Solen skinner over poolen
på det halvbillige hotel i Sunny Beach, hvor skummaskinen er fundet frem til festlighederne.
Inden du ser dig om, har du begivet dig ud på en vakkelvorn ølstafet med hits
som “Toxic” og “Be my lover” kørende i baggrunden.
Var du ung i 90’erne
eller 00’erne, er sådan en scene måske ikke helt fremmed.
Men der er sket noget med
festkulturen, har Sébastien Tutenges, forsker i unges drukkultur og forfatter til bogen "Intoxication: An Ethnography of Effervescent Revelry", oplevet.
“Der er sket et skifte i
festkulturen i dag fra dengang. Vi har set et lille fald i alkoholindtaget
blandt unge, men jeg lægger vægt på ordet lille. Unge har stadig en problematisk
omgang med alkohol, men der er sket et fald, som i høj grad skyldes en større
bevidsthed i forhold til grænser.”
I 90’erne og 00’erne var
vi i højere grad ubekymrede og styret af nuet, og vi havde derfor mindre fokus
på konsekvenserne, når vi tog afsted på drukture rundt i verden, forklarer Sébastien Tutenges, der også ser en anden forskel på dengang og nu:
“Samtidig havde man nogle
forældre, som var meget tilbageholdende med at sætte grænser for de unge. I
visse familier blev de unge oplært i at drikke derhjemme, for så kunne de unge
lære at drikke sig fulde i trygge rammer. Det var med til at gøre festkulturen
ret vild.”
Unges bevidsthed og
bekymringer har ændret sig
At normerne og
alkoholindtaget har ændret sig, findes der flere forklaringer på, mener Sébastien Tutenges.
“For det første sætter
familierne flere grænser for deres unge mennesker nu. Men unges egne
bekymringer og bevidsthed fylder også meget i normskiftet.”
Samtidig er der kommet en
større bevidsthed om ens egne og andres grænser, som især er kommet på
dagsordenen efter MeToo-bevægelsen, mener Sébastien Tutenges, der også peger
på, at unge er vokset op i et accelerationssamfund.
“Jeg tror, at der er en
større bevidsthed om fremtiden, helbredsproblemer, en større kropsbevidsthed og
sundhedsdyrkelse i dag. Samfundet lægger et pres på, at unge både skal være
dygtige, smukke, kloge, målrettede osv. Dét gør, at de unge drikker mindre, for
at leve op til samfundets forventninger,” siger Sébastien Tutenges og fortsætter:
”Unges egne bekymringer
fylder også i ligningen. Den ubekymrede, carpe-diem mentalitet, der herskede i
90’erne og 00’erne, er skiftet ud med bekymringer for klimakrisen, krige og en
stor stigning i unge med psykiske lidelser.”
Teknologien spiller
også ind
Den teknologiske
udvikling er også værd at have in mente, når det kommer til unges
alkoholforbrug. Ifølge Sébastien Tutenges har udviklingen af teknologien nemlig
til dels overtaget virkelighedens socialisering.
“Man kan møde fremmede
via skærmen på en ny, mere effektiv måde end på en natklub. Og så bruger de
unge bare meget tid foran skærmen, som gør, at en stor del af deres sociale liv
udspiller sig der. Det er også noget, som er med til at gøre, at alkoholindtaget
er faldet.”
At unge ikke længere er
lige så afhængige af at mødes på barer og natklubber, er blevet så udbredt i
Sverige, at man taler om et decideret fænomen.
“I Sverige snakker de om
klubdøden som fænomen - små byer, hvor der slet ikke er nogen natklub mere,
fordi de unge ikke har samme behov for at mødes.”
De markante ændringer i
ungdoms- og festkulturen ser Sébastien Tutenges både fordele og ulemper i. For
selvom det er positivt, at der er kommet mere fokus på grænser og problematiske
drukvaner, kan han stadig savne én ting:
“I mit stille sind kunne
jeg godt ønske mig, at vi fik ubekymretheden tilbage. At vi fik taget noget af
farten af det her accelerationssamfund og kom væk fra, at unge hele tiden skal
måles og vejes. Jeg savner, at vi får en mere fri, eksperimenterende og legende
ungdom igen.”
