Bibi startede sin egen virksomhed sent i livet: ”Jeg kunne ikke have gjort det her som nyuddannet”
Et privat krisecenter er ikke bare sådan lige at få op at stå. Det oplevede Bibi Stella Kirkegaard, da hun gik i gang med sin livsdrøm, men tidligere kontakter og et langt livs arbejdserfaringer kom hende til hjælp.
De fleste historier om succesfulde iværksættere har en ung hovedperson, men mange kvinder tager først livtag med iværksætterdrømmen midt i livet, og det kan give pote. Her fylder forælder-rollen mindre, erfaringerne mere, og erkendelserne om, hvad der er vigtigt, er med til at holde arbejdslivet på ret køl.
Ifølge eksperter kan det faktisk være en fordel, at du bygger din virksomhed på fundamentet af alle dine arbejdserfaringer, når børnene er blevet store, og du kender dig selv bedre.
I ALT for damernes iværksætterserie kan du møde flere kvinder, der sprang ud som iværksættere i en moden alder – og få inspiration til at skabe dit eget eller støtte andre kvinders iværksættereventyr. Læs videre for at høre den ene af de seje kvinders historie.
Bibi Stella Kirkegaard har netop holdt 14 dages kombineret kursus og ferie. For første gang i fem år. Siden hun i 2019 startede rejsen mod at åbne sit eget krisecenter, er alle Bibis vågne timer gået med at renovere, udvikle ideer og strategier og ikke mindst at skaffe investorer. Resultatet er blevet Bella Vista, et privat krisecenter ved Roskilde Fjord, der tilbyder ophold til voldsramte kvinder med og uden børn.
Her får de udsatte kvinder mulighed for at få en pause fra den situation, de står i, og målet er at hjælpe dem med at skabe et nyt liv uden vold.
"De første to år arbejdede jeg mellem 70 og 80 timer om ugen. Sådan skulle jeg selvfølgelig ikke arbejde på den lange bane, men det var så stærk en drøm for mig at skabe det her sted, at det var den eneste mulighed for at få det til at lykkes.
I starten var der ikke penge til at ansætte en projektleder eller andet lignende, så jeg har haft mange forskellige kasketter på. Enten gjorde jeg det selv, eller også havde jeg ikke noget krisecenter, og skulle jeg vælge, valgte jeg krisecentret, siger Bibi, der gennem investorer og bank har lånt knap fem millioner for at muliggøre sin drøm."
Bibi er en af de kvinder, som har valgt at realisere en iværksætterdrøm på bagkant af et allerede etableret arbejdsliv. Hun har altid arbejdet med mennesker og er oprindelig uddannet som gymnasielærer, men arbejdsretningen blev i stedet defineret af ønsket om at formidle samt at hjælpe folk, der stod i svære livssituationer.
Efter at have uddannet sig i erhvervsmeditation blev hun som selvstændig tilknyttet Grundfoss’ internationale lederakademi med missionen at inspirere lederne til at få nye gode vaner og forvalte deres livsenergi. Siden har hun været mentor for kriminalitets- og bandetruede unge samt leder af et ungdomshus for samme målgruppe.
"Den røde tråd i det, jeg har lavet, er, at det alt sammen har med mennesker at gøre. Jeg vil gerne hjælpe mennesker, der har brug for inspiration i forhold til at finde en ny retning i livet. Ideen til at starte mit eget krisecenter kom, da jeg var ansat som kvinderådgiver på et krisecenter. Jeg fik hele tiden nye ideer til, hvordan jeg ville løse problemerne, hvis jeg en dag fik muligheden," fortæller Bibi, der valgte at gøre alvor af de mange tanker, da hun blev opsagt på krisecenteret.
Hjælp fra netværket
Bibis første skridt var at skaffe kapital. Efter at have fået nej til låneansøgninger i flere banker begyndte hun at nærstudere sit netværk for at se, om der kunne være interesserede investorer. En bekendt fra hendes meditationsmiljø var den første til at skyde penge i drømmen, og siden fandt hun flere villige investorer inklusiv en bankrådgiver, der var vild med ideen om et krisecenter.
"Her kom min alder mig til gode, fordi jeg igennem mange år har opbygget et netværk af stærke relationer. Det var virkelig heldigt, men det har også kunnet lade sig gøre, fordi jeg altid har opført mig ordentligt og troværdigt overfor de mennesker, jeg har mødt," siger Bibi, der ikke kun har kigget i netværket efter investorer, men også rakt ud efter hjælp til de ting, hun endnu ikke har haft på sit CV.
I det hele taget mener hun ikke, at hun var nået i mål med at få krisecenteret på benene, hvis hun ikke havde haft et arbejdsliv inden.
"Jeg kunne ikke have gjort det her som nyuddannet. Det har været altafgørende, at jeg havde erfaringer med på rejsen. Jeg har haft et varieret arbejdsliv, og når jeg kigger tilbage, har omvejene været en vigtig del af vejen til krisecentret. Jeg har oplevet ting på arbejdspladser, der både fungerede og ikke fungerede.
Jeg er gået fra at være selvstændig til at have 22 faste medarbejdere, som jeg skulle lede. Jeg har prøvet det hele på godt og ondt, og det har givet mig erfaring og en robusthed, der gør, at der skal en del til at slå mig ud. Jeg tænker udfordringer som en del af livets omveje, som jeg tilpasser mig, men målet viger jeg ikke fra."
