Få spa-ejerens skønhedstips
Kan du anbefale ét produkt, du ikke kunne leve uden?
- Min håndcreme fra Pañpuri. Jeg har prøvet alverdens dyre håndcremer, men dette er den første, der virkelig holder hvad den lover, og det produkt jeg sælger absolut flest af igen og igen i min spa. Efter jeg er begyndt at bruge den, har jeg aldrig mere flossede negle eller neglerødder. Til gengæld gror mine negle som aldrig før og er meget stærke.
Nourishing hand Cream, 75 ml, Pañpuri, 165 kr.
Læserservice: Pañpuri, hos Pure Nature, 26 72 65 57, Purenature.dk
Hvilke skønhedsprodukter har du altid i tasken?
- Førnævnte håndcreme og og en rosa lip gloss fra Mineralogie.
Natural Lip Gloss ”Strawberry Fields”, Mineralogie, 149 kr.
Læserservice: Mineralogie, 33 32 33 22
Hvad er din skønhedshemmelighed?
- At ”tage fri” fra mand og børn, stresse af og ride en tur i skoven!
Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?
- Brug lækre naturlige produkter med de skønneste dufte, som får dig til at føle dig glad og feminin hver dag.