Min kæreste vil leve i et åbent forhold

Spørgsmål om åbent forhold

Jeg har en vidunderlig kæreste som jeg har været sammen med siden sensommeren.

Vi er i starten af 40’erne, og helt fra start var vi åbne om, hvordan vi ønsker vores forhold fremover. Her nævnte min kæreste et behov for, at hun fortsat kan få lov til at flirte og være sammen med andre fyre.

Læs også

Hvorfor væmmes jeg over min omsorgsfulde mor?

Jeg ser mig selv som meget monogam, hvilket jeg fortalte hende. Hendes svar lød, at hun godt kunne forstå mig, og at hun måske selv ”havde brug for at falde mere til ro”.

Problemet er, at det nu her otte måneder senere viser sig, at hun alligevel ikke kan slippe det. Hun fortalte nemlig fornyelig, at hun savner at blive bekræftet af andre mænd og være seksuelt sammen med dem. Det var en hård besked at få, og jeg har nu brugt en uges tid alene på at tænke over det.

Jeg er nået frem til, at så længe, der ikke kommer følelser i spil, så kunne det måske godt fungere. Men skal det også fungere for mig, er jeg nødt til at vi har nogle klare aftaler om kommunikation. Hvor og hvordan skal det foregå? Hvor ofte har hun behovet? Jeg nævnte disse ting, da vi igen talte om det, men kunne hurtigt mærke, at hun ikke brød sig om, at jeg stillede krav. Hun vil i øvrigt helst ikke have, at jeg selv dyrker andre kvinder.

Min spørgsmål er: Hvor langt skal jeg gå i kompromiset navn? Hvilke grænser er rimelige? Som skrevet, er jeg klar til at skubbe mine egne grænser, men er samtidig også utroligt nervøs. Jeg er vild med hende, og derfor også bange for at miste hende, så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til overvejelse

Var jeg dig, så ville jeg tænke mig godt om. For havde du og din kæreste kendt hinanden i mange år og var I således fuldstændig trygge ved hinanden, så kunne jeg måske godt forstå behovet for at åbne forholdet og/eller prøve noget andet.

Sådan er det ikke her.

Læs også

Skal min mand have lov til at dyrke sex med andre?

Du og din kæreste har kun kendt hinanden i en otte måneders tid, hvilket nogenlunde svarer til, hvor længe en kåd nyforelskelse varer. Nu anes den mere hverdagsagtige fase så i horisonten, og det har din kæreste åbenlyst svært ved at leve med.

Her kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad hun sagde til dig i starten af jeres forhold. Nemlig, at hun havde brug for at falde ”mere til ro”. Det lyder i mine ører som et ønske om at turde fordybe sig i et forhold i stedet for fortsat at leve i en lidt usund afhængighed, hvor hun konstant skal jagte spænding og bekræftelse hos andre mænd for at mærke suset. Det virker en lille smule skørt, i hvert fald er det synd for jeres forhold, hvis I to ikke giver jer selv lov til at forløse det sammen i tosomhed uden andres indblanding og så se, hvor forholdet bærer hen.

Så tænk dig om. Er det det, du vil? Orker du på den lange bane at leve i forhold med et menneske, som konstant skal op på de høje nagler fordi, hun ikke formår at være i hverdagen? Jeg frygter også, at din velvillighed over for hendes ønsker dybest set skyldes en angst for at miste hende. Det er aldrig noget særlig godt udgangspunkt at træffe et valg ud fra, så hellere sæt foden ned og på den måde stå op for dig selv og dine dyrebare følelser.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.