Det kan være en svær udfordring at finde den perfekte gave til brudeparret, for man vil jo gerne give dem noget godt. Mangler du inspiration, giver vi dig her 21 ideer til gode bryllupsgaver under 1.000 kroner.
Der findes næppe ikke noget hyggeligere end bryllupper, hvor kærligheden fejres sammen med det lykkelige brudepar.
Men hvad er en fantastisk bryllupsgave at give?
Hvis du gerne vil gøre brudeparret glade, men mangler lige den helt rette idé til en god gave, der vil gå rent ind, har vi her samlet 19 idéer til en bryllupsgave til under 1.000 kroner, som du kan lade dig inspirere af.
Sammen med den rette bryllupsgave kan du også skrive et personligt kort, som parret kan glæde sig over.
Herunder finder du både gode gaveideer, der lægger sig lige op ad prisen, men også flere til under 500 kroner - og der er noget til alle typer brudepar. Tænk godt over, om det er et par, som vil glædes mest over at få den personlige bryllupsgave, en kreativ bryllupsgave eller måske unikke oplevelser?
Vi har masser af bud - så mon ikke, I nok skal finde gode bud på fantastiske bryllupsgaver ❤️
Måske er dette den helt rigtige bryllupsgave til netop jeres brudepar, hvis de ønsker sig personlige gaver? I disse år er original keramik og glaskunst nemlig yderst populært, og her giver du en gave, som de kan have glæde af i hverdagen og i mange år frem - og som pynter i hjemmet.
Du kan fx gå på jagt efter bud på original keramik og glas i lokale studios eller søge rundt på nettet, hvor du finder bud på unik keramik fra kreative sjæle herhjemme og i udlandet.
Vi er faldet for disse farverige, stribede "bolsje"-kander af glas fra Glass d'Italia. Hver kande er lavet af en italiensk glaspuster i hans design, og de er derfor på alle måder en unik gave, da kanderne får hver deres udtryk og har små variationer i form, farve og størrelse. Højden er 23 centimeter og rummålet er omkring 1,8 liter. Parret kan både bruge glaskanden som en almindelig kande eller som en vase til store blomsterbuketter.
De to personer, som har valgt at smede sig sammen, er måske mere til det tradionelle og klassiske - uden at det betyder kedeligt. I så fald kunne de smukke stel fra Royal Copenhagen være den rigtige bryllupsgave af give.
Vi er faldet for dette finde fad fra Flora Danica-stellet, som har en smuk mælkebøtte-blomst afbilledet på sig. Fadet er 26 cm og ideel som et serverings- eller frugtfad.
Plakater er en af tidens store boligtrends, og der findes et enormt udvalg af både de farverige og de enkle, grafiske af slagsen. Alt efter jeres brudepars smag. Men fælles for mange af dem er, at du kan finde motiver, som kun er udgivet i et "begrænset" oplag. Med andre ord hænger de ikke i alle danske hjem, og du kan udvælge plakatens motiv, så den betyder noget særligt for parret i deres hjem.
Hvis du kender lidt til, hvilken stil brudeparret kan lide, kan du med fordel forære en flot og personlig plakat i bryllupsgave. Det bliver altid lidt dyrere med en ramme omkring, men til gengæld er det en meget mere fuldendt gave.
Det er ikke alle par, som ønsker sig flere ting, men som derimod vil blive glade for, hvis deres bryllupsgave kunne glæde andre, som trænger meget mere. Skal du til bryllup hos sådan et par, er der masser af muligheder, der kan vække glæde.
Denne type gave fylder ganske vist ikke ret meget på pakkebordet, men det er måske en af de mest betydningsfulde gaver, du overhovedet kan give!
Gør fx brudeparret til faddere for et barn i nød gennem f.eks. SOSbørnebyerne, Røde Kors eller Plan Børnefonden. Det kan også være andre gode formål, som WWF Verdensnaturfonden - eller hvis de planlægger at flyve ud i verden på bryllupsrejse, vil de måske blive glade for at støtte det klimavenlige tiltag Atmosfair, der bl.a. anbefales af den grønne tænketank Concito?
5. Sengetøj - luksus til hjemmet
Hvem vil ikke gerne ligge blødt og rart, når klokken slår sengetid? Sengetøj af høj kvalitet er en lækker bryllupsgave, som kan give brudeparret følelsen af hotelluksus hver aften i mange år frem.
Der findes uendelige udgaver i et væld af prisklasser, men du går aldrig galt i byen med en god bomuld/hør-blanding.
Annonse
Giv f.eks. dansk design fra HAY Duo Sengetøj Sæt (her i farven Cappuccino) set til 899 kroner stykket.