Bibi har tidligere startet sit eget, da hun arbejdede med meditation, men det er første gang, at hun bedriver iværksætteri i denne skala. Et eventyr, der på intet tidspunkt har skræmt hende.
"Jeg er først og fremmest iværksætter. Jeg har en iværksætterhjerne og det ekstra drive og den ekstra energi, som jeg tror, alle iværksættere har. Som iværksætter er du både frontløber og bagstopper. Du skal tænke alle de store tanker, og du skal være visionær, men du skal også være bagstopper, hvis nattevagten ikke lige dukker op.
Heldigvis trives jeg både med praktisk arbejde og med at udarbejde budgetter og strategier. Jeg keder mig faktisk, hvis jeg kun må lave det ene, hvilket jeg tror er helt typisk for en iværksætter," siger Bibi, der samtidig har haft den nødvendige is i maven, som nærmest er et krav i iværksætterbranchen.
"Man skal være villig til at tage risikoen for sin livsdrøm, og med min drøm var det svært at starte småt. Jeg kunne jo ikke sætte senge i halvdelen af værelserne og nøjes med ét sikkerhedskamera. Men hvis ikke det lykkedes, skulle jeg leve af ingenting resten af mit liv, fordi jeg skulle betale gæld af. Der er jeg utrolig glad for Danmark og det velfærdssamfund, vi har, for hvor galt kan det gå? Jeg ville nok ikke ende på madkuponer, selv hvis alt var ramlet."
Bella Vista har til huse i en gammel kro, der ligger ned til Roskilde Fjord. Det har krævet en kæmpe renovering at føre alle Bibis tanker ud i livet, og hun har været inde over alt fra fliser og tæpper til maling og møbler. Ingen detalje har været for lille til at blive taget stilling til, og Bibi har selv samlet tonsvis af møbler fra Ikea, der skulle få værelserne til at leve. I dag står det fuldstændig, som Bibi drømte om, da hun første gang så det store hus. Krisecentret har plads til 25 boende kvinder og er dermed det største private krisecenter i Danmark.
"Bella Vista er åbnet med et klart holistisk koncept som fundament, hvilket betyder, at vi ikke kun tilgår voldsbearbejdningen mentalt, men også igennem kroppen. Til det sidste bruger vi SMART Women, som er et gennemtestet kropsligt traumeprogram, som jeg har undervist i siden 2003, og som jeg igennem de sidste to år har fået tilpasset denne målgruppe. Vi tror på, at kroppen husker traumer, og at det ikke er nok at tale om det, der er sket, vi skal også ned i kroppen og arbejde med det," forklarer Bibi.
En ny rolle
I løbet af de gennemsnitligt tre måneder, kvinderne er på krisecentret, bliver både de og deres børn blandt andet tilbudt at deltage i voldsfaglige grupper, ugentlige én til én-samtaler, meditation, sociale aktiviteter og økologiske og vegetariske måltider, hvor de selv hjælper med at lave frokosten.
"Imens de er her, skal vi nå at få dem afklimatiseret for volden, få deres nervesystem stabiliseret, arbejde med deres traumer og få givet dem den voldsfaglige viden, så de ikke ender i ny vold. Hele motivationen for mig er, at de bliver ude af volden. Det er derfor, jeg er her. Jo stærkere vi kan gøre kvinderne, og jo mere empowerment vi kan give dem, jo mindre er sandsynligheden for, at de ender samme sted igen."
Efter den lange opstart er Bibi nu ved at få ro på Bella Vista. På den måde at det er endt der, hvor hun føler, det er blevet helt rigtigt, og den næste drøm er nu at åbne endnu et center et andet sted i landet. Hun er nu så langt, at hun tør tage en del af kasketterne af og give dem videre til sin centerleder og andre medarbejdere.
"Som iværksætter er det så vigtigt at turde slippe kontrollen og slippe sit hjertebarn, men det kræver meget selverkendelse omkring, hvad jeg skal blande mig i, og hvad jeg ikke skal blande mig i, og det er nemmere sagt end gjort. Det er sårbart, når man overlader nogle ting til andre og selv får en ny rolle som kvalitetssikrer lidt mere på distancen, men det er samtidig nødvendigt, hvis jeg skal kunne hjælpe endnu flere voldsramte i form af et nyt krisecenter, som jeg håber, at det bliver til.
Vi er nu der, hvor jeg roligt kan træde et skridt tilbage, og jeg glæder mig til få mere tid til at koncentrere mig om det, som jeg er god til, som er at have en popcorn-iværksætterhjerne, siger Bibi, der også har fundet balancen i arbejdstimerne."
"Sammenlignet med i starten har jeg i dag et helt andet arbejdsliv, som er nogenlunde indenfor skiven til trods for, at jeg altid er tilkaldevagt. Jeg er helt vildt taknemmelig og stolt over, at jeg turde springe ud i det. Der har været vildt meget læring og glæde i det for mig, og der kommer endnu mere. Jeg ville gøre det hele igen, for glæden ved at gøre en forskel er mega livsbekræftende. Tænk at stå midt i en arbejds- og livsrejse og bare nyde det. Hvor heldig har man lov at være?"