Hella Joof oplever en kløft med sin datters generation: "Der har vi jo et kæmpe problem"

Hella Joofs nye bog ”Joof Doktrinen” er bygget op som et leksikon med ord fra A til Å, der forklares ud fra en DGO-vinkel. Forkortelsen DGO står for Den gamle Ordning, og dækker bl.a. over dem, som er vokset op med kassettebåndoptager, skulderpuder, 13-skalaen og Next Stop Sovjet. Med bogen forsøger hun at bygge en bro mellem generationerne, så vi bedre kan forstå hinanden i en verden, der kan føles, som om den er af lave.

Artiklen fortsætter efter video.

Ifølge Hella Joof er det nemmere at komme hinanden i møde, hvis vi forstår, at ord kan betyde noget helt forskelligt afhængigt af, om man vokset op i 70’erne eller er født med en mobiltelefon i hånden.

”Den måde, som fx. klimasamtalen finder sted på i dag, gør, at der er rigtig mange unge mennesker, som er meget rasende og virkelig bange. Det betyder, at der er nogle mennesker, de slet ikke vil have en samtale med, og særligt ældre, hvide mænd føler, at de må gå rundt på listesko, fordi de får at vide, at ”shhh, I har haft taletid de sidste mange tusinde år, vi gider ikke høre på jer mere.”

Læs også

Da Trine Panums datter fik en kæreste, mistede de kontakten: ”Jeg var dybt bekymret for hende”

Samtidig oplever Hella Joof, at det enkelte unge menneske meget gerne vil mødes og tale, men der er brug for, at nogen prøver at række ud.

”Og de ”nogen” bliver nødt til at være os. Det er altid nødt til at være de voksne, der rækker armene ud og siger ”kom, vi skal nok passe på jer, I skal ikke være bange. Og så skal man mene det, hvis man siger til sine børn, at man gerne vil være med til at løse klimaudfordringerne. Og man skal gøre noget. Som jeg siger til mine venner, I kan ikke både tage til Japan og have en kødløs dag, I bliver nødt til at vælge. Børn forstår ikke dobbelte standarder. Det forstår voksne udmærket, for vi har levet med dobbelte standarder hele vores liv. Vi ryger og ved godt, det er farligt, og vil også gerne holde op efter påske. Vi har vænnet os til at sige et og gøre noget andet, det kan vi sagtens administrere, men børn forstår det ikke, og derfor bliver vi nødt til at skrue ned for temperaturen i samtalen generationerne imellem.”

Vil tage kuglerne for sine børn

Og det er her, at et nyt, fælles sprog vil kunne gøre samtalen og forståelsen generationerne imellem lettere.

”Min datter siger, at jeg har det med at sige ”ja, ja” for hurtigt, når hun beretter om et problem, fordi jeg er ret løsningsorienteret. Er der et problem, vil jeg gerne have, at vi fikser det, men der vil min datter måske gerne have lov til at formulere problemet og blive lidt længere i samtalen.

”Det er en DGO-ting, at vi vil have det smertefulde ud af verden! Det er noget, jeg virkelig skal arbejde med. Men det er jo, fordi man gerne vil tage kuglerne for sine børn. Man vil gerne sige, ”hør her, det har jeg selv været bange for engang, men det var der ingen grund til, nu har jeg fundet ud af det, så du behøver ikke at være bange”.

Ifølge Hella Joof har ens barn måske bare brug for at snakke og for, at moren lytter i stedet for at fikse. Men som forældre er det svært ikke at give sine børn det, de mangler, hvis man overhovedet kan.

”Det er dog bedst for børn og unge at lære selv at klare ærterne, og man er bare så meget mere glad for noget, man selv har sparet sammen til, skaffet sig eller fikset. Det har vi på DGO fået ind med modermælken.”

”Vi stod som 15-årige ude i verden på Interrail og ringede collect call hjem, og hvis vores mor ikke var hjemme, så måtte vi jo selv løse problemerne. Det har vores børn ikke oplevet på samme måde, fordi vi altid har prøvet at beskytte dem mod smerten. På DGO bryder vi os ikke om at være i smerten, men nu er det altså vores børn, der skal ud i verden med faklen, og det er ikke længere os, der skal sætte dagsordenen,” siger Hella Joof, og afslutter:

”Det kan godt være, at det stadigvæk ser sådan ud, for min generation af kvinder vil fandeme ikke hjem. Vi har stadig masser af kræfter med al den flourskylning, sunde mad, rødkløverekstrakt og måske et lille hormonpuf, men vi skal altså være klar over, at vi nu så småt skal begynde at lave en overdragelsesforretning til vores børn. Ligesom Dronning Margrethe gjorde. Men vores døtre skal ikke vente, til de bliver 50, de skal være dronninger nu, og så kan vi andre gå lidt ude på lageret og feje.”

Læs hele interviewet med Hella Joof i ALT for damerne, der er på gaden nu.