En kvinde i midt 50'erne, som er frustreret og kigger ud af vinduet. Hendes mand sidder i baggrunden, med en iPad i hånden.

"Jeg magter ikke min mands selvoptagede kusine"

En læser magter ikke længere sin mands selvoptagede kusine. Læs Vibeke Dorphs svar i Hjemmets brevkasse her. 

En læser er frustreret, og hun ved ikke, hvad hun skal stille op med sin mands kusine, som hun synes er selvoptaget

Min mand har en kusine, som han altid har holdt tæt kontakt til. 

Hun er en alternativ type, som vi har set en del gennem årene. 

Hun blev skilt for to år siden, skiftede job og flyttede til den anden ende af landet. Hun har fortsat både voksne børn, venner og familie her i byen, så hun vender løbende retur for at besøge dem.

Vi bor alene i en mellemstor lejlighed, efter at vores egne børn er rykket hjemmefra. Derfor faldt det naturligt at tilbyde hende husly en aften, hvor hun var her til middag og klagede over sin skrantende økonomi. 

Den første gang hun sov her et par dage, gik det fint. Der gik så et par måneder, før hun dukkede op igen, denne gang i fire dage. Her var jeg udmattet og træt, da hun rejste, for jeg synes – desværre – at jeg så nogle kedelige sider af hende. 

For hun tog det for givet, at vi diskede op med både vin og mad hver aften og virkede ikke til at have travlt med at komme ud ad døren, men blev hellere hængende med os. 

Hun talte også på mig fra det øjeblik, jeg trådte ind ad døren efter arbejde og det kun om sig selv. Hun havde seriøse problemer med både sine børn og nye kollegaer, som jeg skulle forholde mig til, mens jeg lavede mad. 

Et par gange oplevede også kritiske kommentarer om, hvordan jeg levede mit, ja, indrømmet, nok noget rutineprægede og småborgerlige liv.

Jeg var udmattet og en smule vred, da hun rejste igen, og har egentlig ikke lyst til at have hende som fast logerende (Hun har meldt, at hun kommer igen om en måneds tid). 

Min mand ser hende derimod som et frisk pust, han synes også, det vil være underligt, hvis vi ikke lægger hus til, når nu vi har pladsen, så vi er uenige. 

Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at lade hende finde et andet sted at bo fremover

Vi kan helt sikkert have godt af at få posen med dagligdagsrutinerne rystet lidt ved at lukke andre mennesker ind i vores hjem. 

Men belønnes vores gæstfrihed med den form for krævende opførsel, som du beskriver her, så vil jeg helst være fri. For er man gæst i andres hjem, så kræver det pli, især hvis man er det så længe ad gangen og over flere perioder.

At stille sig op og tale på sine værter, fra det øjeblik, de trætte træder ind ad døren efter en arbejdsdag, er ikke at udvise pli. 

At tage for givet, at værterne disker op med både mad og drikke uden, at man selv byder ind, er det heller ikke ­– og at tillade sig at have højlydte meninger om, hvordan ens værter lever deres liv, er decideret uforskammet.

Den type opførsel, ville jeg personligt ikke gide lægge hus til, for hvorfor skulle jeg dog belemre mig selv med det, og hvorfor skal du? 

Det er dit hjem, at I har pladsen, er ikke ensbetydende med, at I er tvunget til at have din mands snaksalige kusine boende. Hun har selv valgt at flytte til den anden ende af landet og dermed væk fra børn og venner. 

At det valg har konsekvenser, burde hun have tænkt over, det er ikke et problem, I har ansvar for at løse for hende.

Hold derfor fast i, at hun må finde et andet sted at bo fremover. I har andre mennesker, I skal se, så I har ikke mulighed for at være fast logi for hende. 

Sig så, at hun selvfølgelig er velkommen til en middag eller endnu bedre, send din mand ud at spise med hende, men meld klart ud, at husly, det må hun finde et andet sted.

Skriv til Vibeke

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.