Min kæreste prøver at ændre sig, men jeg har lyst til at gå alligevel
En læser spørger, om hun skal gå fra sin grænseoverskridende kæreste, som gerne vil starte til psykolog for at ændre sig. Hvad skal læseren gøre? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål fra læser: Skal jeg gå fra min grænseoverskridende kæreste?
Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal gå fra min kæreste.
Vi er begge i slutningen af 20’erne, har været kærester i otte år og har sammen en dejlig datter på et år.
Sagen er, at jeg for noget tid siden startede i terapi, fordi jeg havde det psykisk dårligt. Jeg har her fundet ud af, at jeg ikke har haft det godt i mit forhold, jeg har ladet mine grænser overskrides af min kæreste og ikke fået sagt fra. Hvis jeg har forsøgt at gøre det, har beskeden fra ham lydt, at jeg var for nærtagende.
Jeg har i de første mange år af vores forhold sat min kæreste på en piedestal og bildt mig selv ind, at jeg ikke kunne leve uden ham.
Jeg var ung, da vi fandt sammen, han var udadvendt, energisk og sagde altid sin mening, hvilket jeg faldt for, men hans ærlighed havde også en bagside.
Min kæreste er nemlig dominerende, opfarende og kan blive spydig og hæve stemmen. Mange beundrer os for vores gode forhold, men nogle har også nævnt, at de synes, han taler grimt til mig.
Min kæreste kommer selv fra en dysfunktionel familie, så jeg har altid vist forståelse for hans adfærd, men det vil jeg ikke længere.
Vi har talt om alt det her, og min kæreste gør nu alt for at ændre sin adfærd og har bestilt tid til psykolog, fordi han godt kan se, at han skal arbejde med sig selv.
Han er bange for at miste mig og siger, at vi betyder alt for ham, og jeg ved, han mener det. Han har da også ændret sig til det bedre, jeg er dog i tvivl om, hvorvidt han permanent kan ændre noget, som ligger så dybt?
Samtidig har jeg aldrig før boet alene, og jeg har måske et behov for det for at finde ud af, hvem jeg selv er. Jeg vil bare heller ikke smide mit forhold på gaden, for jeg er glad for ham, og vi har jo også et barn sammen. Har du et råd?
Vibeke Dorph råder til at blive, og til at kæmpe for familien:
Vi lærer ikke noget af at løbe fra problemerne, og undskyld; Går du fra din kæreste, så synes jeg faktisk, at det er det, du gør. For det er rigtig godt, at du lærer at sige fra og sætte grænser, men du skal jo have nogen at gøre det overfor.
Går du fra din kæreste, så søger du ly, og det lærer du ikke noget af. Derudover så vil jeg også finde det en lille smule tarveligt, hvis du går.
For selvfølgelig skal din kæreste hverken være grænseoverskridende, spydig eller andet grimt, men det er vel ikke kun hans skyld, at du ikke tidligere har gjort ham opmærksom på, hvor ondt den adfærd har gjort dig, her bærer du også selv et ansvar.
Vi mennesker slæber næsten altid nogle uheldige adfærdsmønstre ind i et forhold. Dårlige vaner, som vi har lært os fra den familie, vi selv kommer fra.
Her tænker jeg, at det i hvert fald lyder til at være gældende for din kæreste. Altså, at han opfører sig på en måde, som han har lært sig hjemmefra. Selvfølgelig skal den adfærd ændres, og det virker han i den grad også til at være villig til, så der er da lys forude.
Husk også på, at et forhold aldrig består af to perfekte mennesker, det består som regel af to mennesker, der er villige til at hjælpe hinanden med at blive den bedste udgave af sig selv.
Derfor, i stedet for at stikke halen benene, så bliv og hjælp din kæreste og dig selv til, at I får et sådant godt forhold. Viljen til det er der jo også fra hans side, og hvor der er en vilje, der er der som bekendt også en vej.
Så bliv og kæmp for din lille fine familie, det har I alle tre fortjent.