Ifølge Dy Plambeck hjælper vin mod mange ting, men der er særligt én situation, hvor den ikke hjælper…

Hvad er det bedste ved vin?

“Duften. Smagen. Køligheden. Og så alt det, der følger med vinen, hele det sociale aspekt. Der er jo næsten ikke noget bedre end en sommeraften, gode venner, en flaske vin på bordet og lyset, der fortsætter næsten hele natten igennem.

Læs også

Sofie droppede medicinstudiet for at producere vin: ”Jeg hævede alt, hvad der stod på min konto”

Da min kæreste og jeg var på vores første date, delte vi en flaske vin på kajen på Refshaleøen. Han havde taget en flaske hvidvin med i sin taske og pakket vinen ind i avispapir. Allerede der blev jeg lidt vild med ham, fordi han havde gjort sig umage. Vinen skulle være kold.”

Hvad forbinder du med vinens ånd?

“Vin og ånd er tæt knyttet sammen. Se bare på evangelierne. Jesus beskriver Gud som en vinbonde og sig selv som et vintræ. Og han gør vand til vin. Når jeg er i kirke og går til alters, drikker jeg altervin, Jesu Kristi blod, som det kaldes. Det har jeg altid syntes, var lidt voldsomt. At vin også er blod, eller i hvert fald symboliserer det. Men det viser også, hvor kraftfuld vin opfattes, også kulturelt.

Forskning viser, at mennesket drak vin længe før Kristus. Vinens historie spinder altså over tusinder af år og er forbundet til mennesket og dets civilisation. Det er ikke noget, jeg tænker på, når jeg drikker vin – at sådan gjorde de også i Romerriget og længe før. Men alligevel. Så mærker jeg forbindelsen til historien.”

Hvad drikker du helst? Og med hvem?

“Jeg drikker helst hvidvin eller orangevin, gerne i stuen i mit hus i skoven sammen med min kæreste, mens vi skiftes til at sætte lp’er på. Det er nogle af de bedste aftener. Vi hører musik, drikker god vin, snakker, griner og danser.

Under corona, hvor man jo ikke så særligt mange mennesker – og slet ikke gik til fester – lavede vi nogle gode fester i stuen, bare os to. Mine yndlingsvine er Greco di Tufo og Langhe Arneis, en god riesling som Kung Fu Girl og orangevine fra Georgien og Italien. I det hele taget elsker jeg italienske vine. Og Chablis fra Frankrig.”

Bruger du vinen i din kreative proces?

“Nej. Jeg er altid helt ædru, når jeg skriver, ellers duer det ikke. Jeg ved godt, at der er mange forfattere og kunstnere generelt, der skriver bedst på et glas eller en joint. Eller i hvert fald eksperimenterer med det. Det har jeg prøvet en aften, hvor jeg slet ikke var inspireret, men havde en bestillingsopgave, som jeg skulle aflevere dagen efter. Jeg drak to glas vin og satte mig til tasterne i håb om, at vinens ånd ville hjælpe mig, men der skete ikke andet, end at jeg faldt i søvn hen over tastaturet. Men jeg havde også et lille barn og var i søvnunderskud.”

Hvad kan vin aldrig løse?

“Alvorlige problemer. Jeg kan dele en flaske vin med en veninde og rase over en eller anden uretfærdighed eller én, der har været en idiot, eller at jeg selv har været et kvaj. Men alvorlige problemer og livskriser som sygdom, dødsfald eller skilsmisse hjælper vin ikke på. I hvert fald ikke for mig. Og heller ikke skrivekriser.

Læs også

Therese Phillipsen blev skambidt af anmelderne – nu er hun endt som millionær

Da min ældste datters far og jeg gik fra hinanden, kom min veninde forbi med en stor flaske portvin. “Du drikker et glas hver aften, før du går i seng,” sagde hun, “så hovedet slapper af.” Det gjorde jeg og lå vågen og stirrede ud på skoven, mens en begyndende hovedpine trak ind over mig. Det hjalp ikke en dyt.”

Må man drikke alene?

“Ja. Nu har jeg to små børn, eller en på snart halvandet og en på otte år. En sommeraften, når de er puttet, kan jeg godt finde på at sætte en plade på, åbne min terrassedør og sidde og se ud på sommeren eller læse og så drikke et enkelt glas vin.

Når det er sagt, synes jeg også, at vi har en voldsom alkoholkultur i Danmark. Man kan ikke gå til et arrangement, uden der serveres alkohol, også om eftermiddagen på en hverdag. I hvert fald ikke i den kunstneriske branche, hvor jeg kommer en del. Og hvor man stadig skal se langt efter noget ikke-alkoholisk at drikke.

Alkoholisme er et samfundsproblem, som vi ikke taler nok om, og som måske også er svært at spotte, fordi vi har en kultur, hvor mange drikker meget, og det kan være svært at se, hvem der drikker for meget. Jeg har en veninde, der bor i Norge og tilbød de andre forældre i hendes barns klasse et glas vin, når de kom og hentede deres børn. Det gjorde nordmændene helt perplekse. Af og til var der én, der sagde: “Jo, så måske lidt, i en kop.” Børnene måtte ikke se, at det var vin, de drak. De skulle tro, at det var kaffe.”

Er der en særlig vin, der kalder minder frem hos dig?

“Nogle gange, når jeg drikker et glas billig papvin, kan jeg huske dengang, jeg gik til halbal i provinsen, og vi gemte en frygtelig syrlig rosé i en busk nær gymnastikhallen, som vi indimellem gik ud og drak af til festen, fordi vi ikke havde råd til at købe noget i tikrone-baren.”

Er der noget vin, du aldrig drikker?

“Jeg drikker meget sjældent rødvin. Efter min første graviditet er jeg nærmest holdt op med at drikke rødvin og spise svinekød. Jeg kunne ikke holde lugten ud under graviditeten, og det er aldrig blevet det samme igen. Til gengæld er jeg blevet helt vildt glad for orangevin, som jeg drak første gang på Mangia i København i 2019 sammen med min kæreste.”

Praktiserer du mådehold eller hengivelse?

“Hengivelse, helt sikkert. Sådan er jeg. Der er ikke meget mådehold i mig. Men jeg har en naturlig stopknap, og det er jeg glad for. Jeg kan faktisk ikke drikke særlig meget. Et par glas, måske tre på en lang aften, og så er jeg fyldt op.”