-
JUHU! Nu kan du streame ny sæson af 'Criminal Minds'
-
Optagelserne i gang: 'Hånd i hånd' vender snart tilbage med ny sæson
-
UHHHH! Får 'Modern Family'-stjerne sin egen spinoff-serie?
-
Ny sæson af '13 Reasons Why': Dét skal du se på Netflix
-
Narkoopgør og en hed affære: Dét skal du se på HBO Nordic
-
Stort familiedrama og traumatiseret heroinmisbruger: Dét skal du se på HBO Nordic
-
Narkokrig og racespændinger: Dét skal du se på Netflix
-
Hemmelig mission og en glemt mors dag: Dét skal du se på Netflix
-
Vildt hash-drama og excentriske nonner: Dét skal du se på HBO Nordic
-
Ny 'Prison Break'-sæson på vej: Dét kan du glæde dig til
-
WOW! Her kan du se de nye 'Beverly Hills'-afsnit endnu tidligere
-
CHOK: Stopper populær serie efter denne sæson?
-
HOT NEWS: Nu kan du streame hele 'Desperate Housewives'
-
HOT NEWS! Fanfavorit vender tilbage til 'NCIS'
-
Nu kan du streame ny 'NCIS'-sæson
"Den store bagedyst"-Emma har lært en vigtig lektie hjemmefra - og den deler hun gerne med andre
Emma Holm Plantener fra 'Den store bagedyst' fortæller her om deltagelsen i programmet, hendes store passion for Frankrig og den travle hverdag, hun trives i.
Denne artikel blev først bragt hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
Det første der møder os, da vi træder ind i den lyse, nybyggede lejlighed på femte sal midt i København, er en sødlig duft fra ovnen, efterfulgt af et varmt smil fra Emma Holm Plantener, 23 år, der er ved at forberede en smagsoplevelse til os.
"Tilmeldingen til 'Den store bagedyst' startede som en sjov idé i toget med tømmermænd på vej fra Esbjerg til København. Jeg tænkte: ”Hvad er det værste, der kan ske?,” siger hun, som på trods af, at hun ikke troede på, hun ville blive udtaget, sendte sin ansøgning afsted.
"Da jeg blev ringet op og inviteret til tredje og sidste casting, som foregik i Aarhus, var det samtidig med en planlagt ferie, så jeg tænkte: ”Enten slutter det her, eller også går jeg all in,” lyder det fra Emma Holm Plantener, som byttede flybilletten til sydens sol ud med en plads i bagedystteltet.
For Emma Holm Plantener, som har en tætpakket hverdag, har det været udfordrende, lærerigt og sjovt at være med i programmet.
"Generelt er jeg tidsoptimist og vil gerne nå det hele," fortæller hun, der siden barns ben har været vant til at improvisere og yde sit bedste i pressede situationer – en evne, der kom hende til gavn under optagelserne.
"Jeg har tit siddet i toget på vej til Randers og tegnet pynten på mine kager, da jeg ikke fik øvet den hjemmefra," siger Emma og fortæller, at den store oplevelse har lært hende at omfavne sin tidsoptimisme og acceptere, at perfektion ikke er alt.
"Hvis jeg bare gør mit bedste og knokler på, så når jeg jo i mål. Jeg har ikke et behov for, at alt skal være perfekt."
Forkærlighed for Frankrig
Emma Holm Plantener læser samfundsfag og psykologi på universitetet, og så arbejder hun 20 timer om ugen i Beskæftigelsesministeriet. Derudover bruger hun fem timer hver tirsdag sammen med sin søster på en ungdomsskole, hvor de underviser i fransk madlavning og kultur.
"Vi har begge to en frankofil passion og elsker madlavning, og det har vi gjort, siden vi var helt små. Vi fik muligheden for at oprette vores eget hold på ungdomsskolen, så den greb vi med det samme," fortæller hun, som dog ikke kommer ud af en fransk familie, men har brugt utallige sommerferier i Frankrig.
"Jeg har lært hjemmefra, at man skal hjælpe andre og vise overskud. Og jeg elsker at lære fra mig og inspirere andre," siger hun.