-
Kæmpe comeback: Her er vinderen af "Spillet"
-
Undrer du dig også? Sådan foregår optagelserne i finalen af "Spillet"
-
Mohamed åbner op om svær tid: - Der var råb, skrig og smerte
-
Efter konflikt i ”Spillet”: Sådan er forholdet i dag
-
Oliver Stanescu åbner op om misbrug: Tog stoffer på hospitalet
-
Fulde under optagelserne til "Spillet"
-
Anna Lin følte sig overvåget efter "Spillet": Det var helt skørt
-
Bag kameraerne: Sådan fungerer panelet i "Spillet"
-
Da Vicki Berlin mødte sin store kærlighed, var hun forlovet med en anden
-
Vicki Berlin med stor kritik af "Spillet": Mit livs dårligste beslutning
-
Sofie Stougaard var lige blevet gift, da hun mødte sit livs kærlighed
-
Jim Lyngvild var tæt på at trække sig: Jeg kunne ikke mere

Her er årets store film for store børn og deres voksne: ”Der er meget at holde af i denne fine fortælling”
Der er meget at holde af i denne fine og underholdende fortælling om at finde sin morfar og sit mod til at synge de sange, der trænger sig på i hjertet.
Komediedrama
En sød, lille original
Denne absolut knuselskelige film for store børn og deres voksne handler ikke overraskende om at turde, især at turde være sig selv og om at finde modet til at sige fra. Men præcis som sin hovedperson er filmen helt sin egen.
13-årige Honey (Selma Dali Pape) passer på sin hårdtarbejdende enlige mor, spillet af Lene Maria Christensen, sin influencer-storesøster med hang til lyserød, med skønne Sidsel Boel Kruse i rollen – og indimellem også sin tågede far (Simon Bennebjerg).
Da Honey begynder i en ny klasse, tør hun måske endelig gøre at noget ved den musik, hun har i sig. Og så er der lige en ukendt morfar, (Jesper Christensen), og en sød dreng …
Der er meget at holde af i filmen, hvor hver eneste rolle er godt besat. Knarvorne og uforlignelige Jesper Christensen tager plads i sine scener, men Selma Dali Pape har tyngde nok til at overtage. Hun spiller med en underspillet sødme, naturlighed og en tydelig kant. Hun bærer både historien og filmen.
Instruktør Natasha Arthy har længe haft travlt med tv-serier som 'Carmen Curlers', 'Julefeber', 'The Rain' og 'Rita', og er endelig tilbage på det store lærred. Man mærker fortællelysten, og blikket for karaktererne er både opmærksomt og kærligt. Men måske har 'Honey' næsten for meget på hjerte? Der er masser af humor, alvor og replikker, der falder perfekt.
De mange tråde i historien kunne hver især snildt bære en serieepisode, for der er store temaer på spil som svigt, tilgivelse, tab og mønsterbrud. Men det er ikke en tung film, for Honey selv er fantastisk godt selskab, og man får lyst til at opleve hende vokse op. Musikken i filmen fylder og heldigvis for det, fordi det swinger, og man får lyst til synge med. Honey og hendes sang er noget specielt – og det kan vi mærke.
'Honey' har biografpremiere den 6. februar.