”Jeg sagde til ham: Du får ikke lov til at få et job. Du kan godt droppe det”

I en sidegade til det centrale Hellerup bor 38-årige Charlotte og Carsten i en villa med deres datter, søn og hund. De mangler bare Volvoen, ellers passer beskrivelsen af den klassiske familie perfekt på parret. Det var dog indtil for halvandet år siden.

Her begyndte Charlottes mave nemlig at vokse med deres søn, og som selvstændig stod hun pludselig i en uoverskuelig situation. Derfor sadlede parret fuldstændig om. Carsten sagde sit lederjob op for at tage et barselsvikariat. For Charlotte.

Det startede som en nødløsning, men Carsten forlod aldrig posten igen, og i dag arbejder de side om side i Charlottes smykkevirksomhed, byBiehl.

Det har givet dem en anderledes hverdag, hvor de nægter at tynges af, hvad de "burde" gøre.

- Mine venner har altid undret sig over, at jeg får meget "fri" hjemmefra. Men jeg har også altid givet Charlotte meget plads. Vi er begge to dårlige til at få et nej. Derfor er vi enormt gode til at sige: "Du gør bare, hvad pokker du vil, så klarer jeg hjemmefronten den weekend," siger Carsten og fortsætter:

- Jeg kan også godt finde på at tage vores datter med på ski uden Charlotte, og hun kan godt finde på at tage hende en weekend til Sydfrankrig uden mig, siger han.

Det betyder ikke, at parret lever separate liv. Tværtimod. Faktisk bruger de størstedelen af tiden sammen, men har altid prioriteret at give hinanden frihed til at have egne venner og interesser. Det er noget, der er blevet endnu vigtigere for dem nu, hvor de også deler hele arbejdsdagen.

- Det er vigtigt ikke at sidde på lårene af hinanden. Vi elsker at få oplevelser sammen og laver meget sammen som en familie, men vi kan også godt lide at få dem hver for sig. Derfor har vi lige så mange separate venner, som vi har fælles, siger Charlotte.

- Vi gider ikke tvinge hinanden til noget, for vi har begrænset tid, når vi lever det liv, vi gør. Mange står over for dilemmaet: Skal jeg have lov til at se de venner, jeg enormt gerne vil se, eller skal jeg tage til tante Violas fødselsdag, fordi jeg bør? Selvfølgelig er vi sammen om det meste, men generelt prøver vi at tone det "bør" lidt ned hos os, siger Carsten.

Det var bare en nødløsning

Det var aldrig meningen, at Carsten skulle arbejde i Charlottes firma. De har altid været glade for at have hver sit job rent professionel, og derfor var det mere en nødløsning i starten.

- Jeg var i en situation, hvor jeg havde haft fire stillinger på kort tid som kommerciel direktør hos Falck, så da jeg skulle til at lave et skift igen, havde jeg lyst til at prøve noget helt andet. På det tidspunkt begyndte det også at gå rigtig godt med Charlottes firma, og samtidig skulle vi være forældre igen. Så Charlotte havde brug for hjælp i barselsperioden, siger Carsten og fortsætter:

- Planen var bare, at jeg kun skulle være barselsvikar for Charlotte i et år, så jeg også havde mulighed for at være der mere, når vores søn kom. Der skete så meget spændende med Charlottes virksomhed både i Danmark og internationalt, så det skulle vi prioritere.

- I starten tog Carsten også telefonen, når headhunterne ringede. For det var hele tiden meningen, at han skulle have et nyt job, når jeg var færdig med barselsperioden. Men efterhånden begyndte jeg at sige: "Du får ikke lov til at få job. Du kan godt droppe det," griner Charlotte.

Men efterhånden som tiden gik, fandt parret ud af, at det både var spændende og ret sjovt at arbejde sammen. Det var endda på trods af, at de ikke havde gjort sig mange overvejelser omkring, om de overhovedet kunne finde ud af at arbejde side om side. De tror, det har meget at gøre med deres fælles fortid som konsulenter. De arbejder ens. Det var også derfor, rollefordelingen ret hurtigt faldt på plads.

- Jeg har altid sagt, at jeg er vækstminister. Det er mig, der sikrer, at brandet hele tiden vokser og udvikler sig. Carsten er mere maskinmesteren. Det er ham, der sørger for, at hele maskinen bagved kører, siger Charlotte.

I skyggen af Charlotte?

Smykkevirksomheden byBiehl bærer Charlottes efternavn, og der er ingen tvivl om, hvem der er forretningens ansigt udadtil. Carsten føler dog aldrig, at han "står i skyggen" af sin kæreste, selvom han har været vant til at træffe afgørende beslutninger og besidde et stort ansvar i tidligere jobs.

- Jeg har aldrig haft de stillinger, jeg har haft, fordi jeg godt kunne lide min titel. Jeg har haft dem, fordi det var spændende og udfordrende jobs. At min jobtitel er noget helt andet nu, og måske med mindre prestige, det betyder faktisk ikke så meget. Det, der betyder noget, er, at mit arbejde er rigtig spændende, og så betyder min hverdag, og de mennesker, jeg omgiver mig med også meget, siger Carsten og fortsætter:

- Så kan det godt være, at der var to nuller mere på checken, da jeg arbejdede i en kapitalfond og skulle forhandle store aftaler, men det føles mindst lige så intenst, når det er dine egne penge, du skal købe for, siger Carsten.

- Det er også befriende, for der er ingen spidse albuer. Der er ingen intern politik, og der er ekstremt hurtigt fra tanke til beslutning, siger Charlotte.

Man har aldrig helt fri

Parret indrømmer dog også, at der er visse udfordringer ved at arbejde så tæt sammen med sin kæreste.

- Ulempen er, når klokken er halv tolv om aftenen, og Carsten siger: "Vi skal også lige huske at bestille de der varer". Der tænker jeg bare 'åh, ti nu stille. Jeg gider ikke lige nu," griner Charlotte og fortsætter:

- Det er fordi, det fylder så meget. Vi skal virkelig gøre os umage for ikke altid at tale om forretningen, siger hun.

I deres tidligere jobs rejste især Carsten meget til udlandet. Dét kan han godt savne af og til. For der bliver ikke så meget plads til "dit og mit", når hverdagen handler om "os". Derfor forstår parret også udmærket dem, der aldrig kunne drømme om at arbejde sammen med deres kæreste.

- Der er noget dejligt i at komme væk hjemmefra og bagefter kunne fortælle om den glæde, som man hundrede procent selv har skabt. Nu skaber vi den sammen, og det er også rigtig fedt, men jeg kunne også enormt godt lide det andet, siger Carsten, og Charlotte supplerer:

- Du møder også lidt færre mennesker. Jeg kan godt savne at have mine egne kollegaer, som man ikke deler med sin bedre halvdel. Vores berøringsflade rent professionelt er også blevet mindre nu hvor vi ofte møder de samme mennesker.

Men selvom der altid kan findes et minus til et plus, er de enige om, at den positive side stadig fylder mest. Og så er det dejligt, at de yngste i familien også nyder godt af beslutningen.

- Vores datter går jævnligt og siger, at det er fantastisk, at jeg ikke arbejder så meget, og at jeg er mere hjemme, smiler Carsten.