Min vinterdeprimerede kæreste vil bo for sig selv
Min kæreste er vinterdeprimeret og for tre uger siden meddelte han, at han overvejer at købe sit eget sted – uden mig. Han ville fortsat hjertens gerne være kærester, men han vil bo selv. Hvad gør jeg? Det råder Vibeke Dorph til i denne brevkasse.
Spørgsmål om kæreste med vinterdepression
Jeg mødte for tre år siden en jævnaldrende mand, der som jeg er i 50’erne og fraskilt. Vi blev dybt tiltrukket af hinanden og oplevede en forbundethed, som ingen af os har oplevet før.
I foråret flyttede han så ind hos mig, og det har fungeret så godt. Mit hus er dog ikke optimalt, men planen er, at vi stille og roligt kigger os om efter et andet hus.
Problemet er, at min drømmemand har ændret sig. Han havde fortalt mig, at han døjer med vinterdepressioner. De sidste måneder har han så også været træt, udmattet og følelsesløs, men formår at passe sit arbejde. Herhjemme tager han dog intet initiativ, han overtænker de mindste udfordringer til uoverstigelige problemer, grubler og er aldrig helt til stede. Han plages af skyld over sin tilstand og undskylder for den.
For tre uger siden meddelte han, at han overvejer at købe sit eget sted – uden mig. Han ville fortsat hjertens gerne være kærester, men han vil gerne eje sit eget sted, et sted, han kan være sig selv, og hvor han også kan have besøg af sine børn, det føler han ikke, han kan her, selvom jeg opfordrer ham til det. Jeg er knust og aner ikke, hvad jeg skal stille op.
Jeg har i første omgang valgt at kæmpe for vores forhold og sagt, at han ikke må tage så stor en beslutning i hans nuværende tilstand. Det har han taget til sig, men jeg ved faktisk ikke, om han er fortsat med sine planer. Jeg havde drømt om, at vi skulle bo sammen, og jeg har ikke lyst til at splitte op igen. Jeg har også svært ved at få det til at hænge sammen økonomisk, hvis han flytter. Det skal siges, at han stadigvæk er kærlig og sød, så jeg kan slet ikke få det til at stemme. Hvad gør jeg?
Annonse
Vibeke Dorph råder til et lægebesøg
Nu skal jeg fare varsomt frem med at udstikke diagnoser, men for mig lyder det til, at din kæreste er mere end blot almindelig vinterdeprimeret. Det virker snare til, at han enten har en rigtig depression eller befinder sig i en voldsom og reel livskrise, som han forsøger at handle sig ud af.
Derfor først; har han været forbi sin læge og blive tjekket? Hvis nej, så se at få ham afsted. Vil han ikke det, skønner han derimod, at det er en livskrise, han befinder sig i og nu forsøger at løse, så må du tage hans ord for givet. For mennesker er forskellige, og mens du lyder til at være stærk og handlekraftig, så er han måske er typen, der har brug for at sit eget selskab og for at kunne trække sig, når han har brug for det. I så fald må du acceptere det, for ender I to i hver jeres fastlåste rolle, hvor du også fremover skal være hende, der kæmper for at holde jer sammen, mens han drømmer om at være mere sig selv, så bliver ingen af jer glade, og dit selvværd bliver ødelagt.
Prøv derfor først at slippe tankerne om, at tingene kan fortsætte, som du har sat dig for og undersøg i stedet alternativer til, hvordan I kan leve som par på en måde, som I begge to trives med. Bruger du lidt tid på det, så vil den uro, der lammer dig nu også lettes, i det du søger løsninger i stedet for at forblive i en angstfuld uvished.
Vigtigst er det dog, at I får talt ærligt sammen. For at få den samtale, skal du starte med at slippe tanken om, at tingene kan forblive, som de er. Gør du det, vil det nemlig føles som et pres på ham, og pressede mennesker kan man ikke tale ærligt med. Men start nu med at foreslå, at din kæreste får talt med sin læge. Vil han ikke det, så må I sætte jer ned og få den samtale om jeres fremtid, for kærligheden er der jo, også fra hans side, og det er vel det vigtigste her.
