Min mand og mine venner gik bag min ryg
Min mand har kysset med en fælles veninde, og vores fælles venner har kendt til det. Det er nu tre år siden, men det fylder stadig i vores parforhold og i mine venskaber, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om skrøbelig tillid i forhold
Efter fødslen af vores yngste barn blev jeg kort tid efter konfronteret med min mands ”små eventyr”.
Han havde skrevet med en anden kvinde under en falsk profil på nettet, men værre havde han kysset med en fælles veninde, der var en del af den vennegruppe, som vi er en del af – det er hun dog heldigvis ikke mere.
Hans kysseri med veninden førte til mange skænderier og på trods af, at parterapi har hjulpet en smule, så er jeg stadig mærket, selvom det nu er tre år siden. Min mand accepterer i dag de grænser, jeg sætter, alligevel er tilliden skrøbelig.
Problemet er også, at jeg føler mig svigtet af vores fælles venner. Mange af dem kendte til, at min mand flirtede med vores fælles veninde, men de valgte ikke at fortælle mig det. Det har gjort ondt at opdage, at de bevidst holdt det hemmeligt for mig.
Jeg har også haft brug for nogen at tale med, men jeg har ofte følt mig afvist af vores venner, når jeg har forsøgt på det. De har i stedet sagt, at jeg skal se at komme videre.
Selvom min mand er blevet mere nærværende, så kæmper jeg fortsat med følelsen af svigt. Jeg føler mig svigtet af ham og af mine venner. Jeg vil ikke opgive vores forhold, for ind til alt det her havde vi det godt.
Selvom jeg har en veninde, jeg kan tale med om det, så frygter jeg også at miste hende, hvis jeg taler for meget om svigtet. Har du et råd til, hvordan jeg kommer videre?
Vibeke Dorph råder til at give plads til sig selv
Først og fremmest synes jeg, at du skal gøre noget, som det virker til, at hverken du selv eller dine venner har opfordret dig til.
Du skal klappe dig selv på skulderen og rose dig selv for, at du er et sundt menneske med et følelsesapparat, der åbenlyst fungerer optimalt. For nej, det er ikke dig, der har gjort noget galt, det er din mand og delvis jeres fælles venner. Det er din mand, der brød tilliden ved at flirte med andre kvinder, og dine venner, der af uvisse årsager passivt så til uden at fortælle dig noget.
Det reagerer du helt naturligt og sundt på ved at blive bange og chokeret. Stop derfor med at slå dig selv så hårdt hovedet og gør så noget andet. Accepter, at det, du har oplevet, er et alvorligt svigt og følgende tillidstab, og den slags tager tid at bearbejde og komme over.
Der kan være dage, hvor det ikke fylder, men så kommer smerten som en bølge, en bølge, du skal give lov til at komme og bare lade være. For jo mere du gør det, dets sjældnere vil den have brug for at melde sig på banen.
Derudover så synes jeg også, du skal se lidt nærmere på dine såkaldte venner. Gode venner interesserer sig for én, bekymrer sig for én og rummer én. Det lyder jeres venner ikke til at magte. Det kan skyldes mange ting, men du lyder som en, der har brug for dybere venskaber, hvor der er plads til dine følelser, og det forstår jeg da godt.
Se dig derfor om efter nogle mennesker, der kan rumme dig, som den, du er. Det kan være den veninde, du nævner her i din mail. Du kan have gavn af at tale med din lokale præst eller opsøge steder, hvor det at turde gå i dybden med ting ses som en gave og ikke som en paria.
Vigtigst er det dog, at du giver dig selv lov til at være den, du er, med alle de fine og dybe følelser, som du bærer på. For ad den vej tror jeg også, at du vil finde hjem til dig selv og dermed også finde modet til at turde stole på dine omgivelser igen, fordi du mest af alt står ved og stoler på dig selv.