Det gør du, hvis du forelsker dig i en anden
I et langt parforhold kan det hænde, at man bliver forelsket i en anden. Men før du gør noget overilet, så læs parterapeutens råd.
Ofte kan en midlertidig forelskelse i en anden end din ægtefælle eller partner nemlig være den trigger, som fører til skilsmisse, selvom den nye forelskelse ikke nødvendigvis varer ved.
Den kan derimod være tegn på, at den ene part savner noget i forholdet, mener parterapeut Katinka Strøm Lyngroth.
- Hvis man har været i et mere eller mindre lunkent forhold over tid, kan en pludselig forelskelse og det at blive set og bekræftet af en anden person give anledning til følelser som kan forveksles med forelskelse. Kontakten med den anden kan også være udtryk for et behov for spænding og romantik, som ikke er blevet dæket læne. Men det er ikke sikkert, at det er den anden person, du er forelsket i, men de følelser den person fremkalder hos dig, siger Katinka Strøm Lyngroth.
Der findes ikke noget entydigt svar på om og hvornår, det er rigtigt at fortælle sin partner om sådanne følelser.
LÆS OGSÅ: Se 10 veje til bedre (og mere) sex
Men parterapeuten anbefaler først og fremmest at lægge nøje mærke til, hvad man tænker og føler og at snakke med partneren om, hvordan I har det i forholdet, og hvad I eventuelt kan gøre for at få det bedre sammen.
- Det er muligt for et par at finde tilbage til hinanden efter en forelskelse og til og med utroskab. Men det kræver, at parret har et fælles fundament, det vil sige en robust kærlighed og vilje til at gøre det, der skal til for at bevare og videreudvikle forholdet, siger Katinka Strøm Lyngroth og fortsætter:
- I nogle forhold er dette fundament for svagt eller ikke til stede i det hele taget. Så kan en forelskelse eller en "affære" være en katalysator for erkendelsen af forholdets manglende levedygtighed.
Det gør du hvis en af jer forelsker sig i en anden
Hvis en af parterne forelsker sig i en anden, er det oftest et symptom på, at noget ikke er, som det skal være i forholdet. Derfor er det en god idé at se nærmere på sit forhold, inden man kaster sig i armene på en anden. For måske skyldes de kølnede følelse blot en periode med tidspres, dårlig kommunikation og at man har "glemt" at være kærester, mener parterapeuten.
I sådan en situation er man disponeret for at opleve en romantisk eller seksuel interesse for andre, tilføjer hun og kommer med følgende tip til, hvad du kan tænke over:
Er der noge du savner i parforholdet, og i så fald hvad?
Er parforholdet "tørret ud" på grund af manglende næring, og kan I gøre noget ved det?
Hvad tiltrækker dig ved den person, du er blevet forelsket i?
Er det selve personen du er forelsket i, eller kan det være spændingen, opmærksomheden eller andet som gør, at du føler det sådan?
En forelskelse kan komme og gå. Et forhold skal dyrkes.
LÆS OGSÅ: Ekspert: Sådan bevarer I gnisten
Kilde: Kvinneguiden.no