”Jeg var ikke mere end 10-11 år, da jeg første gang fik spørgsmålet”
Annette Heick har mødt grimme kommentarer for både sit ophav, sit udseende, sin alder, sit arbejde – ja, kort sagt for næsten hvad som helst. Det har ikke fået hende ned med nakken, tværtimod, og i dag kæmper hun for at sætte kvinder på dagsordenen i enhver sammenhæng.
Da Annette Heick var sidst i 30’erne, lavede hun en nattøjskollektion for Føtex. Hun optrådte også selv som model, og det fik folk op af stolene.
”Der var bl.a. en kvinde, der skrev til mig: ’Er du ærlig talt ikke for gammel til at sidde og gøre dig til på den måde?’. Hvad? Jeg var målløs. Jeg var ikke engang fyldt 40, men det var altså ikke ’alderssvarende’. Altså … Hvad fanden snakker I om? Jeg hader det ord: Alderssvarende. Glem det! Det skal fjernes fra sproget.”
Annette kan meget hurtigt komme op i det røde felt, når hun taler om nogle af de ting, hun gennem livet har fået at vide, fordi hun har stukket næsen frem. Og som hun faktisk også fik at vide, allerede inden hun overhovedet overvejede at gøre det, bare fordi hun var datter af dansktop-duoen Keld og Hilda.
”Jeg var ikke mere end 10-11 år, da jeg første gang fik spørgsmålet: ’Er du ikke bare flov over dine forældre?’. Og det var vel og mærke voksne mennesker, der sagde det til mig, hvilket simpelthen er så ondskabsfuldt.”
Hvordan reagerede du?
”Jeg sagde ’øh nej, det er jeg da ikke’ eller noget i den stil. Altså, hvad skulle man også sige? Men når jeg tænker over det i dag, så er det jo så bizart, at voksne mennesker overhovedet kan nå dertil, hvor man tænker: Det kan jeg godt lige sige til hende.”
Hvad skete der, da du selv begyndte at markere dig i mediebilledet?
”I mange år var jeg lidt ansigtsløs. Jeg var bare ’datteren’, og hvis jeg blev interviewet, fordi jeg lavede noget, så handlede det mest af alt om mine forældre, hvor jeg kom fra, og hvordan jeg så ud. Der var ikke mange, der stillede spørgsmålet: ’Men hvem er du egentlig selv?’ Efterhånden som folk alligevel begyndte at lægge mærke til mig, fik jeg så kommentarer som: ’Medieluder!’. Eller: ’Du gør det bare for pengenes skyld’. Hvor jeg har det sådan: Hvorfor er det, du selv går på arbejde? Nå, du gør det også for at tjene penge, det var da meget sjovt.”
Hvad gør du i dag, når du bliver mødt med den slags?
”Der er blevet længere imellem de grimme kommentarer, og måske er det fordi, jeg bliver ved med at møde de mennesker, der skriver sådan, i det. Når det står i kommentarsporet på min Instagram, så svarer jeg pænt og venligt, og jeg lader altid folks kommentarer stå. Jeg sletter kun, hvis der bliver skrevet noget skidt om andre, eller hvis folk indbyrdes begynder at skændes på et af mine opslag.”
Så folks grimme kommentarer får lov til at stå og blinke?
”Ja, det kan du sige.”
Annonse
Annette er de senere år gået meget på barrikaderne for kvinders rettigheder, blandt andet i musikbranchen. Hun kan se, at det har haft en effekt.
”I dag sidder der markant flere kvinder på min alder i mit publikum, når jeg optræder. Der er rigtig mange, som har en girls night out, og som kommer hen og lige skal sige, at de synes, det er sejt, at jeg blander mig. Det er min oplevelse, at der er blevet åbnet mere op for, at vi bliver federe, fordi vi står sammen. Og det er vigtigt at sige, at det ikke er på bekostning af mændene, det er ikke en vendetta, og det handler ikke om, at de bare skal holde deres kæft," fortæller hun.
"Det handler simpelthen om, at vi kvinder har fået øjnene op for, at vi får så meget mere ud af at bakke hinanden op. Og jeg prøver også virkelig at gribe i egen barm i forhold til de her ting, for vi kender nok alle sammen det med, at man lige kommer til at vende øjne af en anden kvinde og sige noget med, at hun er for meget eller noget i den stil. Jeg prøver virkelig at stoppe op og spørge mig selv: ’Hvorfor siger du egentlig det?’ Det kan jo være helt okay at være uenig med andre eller at have en anden smag end andre, men det er jo ikke det samme, som at de andre er dårlige mennesker. Man er bare uenig. Eller man har en anden smag.”
Hvad er grunden til, at du er gået på barrikaderne?
”Det kommer nok helt tilbage fra min barndom, hvor jeg oplevede, hvordan min mor blev svinet til, da hun begyndte at tage med min far ud og spille. Er du sindssyg nogle lede breve, hun fik. ’Du er kikset, du snylter på din mand, du er ikke noget’. Alt det grimmeste grimme. Ondt med ondt på. Min mor blev jo ked af det, og der gik mange år, før hun vænnede sig til det, og det skabte en bevidsthed i mig om, at der i hvert fald ikke var nogen, der skulle få mig ned med nakken. Det mærkelige var, at det som regel var kvinder oppe i årene, der skrev til min mor, og det er det samme, jeg oplever i dag. Mange, mange af de kommentarer, jeg har fået gennem tiden, kommer fra kvinder på 60-65 år.”
Hvad handler det om, tror du?
”Jeg tror, at det handler om, at de selv er opvokset med en kultur, hvor man godt kunne tale sådan om eller til kvinder. Kvinder i den generation har stået model til rigtig meget lort. Og hvis de skal rumme, at andre og yngre kvinder har det på en anden måde, er de jo nødt til at gå ind og stille sig selv spørgsmålet: ’Hvorfor gjorde jeg ikke noget dengang, når andre behandlede mig dårligt?’ Eller: ’Hvorfor har jeg ikke tidligere sagt noget?’ Og det er jo en svær vej at gå, fordi der så pludselig er så meget, man skal gøre op med. Og nu vil der helt sikkert være mange, det sidder klar til at sige, at min generation og yngre generationer simpelthen bare må tage os sammen og tage tingene, som de er, og at vi skal holde op med at kigge tilbage og tale om, hvad der er sket for længe siden. Men jeg kan godt lide den refleksion og nysgerrighed, og jeg vil tillade mig at holde fast i den. Jeg tror, at den er med til, at min og de yngre generationer faktisk er nået dertil, hvor vi begynder at være bedre til at rumme hinanden og til at rose hinanden. Det er så dejligt, for helt ærligt, der skal så lidt til at få folk til at vokse.”
