruger de unge bare meget tid foran skærmen, som gør, at en stor del af deres sociale liv udspiller sig der. Det er også noget, som er med til at gøre, at alkoholindtaget er faldet.”

At unge ikke længere er lige så afhængige af at mødes på barer og natklubber, er blevet så udbredt i Sverige, at man taler om et decideret fænomen.

“I Sverige snakker de om klubdøden som fænomen - små byer, hvor der slet ikke er nogen natklub mere, fordi de unge ikke har samme behov for at mødes.”

De markante ændringer i ungdoms- og festkulturen ser Sébastien Tutenges både fordele og ulemper i. For selvom det er positivt, at der er kommet mere fokus på grænser og problematiske drukvaner, kan han stadig savne én ting:

“I mit stille sind kunne jeg godt ønske mig, at vi fik ubekymretheden tilbage. At vi fik taget noget af farten af det her accelerationssamfund og kom væk fra, at unge hele tiden skal måles og vejes. Jeg savner, at vi får en mere fri, eksperimenterende og legende ungdom igen.”