Derfor gør dit knuste hjerte fysisk ondt
Når du bliver forladt af en kæreste, kan det føles som en smerte, der aldrig går over. Og kærestesorg kan ligefrem føles pinligt, fordi den er banal, og han var jo en nar, så kom nu videre. Men selvom den gør dig sårbar, giver kærestesorgen også en vigtig erfaring. Især hvis du tør tale om den og være i den.
"Jeg har tabt mit hjerte, og kun du ved, hvor det er, jeg har tabt mit hjerte, gå ikke fra mig. Lige nu"... "Kom tilbage til mig, jeg elsker kun dig," ... "For jeg har ikke mere tilovers for kærlighed, og jeg er så færdig med din falske ærlighed, nu er det forbi, jeg skal more mig, jeg sagde, jeg har det meget bedre uden dig". Hvad enten du står midt i en kærestesorg eller er ovre den, så forstår du lige præcis, hvad Anne Linnet, Jørgen Klubien og Medina synger om i deres tekster. For kærestesorg er en universel følelse – og den kan sætte os i en undtagelsestilstand:
– Vi får et chok, og en almindelig reaktion er, at du ikke kan forstå, at det virkelig kan passe. Det kan sammenlignes med, når du slår dig: Det gør først ondt efter et stykke tid, fortæller gestaltterapeut og institutleder ved Nordisk Gestalt Institut Winnie Haarløv.
Det er typisk, at vi i den første fase oplever et chok og derefter kommer reaktionsfasen, forklarer hun:
– Følelserne raser mellem fortvivlelse, vrede, uretfærdighed, hævnlyst og selvfølgelig sorg.
LÆS OGSÅ: Hvem tør sige "Jeg elsker dig" først?
Det knuste hjerte gør fysisk ondt
Under kærestesorgen svinger dit humør. Det ene sekund kan du handle i raseri: skille dig af med alle ekskærestens ting for så det næste at bryde fuldstændig sammen.
– Vores krop reagerer, når følelsesregisteret bliver meget voldsomt. Man kan ligefrem blive syg, få halsbetændelse, forkølelse, ondt i ryggen og en gennemisnende træthed. Men hvordan den enkelte reagerer på kærestesorgen er meget forskelligt, understregner Winnie Haarløv.
Godt nok er det et noget fortærsket ordsprog, men mon der virkelig er noget om at snakken: at hjerte rimer på smerte?
– Mange oplever kærestesorg direkte fysisk, fortæller hjertelæge Henning Mølgaard:
– Det er ligesom at have en sten i hjertet. Det er vores nerver, der går mellem hjerte og hjerne, der giver en fornemmelse af, at sorgen sidder tungt i venstre side af brystkassen. De to organer er tæt forbudne, og hjernen er altså indrettet sådan, at den sorg, vi oplever efter et brud med en kæreste, refererer til vores hjerte og danner smerte. Det er også derfor, man siger, at sjælen sidder i hjertet.
Almindelig kærestesorg er som sådan ikke farligt, men man kan altså mærke den. Og i meget sjældne tilfælde kan nerveaktiviteten fra hjernen blive så voldsom, at den faktisk overbelaster hjertet i sådan grad, at det lammes, forklarer Henning Mølgaard og uddyber:
– Det kaldes "Broken Heart Syndrome". Hvert år indlægges omkring 30 personer og omkring to mister livet.
Kontroltab i kærestesorgen
Selvom det er blevet mere almindeligt, at vi går fra hinanden, er sorgen ikke blevet mindre af den grund:
– Når kærestesorgen er stor, bliver vi simpelthen ude af stand til at fungere, som vi plejer. Man kan næsten opleve, at man ikke er sig selv, forklarer Winnie Haarløv.
I kærestesorgen får følelserne fuldt flor. Det passer ikke just ind i det samfund, vi lever i i dag, hvor det er blevet et succesparameter at have kontrol – og hvor vi helst skal være lykkelige. Hele tiden.
– Vi skal også være forandringsparate, og mange af os har ikke dybere berøring med voldsomheden i vores følelsesregister til daglig. Men når kærestesorgen slår til, er det som en kampesten, du ikke kan flytte, uddyber hun.
Kærestesorgen gør os sårbare, og mange synes, den er pinlig, for pludselig er man jo alt det modsatte af en succes.
– Vi kan ikke kontrollere, hvad vi føler, men vi kan som voksne godt kontrollere, hvad vi gør med følelserne, og det er derfor, at det for mange er så ressourcekrævende at have kærestesorger. Vi bruger virkelig mange kræfter på at holde stiff upper lip: "Jeg skal bare op på hesten igen". Den typiske reaktion er jo, at man styrter i byen og kaster sig i armene på hvad som helst, der er 37 grader varmt, for at få bekræftet, at man stadig dur. Men vi lyver jo for os selv, vi vil jo ikke have købmandens Jørgen – vi vil have ham eller hende, som har forladt os! Og det er jo pinligt at indrømme.
LÆS OGSÅ: Derfor er det godt at rase ud i ny og næ
Vi lærer noget af kærestesorger
Det spørgsmål, vi nok alle sammen gerne vil have svar på, er: "Hvor lang tid varer kærestesorgen?" Til det svarer Winnie Haarløv:
– Til den går væk. Og fortsætter:
– Kærestesorger er nok en af de ting, der vil være rare at undvære, men at mærke sorg er jo livslektioner. Det åbner vores sind, vores følelser og vores forståelse for, at vi nogle gange bliver slået i gulvet. Det gør os mere empatiske over for dem, vi møder. De forskellige trin, der er mellem den dybeste sorg og den højeste lykke, er altså vigtige for vores forståelse og for vores fortolkning af verden. Det giver os bedre selvindsigt: Hvem er vi egentlig, og hvad er det, vi søger?
Eksperter
Winnie Haarløv, 66, gestaltterapeut, institutleder ved Nordisk Gestalt Institut. Blandt andet forfatter til bogen "Førstehjælp til knuste hjerter".
Henning Mølgaard, 62, klinisk professor, hjerteforsker og overlæge ved Skejby sygehus
LÆS OGSÅ: “Hvis man har en diagnose, er man tosset, og hvis man ikke har én, er man bare pylret”
LÆS OGSÅ: Kan man lære at finde kærligheden?
LÆS OGSÅ: Sig tak og bliv lykkelig