Trods alvorlig sygdom pakker Karen hundredvis af gaver hvert år: Ingen børn skal føle sig overset
Trods en alvorlig gigtsygdom pakker Karen Eichstedt Sørensen år efter år hundredvis af små gaver fint ind til pakkekalendere. Modtagerne er børn fra familier med presset økonomi, for ingen børn skal føle sig overset, mener Karen. Og en hel bydel bakker op.
På førstesalen i huset på en af Valbys hyggelige gamle villaveje har Karen Eichstedt Sørensen indrettet en hel lille legetøjsforretning til sit formål: At gøre julen bedre for fremmede børn.
"Jeg skal have overblik for at kunne finde de helt rette ting til hver pakkekalender," forklarer Karen, 62.
Hendes velgørenhed begyndte for fire år siden og udsprang af en anden og mere ”gyselig” begivenhed: halloween.
"Da min søn og datter var små, kendte vi ikke halloween, men det er jo blevet en særdeles populær begivenhed blandt børn. Derfor besluttede jeg, at jeg også ville være med, og jeg købte så meget slik, at jeg fyldte en hel margretheskål," fortæller Karen.
Hun satte sig til at vente. Men forgæves, for der dukkede ikke et eneste barn op.
"Her i kvarteret sætter man en tændt græskarlampe ud, hvis man vil have besøg, og det vidste jeg ikke," siger Karen med et smil.
Men alle de gode sager skulle ikke gå til spilde, og således opstod ideen hos Karen. Hun kunne pakke slikket ind og donere pakkekalendere til jul til børn, der havde brug for lidt ekstra. Karen slog tilbuddet op i en Valby-gruppe på Facebook og bad interesserede om at skrive til hende.
"Jeg fik straks masser af respons. Uventet hørte jeg også fra en del, der spurgte, om jeg var interesseret i at modtage legetøj. Det viste sig, at mange lå inde med brugte ting, der var som nye, og nogle gav også nyindkøbte ting. Dermed udviklede pakkekalenderen sig," fortæller Karen.
Tænker på hvert barn
Det er ikke kun private, der donerer ting. Karen har fået ruller med julepapir fra den lokale boghandel, og en kvinde, der arbejder for Lego, kom med æsker og poser med spritnye klodser. Derudover går Karen selv på jagt, blandt andet på den byttecentral, der ligger i nærheden af hendes hjem.
"Her har jeg netop fundet fem helt nye malebøger. Der er en tekst på fransk, men det er da ligegyldigt, når bøgerne er til at tegne i," påpeger Karen.
Kravene til modtagerne af pakkekalendere er, at børnene skal være mellem to og 12 år, bo i Valby og fra en økonomisk eller socialt udfordret familie.
"Og de krav er der mange, der opfylder, selvom Valby ikke betragtes som et fattigt område. For eksempel har jeg pakket en kalender til en lille familie, hvor både mor og barn kæmper med psykisk sygdom. Og til en mor, der stod helt alene med sine børn i en ny bolig efter en skilsmisse," siger Karen.
Karen har reserveret et helt værelse til juleprojektet. Midt i rummet står hendes pakkebord, og rundt omkring pynter fine nisser. I den ene ende står færdige papirposer med 24 pakker i hver, i den anden bugner det med alskens slags legetøj: bamser, Barbiedukker, bøger, perler, spil…
På baggrund af oplysninger om børnenes køn, alder og interesser fører Karen lister over sine små modtagere, og med oplysningerne i hånden kan hun fra udvalget i sin ”legetøjsbutik” finde lige de ting, der passer til det pågældende barn.
"Jeg forestillede mig, at jeg måske skulle have en film kørende på computeren, mens jeg pakkede ind som på samlebånd. Men nej! Jeg står og tænker på den pige eller dreng, jeg pakker ind til. Hver eneste ting er pakket med hjertet," siger Karen.
Selvom Karen pakker mange hundrede gaver ind i fint julepapir og bånd, kører hun aldrig træt i arbejdet på sit lille julemandsværksted. Heller ikke selvom hendes fingre bærer præg af hendes sygdomme, psoriasisgigt og slidgigt.
"Jeg skal træne mine hænder hver dag, og at pakke ind er sjovere end at klemme på en bold," siger Karen.
Et liv med smerter
Karen har bestredet krævende stillinger i medicinalindustrien i mange år og har rejst verden rundt. Men for seks år siden tvang hendes eskalerende sygdom hende væk fra arbejdsmarkedet.
"Selvfølgelig ville jeg helst have fortsat, men jeg er så taknemmelig for det gode arbejdsliv, jeg har haft. Og jeg er taknemmelig for, at det, jeg fejler, ikke er en dødelig sygdom."
Karen har let til smil, og for fremmede kan det være svært at forstå, at hun dagligt har så stærke smerter i alle sine led.
"Sygdommen bevæger sig i bølger. I går kunne jeg ikke andet end at ligge på sofaen hele dagen," siger Karen.
Da hun stoppede på sit arbejde, besluttede hun, at hun ville være frivillig og gøre en forskel for andre. Men hun kunne ikke indgå i en vagtplan, fordi hun aldrig ved, hvornår sygdommen bider til.
"Derfor er projektet med pakkekalenderne perfekt. Jeg kan tage en tørn, når jeg er frisk til det."
Karens julehjælp vokser fra år til år, efterhånden som kendskabet til den breder sig i lokalområdet. Et stigende antal søger om julehjælp, og stadig flere vil gerne donere. Hun får tilbudt ting, der er for store og kostbare til en pakkekalender, så nu uddeler hun både julekalendere med 24 pakker og adventskalendere, som jo er fire pakker.
Og ikke nok med det.
"Et par plejeforældre har lige været her med en fin cykel. Den er der en pige, der får som julegave," siger Karen.
Selv om arbejdet griber om sig, overvejer Karen ikke at sætte farten ned:
"Der er ingen børn, der skal stå i børnehaven eller skolen og være den eneste, der ikke har en pakkekalender. Jeg får mange tilbagemeldinger fra glade børn. Sidste år var der en lille pige, hvis bror var meget syg, som græd af glæde, da hun fik en kalender.
Det gør mig så rørt. Derfor fortsætter jeg, så længe jeg overhovedet kan. At kunne være med til at give børnene en god jul er rigelig løn for mig."