Ditte og Louise talte om det, længe før det blev moderne – og nu hyldes de for det

I de fire store interviews, ALT for damerne har lavet med Ditte Hansen og Louise Mieritz siden 2016, har de talt om det samme hver gang. Duoen har kredset om feminisme og mangfoldighed, længe før det blev moderne.

For eksempel sagde de det her dengang i 2016, hvor de var aktuelle med anden sæson af deres tv-serie ”Ditte og Louise”:

”Kvinder holder op med at være i billedet, når de når en vis alder. Det synes jeg er møgærgerligt, for jeg har lyst til at spejle mig i alle slags mennesker”.

Da jeg mødte dem på Folkemødet to år senere, var deres normkritiske satire blevet til spillefilmen ”Ditte og Louise”. Her er plottet, at Ditte efter at være blevet vraget til en birolle som afdanket prostitueret klæder sig ud som mand og får en hovedrolle som viking.

I interviewet talte de om patriarkatet, internaliseret kvindehad og en strukturel skævvridning. Om, hvordan der er mindre plads til kvinder end mænd i verden. Og at de ville vænne os til at se kvinder med både rynker og deller på film.

”Det flytter noget. Det, der findes på film, det findes i verden, og det betyder noget”, understregede Ditte.

Læs også

Ditte & Louise: "Vi værner meget om den der hyggesexisme i Danmark"

Efter interviewet talte vi videre over et glas rosé, og snakken faldt på, hvorfor vi som kvindeblade altid havde en ung, slank model på forsiden. Jeg måtte høre mig selv argumentere for, at det simpelthen solgte bedst.

Men Ditte og Louise skubbede til noget hos os: Kunne vi ved at gøre plads til flere kvinder i alle aldre, farver og faconer på forsiden være med til at skubbe til billedet af ”det normale”?

Vi måtte jo indrømme, at vi som dameblad havde bidraget til et snævert skønhedsideal, som de færreste kunne leve op til.

Ligesom de dengang satte noget i gang hos Danmarks største kvindeblad, har de ved at insistere været med til at rykke normerne hos os allesammen, og nu oplever de en ny medvind:

"Det er så stort, at vi har fået ”folkets pris”, for det betyder, at nu er det bredt. Kvinder har interesseret sig for de her emner lidt i smug, men vi nu kigger vi alle sammen med. Det føles som en sejr," siger Ditte Hansen.

"Vi har oplevet en ny nysgerrighed på fortællinger om kvinder. Det er nemmere at komme igennem nu, end sidst vi snakkede. For dengang blev vi altid spurgt ”hvad med de mandlige seere?”. Det gør vi stadigvæk, men ikke lige så meget."

Når man beder dem om at pege på, hvad der har rykket sig og hvorfor, er der især én bestemt begivenhed, der falder dem ind: Sofie Lindes tale i august 2020.

"Det var et ægte skred med Sofie Linde. Det betød meget for sagen, at den blev omfavnet af et menneske, som var vores allesammens, en, som var sej og cool og havde humor og var megakendt. Det har betydet, at mange tænker, at feminisme er cool, og at man godt kan eje det uden at være en sur og hysterisk én ude i hjørnet eller et levn fra 70’erne."

"Sofie havde ”den” og sagde, det var vigtigt. Det gav enormt meget medvind for os alle sammen," siger Ditte og minder os om alle de foregående gange, hvor kvinder ikke bakkede op.

Læs også

Ditte og Louise: Vi gider ikke holde kæft og være smukke

"Det er nyt, at vi ikke bare er bystanders. Med Sofie var det nemmere …"

Men er det ikke lidt svagt af os, at vi først vil være med, når det er sammen med den seje pige og på ”det rigtige hold?”.

"Jo det er det da, og menneskeligt. Derfor var det vigtigt, hun gjorde det," siger Ditte.

Louise: "Det nye er, at vi har fået ord for det. For eksempel ”metoo”, det betyder jo ”også mig”. Der er ikke noget værre end at blive udstødt af flokken og føle sig helt alene. At vi taler højt om fælles oplevelser, er så vigtigt for, hvordan vi gebærder os i verden."

"Det er heldigvis næsten blevet moderne at dele skam og andre grimme følelser. En eller anden form for ”kan vi være fælles om det grimme og bakke hinanden op om det?”.

Hvad er der godt ved det?

Det var også hovedtemaet i ”Dansegarderoben”, hvor Sussi lever med en voldelig mand, som hun dækker over. Først da hendes kolleger bliver indlemmet i hendes hemmelighed, lykkes det hende at slippe væk.

Louise: "Der kommer ikke noget godt ud af, at vi går og tror, vi er konkurrenter med hinanden og har en masse hemmeligheder, som vi aldrig har tænkt os at sige højt i frygt for, at det bliver brugt imod os. Vi er nødt til at løfte i flok. Det handler om at turde overkomme skammen – og så opleve, at der er nogen, der siger ”det kender vi godt, og du er ikke alene”."

Her rammer hun præcist ind i hele tanken bag ALT for damernes Søstersindpris.

Hun uddyber:

"Søstersind er, at jeg ikke føler mig afgrænset, men at jeg oplever, at andre kvinder er en forlængelse af mig selv. At vi er forbundet."

Ditte: "For mig er søstersind at løfte andre kvinder, for jeg synes, det er det modsatte af det, vi har gjort. Det er at tage andre kvinder med eller pege på dem, hver gang du har muligheden. Peg på kvindelige kunstnere, politikere. Hver gang du ser en kvinde gøre noget godt, så peg på hende og send energi den vej."

Læs også

Ditte og Louise: Kvinder har hele tiden en spændetrøje på

Hvordan praktiserer I det selv?

Ditte: "Jeg skriver bagom. Hvis nogen f.eks. er blevet udskældt, bare skriv ”vi står bag dig”, ”du er ikke alene”, ”vi er mange, der har det ligesom dig”."

Louise: "Instagram har gjort det dejligt nemt at gøre det. I gamle dage stod man til en eller anden premierefest, ”åh nej, der er hun, hende der tager alle mine jobs”."

Ditte: "Ja, nu kan man lave et shoutout på Instagram i stedet for: Sende en løftet arm eller et hjerte, så alle kan se, at man støtter det, vedkommende gør. At man siger ”jeg er ikke i konkurrence med hende, der står derovre og laver det samme som mig – jeg peger på hende og siger, hun er dygtig”."

Louise: "Ja, så man opløser konkurrencen."

"Det er blevet cool at have søstersind, og det skal vi malke, så det slår dybe rødder, og det er noget, man bare gør. Så når der er en, der er i nød, så er vi sådan ”hvordan kan vi hjælpe?”," siger Louise.

Ditte Hansen drømmer om at brede begrebet ud, så det ikke handler om kvinder, men om værdier:

"Det skal omfatte en solidaritet med omsorgsfag og feministisk økonomi og løfte de kvindelige fag, for de er ikke anerkendt og værdisat. Det er noget strukturelt i samfundet, hvor vi skal løfte det kvindelige og sætte pris på det. Og det rammer os jo, for folk vil ikke være det, fordi det ikke er værdsat."

Hvordan kan vi bruge søstersind til at flytte det?

Louise: "Ved at blive ved med at have samtalen om det og blive ved med at oplyse os selv og hinanden, hvis man synes, det er vigtigt."

Ditte: "Nu handler det om et paradigmeskifte mod noget, der handler om noget andet end vækst. En rummelighed og omsorg. Vi har brug for forskning, hvor måleenhederne passer på værdien af omsorg."