6. Dørskilt - den perfekte gave til det nye efternavn
Foto: Liebe
Foto: Liebe
Denne bryllupsgave er måske bedst til parret, som ændrer deres efternavn, når de bliver gift. Oveni er det en mindeværdig gave, som er sjov at se på - også lang tid efter brudekjolen er hængt væk, og hverdagen har meldt sig hos det forelskede par.
Vi er vilde med dette procelænsskilt med et enkelt, sort navn til 750 kroner hos Liebe.
7. Personlig nøglering i bryllupsgave
En nøglering er måske ikke det første, du tænker på, når du leder efter en personlig bryllupsgave. Men en praktisk gave kan bestemt også være romatisk, især hvis den - som her - er kreeret specielt til brudeparret.
Rundt om på nettet kan du finde lædernøgleringe, hvor parrets nye efternavn fx kan blive trykt ind i. Fint og simpelt.
Vi har fundet denne fine TX10-nøglering fra byRavn til 199 kroner stykket.
8. Spa-oplevelse til det nygifte par
Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
I stedet for mange ting kan en personlig gave til brudeparret være at give en dejlig og afslappende oplevelse, som de sammen kan nyde, når bryllupsræset har lagt sig. Det vil med sikkerhed være et hit med et romantisk ophold af både en kortere eller længere slags.
Vi kan bl.a. anbefale Sofiebadet i hovedstaden, hvor du kan få alskens behandlinger fra 200 til 1.000 kroner, men der findes også et stort udvalg af spa-oplevelser i landets andre byer.
9. Et træ - en god gave til haven
Foto: Getty Images
Foto: Getty Images
Er brudeparret de heldige indehavere af en have, kan du købe et fint træ, som de hvert år kan nyde at se vokse i takt med deres ægeskab. En simpel, hyggelig og god bryllupsgave, der følger årstiderne - og livets - gang.
Det kunne f.eks. være et smukt magnoliatræ, som du kan få til 899 kroner hos Plantorama. Men søg på nettet, for de findes også til andre priser, ligesom du kan vælge en helt anden træsort eller plante.
10. En skulptur - hyld dansk kunst
Et orginalt kunstværk i form af en skulptur er en bryllupsgave, som vil være et evigt minde om en god dag. Der findes et hav af flotte kreationer i mange forskellige prisklasser, og selvom det kan være svært at finde, så søg rundt om på nettet eller hos din lokale kunstner, så er det netop den helt rette gave, der absolut holder - til det kunstelskende brudepar!
Der kan også være en mulighed at give et gavekort til en kunstbutik eller et galleri. Mange steder er der værker til under 1.000 kroner - og ellers kan det være et tilskud til denne type investering.
Vi har fx set et gavekort til Galleri kbh kunst, hvor I selv kan bestemme beløbet. Gavekortet udløber efter to år. Galleri kbh kunst repræsenterer ung og spændende samtidskunst af både etablerede og up-and-coming kunstnere.
11. Blomster på abonnement
Foto: Bloom K
Foto: Bloom K
Glæd parret med en bryllupsgave, der bliver ved med at give - og som pynter i hjemmet uge efter uge uge i den første tid efter brylluppet.
Der findes efterhånden en del tjenester, som gør det muligt at abonnere på blomsterbuketter. Med andre ord er det en bryllupsgave, der kan glæde i måneder, i et halvt år eller måske et år efter bryllupsdagen.
En af blomstertjensterne er Bloom k, hvor du kan sørge for, at de får leveret en frisk buket hver uge. Priserne starter fra 179 kroner.
12. Knive - stort hit hos de madglade
Skal du til bryllup hos et par, der ELSKER at lave mad, vil de med sikkerhed sætte pris på en RIGTIG god kokkekniv. Altså sådan én kniv i en kvalitet, som profesionelle kokke bruger. Knive af denne type kvalitet er oveni køkkenredskaber, som holder gennem et helt liv, hvis de passer godt på det. Med andre ord er det en bryllupsgave, som kan holde gennem et livslangt ægteskab.
Det selvfølgelig smag og behag, hvad den enkelte er til, men hvis du leder efter en god all around-kniv, kommer du langt med Endavour-serien lavet af damascus-stål. Disse kokkeknive er fremstillet i hånden med japansk damasceringsteknik, hvor hele 67 lag rustfrit stål bliver smedet sammen.
Her kan du f.eks. få en urtekniv til 499 kroner eller en kødkniv på 20 cm til 899 kroner.
13. Koncertbilletter - den perfekte bryllupsgave til musikfans
(Foto: Getty Images)
Danske Sharin Foo fra gruppen Raveonettes. (Foto: Getty Images)
Måske brudeparret ELSKER at komme ud og opleve live musik? Så kan af de mere personlige gaver være at sende dem afsted med gode toner fra deres favoritkunstnere.
