Det nemmeste er at være pæn og gå uden om konflikterne. Det er også den sikre genvej til at gå fra hinanden
Hvis du vil holde liv i dit parforhold, skal I skændes. Det er nemlig også i konflikterne, vi viser, hvem vi er, - og lærer den anden at kende.
Af Daisy Løvendahl
KLUMME: Da jeg blev kæreste med min mand, havde han et ideal om, at vi ikke skulle skændes. Han har aldrig skændtes med sine kærester og kommer fra et hjem præget af stor harmoni. Jeg råbte ad ham inden for den første måned, vi var sammen. Det gør man der, hvor jeg kommer fra. Mine forældre har i dag været sammen i 40 år. Min mands forældre har været skilt i 16 år.
LÆS OGSÅ: Her er nøglen til at holde begæret i live
Der er værdi i at turde være uenige og have konflikt. Særligt, hvis man kan have konflikterne velvidende, at man ikke går fra hinanden, bare fordi man skændes. Uanset om skænderier er med højt hår og spansk drama eller er mere nordiske i stilen, mener jeg, at konflikterne viser, at man er to mennesker, der er helhjertet sammen, og som vælger hinanden. Alternativet, hvor man hele tiden lader som om, alt er problemfrit, og man er enige om alt, skaber afstand. Når jeg hører nogle sige, at de aldrig skændes, bliver jeg bekymret. Det giver nemlig kun mening, hvis man tilfældigvis er to mennesker, som hele tiden mener og føler det samme. Og hvem oplever det med sin partner?
LÆS OGSÅ: "Jeg vil aldrig vågne og tænke, at der var en dybere årsag til, at min søn døde"
Mange af dem, som ikke skændes, har trukket sig. De har valgt at lade være, fordi de ikke orker det. Fordi de er bange for konflikten, bange for at miste kærligheden og bange for at vise, hvem de er. Problemet er, at de færreste har lyst til at leve et helt liv sådan. Så når vi trækker os fra konflikten, siger ja, når vi mener nej, er vi simpelthen på vej i en anden retning.
Forleden talte jeg med en skøn dame. Hun kom ind ad døren i et brus af frisk luft, med mørklilla negle og lyst hår i en knold. 2. januar havde hun sagt til sin mand, at hun ville skilles. Hun beskrev, hvordan de hvert år, siden de flyttede sammen for 8 år siden, var rykket 10 centimeter længere væk fra hinanden i sengen. I dag sov de med to børn i midten, og hun kunne ikke længere mærke kærlighed og samhørighed med sin mand. Hun beskrev, hvordan hun hele tiden gav en smule mere af sig selv til børnene og ham for at få det hele til at fungere uden gnidninger. Ved nytåret havde hun set for sit indre blik, hvordan hele hendes liv var forsvundet ned i de 80 centimeter, der nu var imellem dem, når de sov.
For mange er idealet om parforhold kædet sammen med et billede af evig idyl og enighed. Det er et billede af to, som hele tiden er i samklang. Virkeligheden for mange voksne med hver sin karriere, børn, hverdag og konstant pres med at få det hele til at fungere er, at man bliver uenige om prioriteterne. Man ønsker måske noget forskelligt, og man har brug for sit eget. Og det er potentielt super godt. Ikke fordi det er nemt at navigere i, men fordi det giver os mulighed for at vise, hvem vi er, og opdage den anden.
Du er sikkert ikke den i dag, som du var, da du første gang kyssede din kæreste. Ligesom din kæreste sikkert også har forandret sig i den tid, I har været sammen. Derfor skal I byde konflikterne velkommen og se dem som en mulighed for at blive klogere på både jer selv og jeres partner. Alternativet er, at det usagte bliver til endnu 10 centimeters afstand på madrassen.
Der er selvfølgelig stor forskel på de konflikter, som bygger et forhold op, og dem, der bare river det ned. Da min mand erkendte, at han sammen med mig ville få et liv med hyppige skænderier om alt lige fra weekendens planer til verdens udvikling, indførte han et princip for gode skænderier: Vi skal blive klogere af dem. Det gør vi ikke altid, men så tager vi en tur til ... Og det er dybest set pointen.
