De mødte hinanden som børn: Nu bor ukrainske Olesia igen hjemme hos danske Thea

Da Olesia og hendes to sønner nærmede sig Billund onsdag den 23. februar, anede de ikke, at de sad i et af de allersidste mulige fly fra Kyiv.

Snart kørte de fra lufthavnen i lejebilen på vej til Olesias danske veninde Thea, der bor i Borum uden for Aarhus. Og de så frem til to ugers tiltrængt ferie.

Men dagen efter skete det, som ukrainske Olesia Verschenko frygtede allermest.

I nyhederne så hun og sønnerne dét, som ændrede alt i deres hjemland, rigtig meget i verden og dermed også deres situation her og nu. Deres hjemland Ukraine blev invaderet af Rusland.

"Vi kom til Danmark, fordi Thea havde været så sød at invitere os på et lille pusterum fra den anspændte situation i Ukraine. Det fyldte meget i skolen og overalt, og både drengene og jeg trængte til at få vores tanker lidt væk," fortæller Olesia.

Hendes mand skulle følge efter en uge senere, og hele familien skulle flyve hjem til Kyiv sammen den 9. marts. Men allerede dagen efter ankomsten blev det klart, at det nok måtte blive anderledes.

"Selvfølgelig skulle Olesia og hendes sønner blive her hos os, da tingene udviklede sig, det var da klart," siger Thea.

Så Olesia og de to sønner, Sviatoslav på 10 år og Myroslav på 16 år, blev i de åbne arme hos Thea og familien i landsbyen Borum, og alle værelser kom i brug i huset, som er en gammel skole.

Olesias mand blev i Kyiv. Som en mand imellem 18 og 60 år var han ikke længere tilladt at rejse ud af Ukraine efter invasionen. Men det ville han heller ikke.

"Der er brug for ham der," som Olesia siger.

En pause fra Tjernobyl

Venskabet mellem 44-årige Olesia Verschenko fra Ukraine og 43-årige Thea Vesti Pedersen fra Danmark går langt tilbage, og det havde også et helt specielt udgangspunkt.

For fem år efter katastrofen på det ukrainske atomkraftværk Tjernobyl i 1986, hvor en eksplosion førte til, at der slap radioaktiv stråling ud, kom Olesia til Danmark som et såkaldt Tjernobyl-barn hos Theas familie i Halling i Østjylland. Der var på det tidspunkt stadig brug for at komme væk fra området.

"Vi var 60 skolebørn fra Ukraine og Hviderusland, der kom hertil for at få en pause i sommeren 1991," fortæller Olesia, der dengang var 13 år.

Der er kun 70 kilometer fra Tjernobyl til Kyiv, hvor Olesia også boede dengang.

"Da Tjenobyl-ulykken skete, gik der et par uger, før vi fik at vide, at det var sket, og vi var bange for, hvad strålingen ville betyde," beretter hun.

Hver dag skulle man bl.a. tage lange varme bade, og i øvrigt skulle man dække sig mest muligt til. Olesias forældre tog deres børn med væk fra området en periode.

Så Olesia var glad, da der senere blev mulighed for en måned i Danmark. Hun havde aldrig været i udlandet før.

Olesia blev indkvarteret sammen med Thea på hendes værelse i bofællesskabet i Halling, som var den landsby, Thea voksede op i.

"Halling er ”et gadekryds”. Det var virkelig en lille verden, jeg voksede op i. Olesia kom fra millionbyen Kyiv. Så vi kom fra helt forskellige baggrunde, men vi lignede hinanden meget som personer," fortæller Thea.

"Vi var begge to meget generte," erindrer hun.

Olesia husker det på samme måde. De to unge piger skulle også lige turde tale engelsk med hinanden og resten af familien. Langsomt gik genertheden over, og et venskab spirede frem.

Sommeren gik med strandture, swimmingpools og lokale udflugter. Og da skoleåret begyndte, kom Olesia også med Thea i skole.

"Jeg hang mest ud der," indrømmer Olesia, for undervisningen foregik på dansk.

Da hun skulle flyve hjem fra København, blev al flytrafik annulleret i nogle dage, fordi der havde været et kupforsøg mod den sovjetiske præsident Gorbatjov.

"Sådan har det været i vores venskab," siger Thea.

"Der er sket dramatiske ting i verden, når vi har været sammen."

Fulgte med i hinandens liv

Fem år efter sommeren i Danmark besøgte Theas forældre Olesias familie i Kyiv – det var i 1996. Og de tog Olesia med sig tilbage på ferie i Danmark. I 1998 besøgte hun igen Thea og familien.

Da Facebook kom til, fulgte de med i hinandens liv ad den vej.

"Olesia har altid fyldt meget i min families bevidsthed. Vi har snakket om, hvad hun lavede, og hvordan det var, da hun var hos os," siger Thea.

"Og hvert år har mine forældre og jeg talt om, når det var Olesias fødselsdag i oktober."

De to kvinder har levet ret parallelle liv, som de siger, og har begge haft travlt med uddannelser, jobs og med at stifte familie og få børn. Olesia blev professor i økonomi på Universitetet i Kyiv, mens Thea er blevet musiker og underviser på konservatoriet i Aarhus.

Thea har ligesom Olesia fået to sønner, Aksel på 16 år og Otto på 14 – og så desuden lille Asta på 2 år.

Da tingene begyndte at blive intense i Ukraine, var det naturligt for Thea at invitere sin veninde til Danmark. Og da situationen derefter blev uoverskuelig, var Olesia – samtidig med at hun var knust over forholdene i sit hjemland – også lykkelig for at være i Borum.

" Det var et lykketræf, at vi kom til Danmark, 20 timer før krigen brød ud. Vi slap for at gå og rejse i dagevis, og vi var i sikkerhed fra første dag," siger Olesia.

"Jeg var dybt taknemmelig over, at vi var her og kunne blive her. Og Theas familie er jo en slags familie for mig."

I Theas øjne har Olesia været utrolig stærk.

"Det er man nødt til, når man har børn at tage sig af," siger Olesia.

Thea understreger, hvor glad hun var for, at Olesia og sønnerne blev. For hende har det føltes godt at kunne gøre noget i det, der ellers var en magtesløs situation.

Olesia fik ud fra sin erhvervserfaring meget hurtigt tilbudt et job i Danmark. Og hun indstillede sig hurtigt på at tage en dag ad gangen.

"Vi skal hjem igen, når vi kan," slår hun fast.

"Ukraine er i vores hjerter."