I det hele taget kan en fantastisk oplevelse være en oplagt gaveide. Måske parret er til kunst, mad eller unikke oplevelser i naturen? Vi har samlet mange flere skønne idéer til oplevelsesgaver i denne gaveguide ligeher.
Hvis det er musik I lander på, så følg med på Livenation, Ticketmaster eller Billetlugen og giv dem en bryllupsgave, der kan lagres i hukommelsen.
14. Kaffekværn - en god "morgengave"
Intet dufter eller smager bedre end nykværnet kaffe. Forkæl parret med en smuk kaffekværn, som du måske også selv vil kunne komme til at nyde godt af, hvis du kommer på besøg til "en god kop kaff'".
Vi har kastet vores kærlighed på den smukke Stelton Collar-kaffekværn designet af den italienske duo Daniel Debiasi og Frederico Sandri. I denne 12 centimeter høje hånd-kværn kan du naturligvis selv justere på, hvor fint eller groft bønnerne skal males, alt efter om de er til espresso, filter eller stempelkaffe. Lige noget for ægte kaffeelskere - og helt uden brug af strøm.
Hvis brudeparret elsker at være udenfor, så snart de har mulighed for det, kan du tænke i gode bryllupsgaver til uderummet.
En oplagt gaveidé kan være at sørge for lange, lune hyggeaftener med et ildsted til deres have. En bryllupsgave, der med garanti vil skabe gode minder mange år frem.
Det kunne f.eks. være dette ELDUR bålfad til 999 kroner.
16. Lampe - lækkert møbel til væggen
Du går sjældent galt i byen med en flot lampe, som kan pynte i brudeparrets hjem. Gå efter en bordlampe, som ikke kræver alt for meget plads - eller måske som her en væglampe i en fræk farve, der kan lyse hjemmet op, selv når den ikke er tændt.
Vi har valgt denne fine Rise væglampefra Normann Copenhagen set til 949 kroner, der findes i flere forskellige farver.
17. Georg Jensen Lysestager
Der er en rigtig fin symbolik i at give dette sæt med to lysestager fra danske Georg Jensen, der er kendt som en af landets mest anerkendte designere.
De to stager ser smukkest ud sammen - og sammen lyser de rummet endnu mere op. Præcist som brudeparret, du ønsker at hylde. De er del af en større serie fra Georg jensen, så der er mulighed for at udvide deres samling med tiden.
Sættet med to COBRA lysestaget (medium) fra Georg Jensen koster 750 kroner.
Foto: Weber
18. Grill - hvis de elsker at lave mad
Foto: Weber
Skru op for have- eller altanhyggen med en lille grill, der kan tages med allevegne. Det er fx oplagt til et brudepar, som holder meget at være udenfor hele sommeren. Måske de ligefrem har et sommerhus eller en kollonihave, hvor grillen også kan komme med.
Køb f.eks. en Smokey Joe kuglegrill til brudeparret, som du kan få hos Weber til 899 kroner.
19. Vase - som de kan glædes over hver dag
En vase er et sikkert hit hos de fleste og kan både pynte med eller uden blomster i. Undersøg, om brudeparret er mest til glasvaser eller keramikvaser og bestem dig for, om du går efter et unikum eller en, der kan købes i butikkerne.
Det kunne f.eks. være denne hollandske vase kaldet "glass bulb" fra designbrand Urban nature culture. Du kan bla. købe den i Louisianas Design Butik online til 229 kroner.
Foto: Kay Bojesen
20. Kay Bojesen - en klassisker til hjemmet
Foto: Kay Bojesen
Forær brudeparret en af de klassiske Kay Bojesen-træfigurer som symbol på den store dag.
Der findes mange designs af Kay Bojesen at vælge imellem til forskellige budgetter.
"Jeg holder af hverdagen". Sådan lød de berømte ord fra digter Dan Turell - og er der noget, som symbolisere hverdag kan det være en køkkenrulleholder?!
En køkkenrulleholder er jo - hvis vi bliver i det "filosofiske" hjørne - en hjælp til at tørre livets "spildte mælk op" og uundværlig i mange andre hverdagssituationer. De fleste af os skænker den dog aldrig rigtig de helt store tanke, men hvorfor ikke kigge på en smuk en af slagsen, som holder gennem et helt liv? Du kan fx forærer brudeparet denne flotte køkkenrulleholder fra danske Skagerak, som de ligefrem vil have lyst til at have stående fremme som en slags pynt på køkkenbordet - og så kan den oveni minde dem om deres bryllupsdag i mange år frem.