Ditte Giese: ”Der kan komme noget godt ud af en skilsmisse, selvom det også er noget lort”

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?

"At jeg er vildt god til kriser. Mit voksne liv har på mange måder været et orienteringsløb af skiftende kriser, min mors død, min egen skilsmisse og mit helbred for eksempel, men jeg er god til kriser. Jeg går ikke i panik og falder sjældent ned i et sort hul, men bygger i stedet mig selv op igen og ved, at jeg kan klare det. Når man har været i et par kriser, så bliver alting sat i perspektiv, og jeg takker hver dag Gud for, at jeg har et rask og glad barn, at der findes vidunderlig medicin i verden, at jeg har en familie, der elsker mig, og jeg bor i et tillidsfuldt og velorganiseret land."

Din nye bog ”Ulige uger” tager netop udgangspunkt i én af de kriser, nemlig skilsmissen. Hvorfor var det vigtigt for dig at skrive en bog om det?

"Da jeg blev skilt fra min mand gennem 10 år, var jeg den første i min omgangskreds til at gå igennem en skilsmisse. Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle navigere i det. Jeg var helt i chok over, at jeg faktisk var blevet skilt, for det var ikke mit valg. Jeg ledte derfor efter nogen, som jeg kunne lære af. Efterfølgende er mange af mine veninder blevet skilt, og jeg kunne se på dem, at de gik igennem præcis det samme som mig."

LÆS OGSÅ: Anja Camilla Alajdi: "Det er jo helt sindssygt, hvor meget unge mennesker drikker"

"De havde mange af de samme følelser. Chok, vrede, benægtelse, tvivl og selvhad. Men de havde også mange af de samme spørgsmål. Derfor besluttede jeg mig for at skrive denne bog. En kvinde-til-kvinde-guide om, hvordan man kommer igennem skilsmissen, som gerne skulle give en fornemmelse af, at det hele nok skal gå. Det er ikke nødvendigvis en katastrofe eller verdens undergang at blive skilt. Det kan blive godt igen."

Hvordan håndterede du din egen skilsmisse?

"Meget klassisk, tror jeg. Med massive doser alkohol og selvhad. Det første år var i hvert fald meget hadfyldte, men så tog jeg en aktiv beslutning om, at det, at jeg var blevet skilt, ikke skulle ødelægge mit liv. Jeg ville ikke være sådan en martyr, der sad efter 20 år og stadig spruttede af vrede og råbte: ”Du har stjålet min mand” til en anden kvinde. Derfor besluttede jeg at give slip på vreden og komme videre med mit liv."

Hvad gjorde du for at komme videre?

"Jeg vil lige indskyde, at man ikke nødvendigvis skal skynde sig videre. Jeg synes godt, at man må dvæle ved at være ked af det og vred. Men det er også vigtigt, at man på et tidspunkt rejser sig fra det og ser, hvad der er på den anden side."

"For mig hjalp det meget at finde sammen med nogle ligesindede og skrue lidt ned for de venner, der var i gang med at lave efternølerbørn og købe et større rækkehus. For når man står lige der efter skilsmissen, har man ikke brug for sine søde monogame venner i faste parforhold. Man er nødt til at finde nogen, der er det samme sted som en selv."

"Nogen som man kan snakke med om dates, og som man kan tage til fest med. Udover det skal man prøve at skabe noget nyt. Hvis man bare afleverer sit barn, kører på arbejde, køber ind og henter sit barn igen – dag efter dag, sker der ikke noget nyt. Man er nødt til at slå lidt på tromme for sig selv og skabe noget. Holde en fest. Lave en gruppe. Jeg lavede f.eks. en klub, som vi kaldte MILF-klubben, hvor vi var fem nyskilte kvinder."

"Vi var det samme sted i livet og sås derfor intenst i to år. I dag ses vi ikke så meget, fordi vi er andre steder, men jeg har stadigvæk en kæmpe kærlighed til dem, fordi vi hjalp hinanden igennem en turbulent periode."

Hvilke spørgsmål var det især, der fyldte for dig i processen efter din skilsmisse?

"Jeg havde meget svært ved det her med at møde andre partnere. Jeg er et forholdsvist monogamt menneske, og jeg kunne mærke, at jeg blev ved med at være monogam med en mand, der for længst var i et andet parforhold. Det kan jo ikke rigtigt betale sig, men jeg havde meget fysisk, kropsligt og følelsesmæssigt mindreværd i forhold til at skulle kaste mig ud i dating og noget med en ny partner. Derfor gik jeg og slog mig selv i hovedet over, at jeg var forkert, og at der sikkert aldrig var nogen, der ville kunne lide mig igen."

LÆS OGSÅ: Kasper Winding: ”Det der med at spise kan virkelig meget”

Overvejede du på noget tidspunkt, at du aldrig skulle have en partner igen?

"Ja, det gjorde jeg. Især i det første lange stykke tid efter, at jeg blev skilt. Der søgte jeg slet ikke efter en partner. Der skulle jeg bare have det sjovt. Det er der også noget smukt ved. Der er ofte en fortælling om, at man er lidt sørgelig, hvis man er single, men det er man overhovedet ikke. Jeg kan huske, at min bedste ven sagde til mig, om ikke livsstilen med at være single faktisk passede bedre til mig, fordi jeg virkede så glad, når jeg havde alle mulige relationer til alle mulige spændende mænd."

"Der var eventyr hver dag. Men på et tidspunkt fik jeg alligevel lyst til, at der skulle ske noget mere stabilt – selvom jeg også var åben overfor, at det godt kunne være, at det aldrig ville ske. Men det gjorde det så, selvom jeg ikke opsøgte det. Jeg tror, at der er mange, der tænker, at nu er alt slut, når de bliver skilt. Men det er det altså ikke. Man kan stadig flytte til udlandet, få en ny kæreste, købe røde sko eller blive sejler, hvis man har lyst til det."

"Selvfølgelig er en skilsmisse synd for børnene, og selvfølgelig skal man kæmpe så længe, man kan, men hvis man skal skilles, kan man lige så godt bruge det til at mærke, om der er noget i ens liv, man vil gøre anderledes. På den måde kan der komme noget godt ud af en skilsmisse, selvom det også er noget lort."