Det nemmeste, man kan gøre i denne verden, er at være pæn og gå uden om konflikterne. Det er også den sikre genvej til at gå hver for sig. Gå i stedet ind i det, I er uenige om. Tag imod det, som gør jer forskellige, og se det som energi til jeres forhold. Vov at være forskellige mennesker, og bliv ved med at opdage hinanden. Ligesom I gjorde, da I lærte hinanden at kende. Par, som tør skændes, som tør have konflikter, og som tør være forskellige, er også par, som bliver ved med at opdage hinanden, og som bliver ved med at bygge kærligheden op med lidenskab og integritet. Vi skal turde være uenige og konflikte for at mærke hinanden og rykke tættere sammen igen. Vi skal turde vise, hvem vi er, for at blive set ...
5 mærkbare råd til bedre konflikter
1. Drop at have ret
Rigtigt mange skænderier strander i negative spiraler, fordi de kommer til at handle om, hvem der har ret. Hvis du gerne vil blive klogere af at skændes, kræver det en forståelse for, at ingen har ret. Ingen sidder med de vises sten og ved, hvordan det hele er meget bedre, eller hvad der var det rigtige i en tidligere situation. Så en genvej til langt bedre skænderier er at droppe ideen om, at nogen eller noget er mere rigtigt end andet. Og ja, det er super svært. Særligt når man nu har ret ... Men altså: Hvad vil du helst have? Ret eller visdom?
2. Vær nysgerrig
Når du inviterer din nysgerrighed med i dine skænderier og prøver at udfolde den, sker der noget ret skønt. Nysgerrigheden kan nemlig hjælpe os til at se tingene fra flere vinkler og til at opdage noget nyt. Når du i stedet for at være helt optaget af dit eget syn på tingene begynder at spørge nysgerrigt ind til den anden, får du et indblik i, hvad den anden oplever, som er enormt værdifuldt. Ikke fordi du behøver at være enig, men fordi det bringer dig tættere på din kæreste og på, hvordan han oplever verden.
3. Accepter, at I er uenige, og vær sammen alligevel
Nogle konflikter kan ikke løses. Det kan være en ret provokerende tanke, men det er sådan, det er. Der er ting, som man aldrig – trods nysgerrighed og visdom – bliver enige om. Kunsten er så at acceptere, at I netop på dette punkt er forskellige. Når I har accepteret det, må I finde en pragmatisk løsning, hvis der er brug for det, og ellers erkende, at denne konflikt vil komme og gå. Det er ikke idyllisk, men med lidt held kan det blive ret interessant og måske også spændende. Lidenskab er trods alt ikke kun bygget af harmoni, samklang og enighed.
4. Hav modet til at være urimelig
Hvis du er, ligesom jeg selv er, så er du sikkert nogle gange hamrende urimelig. Der er formentlig ting, du holder tilbage, fordi du ved, at det ikke får dig til at fremstå som verdens sejeste kvinde, men helt ærligt – det er langt sejere at eje sine urimeligheder, særheder og ønsker end at lukke dem inde i forsøget på at være perfekt. Hav derfor modet til at bede om det, du ønsker, skabe det, du drømmer om, og sige det, du føler. Også når det er urimeligt.
5. Tag og giv, alt efter hvem du er
Den ene af jer vasker sikkert mere tøj end den anden eller henter børn oftere. Eller den ene af jer er den, der altid tager bilen til eftersyn eller klipper hækken. Og hvad så? Ideen om lighed, og at alle skal gøre det samme, er både super usexet og mega dræbende for parforholdets dynamik. I stedet for at plage dig selv eller din partner med, hvem der gjorde hvad hvornår, og hvem der gør hvad mest, så drop ligheden til fordel for, at begge parter byder ind alt efter styrker og overskud. På den måde er der sandsynligvis noget, som vil blive gjort mindre eller mindre 'godt', men er det ikke bedre end lange diskussioner og en lighed, der efterlader to trætte mennesker? Ideen om, at man begge er del af fællesskabet og både tager fra det og giver til det, er langt mere levende og interessant at leve med end et millimeterdemokrati, hvor ligheden er et ideal.
LÆS OGSÅ: Kvinders markedsværdi falder ikke efter de 40 – det er en medieskabt floskel
LÆS OGSÅ: Man kan ikke blive voldtaget af sin partner – eller kan man?
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: Voldtægt er aldrig offerets skyld